Annonce
Erhverv

Jordbærmanden fortsætter sit vejsalg: - Ulovligt? Det er ikke den besked, jeg har fået fra min advokat

- Ifølge min advokat har min ansøgning opsættende virkning på reglerne, siger Jordbærmanden på Hornbækvej, alias René Fogh. Foto Lars Lindevall
En eller flere andre gadesælgere har nu også søgt Helsingør kommune om dispensation fra reglerne, fremgår det af kommunens oplysninger.

ERHVERV:  Jordbærsæsonen synger på sidste vers, og om et par uger har Jordbærmanden, alias René Fogh, også lukket for sin frugt- og grøntbod for denne sæson på parkeringspladsen på Hornbækvej tæt på Hornbæk. Her, hvor han har stået de sidste 13 år.

Lige nu sælger han dog frugt og grønt på livet løs fra det ellers meget omdiskuterede vejsalg, som Helsingør Kommune har erklæret for ulovligt.

Som det er fremgået af Helsingør Dagblad, har René Foghs advokat Karsten Kallesø for længst sendt en ansøgning til Helsingør Kommune om en dispensation fra gældende lov, således at frugt- og grøntsalget kan fortsætte, i hvert fald indtil kommunen er kommet med en afgørelse.

Annonce


Vi har rigtig mange på sommerferie i øjeblikket, men vi kommer til at sagsbehandle ansøgningen på linje med alle andre

Helsingør Kommune


Sommerferie-ramt

Helsingør Kommune har også bekræftet modtagelsen af dispensationsansøgningen.

- Vi har rigtig mange på sommerferie i øjeblikket, men vi kommer til at sagsbehandle ansøgningen på linje med alle andre, hedder det i et svar fra Helsingør kommune på spørgsmålet om, hvornår René Fogh kan forvente at få behandlet sin sag.

Annonce

Flere har søgt

Kommunen oplyser samtidig, at Jordbærmanden ikke er den eneste gade- og vejsælger, der har søgt om en dispensation. Angiveligt er der en eller flere, der også har haft besøg af Parkeringsservice og har sendt en ansøgning for at få lovliggjort deres salg.

Kommunen understreger i et svar til Helsingør Dagblad, at René Foghs salg strider mod reglerne, uanset at han via sin advokat har indsendt en ansøgning om dispensation.

- Jeg fortsætter, siger René Fogh.

- Min ansøgning til kommunen har opsættende virkning, oplyser mine advokater mig om.  Derfor fortsætter jeg. Under alle omstændigheder plejer jeg at lukke, når vi når ind i august. Så kommunen når sikkert ikke at sagsbehandle ansøgningen, før sæsonen er gået. Så må vi se, hvad der sker derefter, siger René Fogh.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Stor café i Helsingør i fare for at lukke: - Jeg sover ikke særligt godt for øjeblikket

Danmark

Fredagens coronatal: Fald i antal nysmittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Perfekt start: FC Helsingør åbnede 1. division med sejr over Fremad Amager

Erhverv For abonnenter

Salget af skriveborde eksploderede: Nu investerer lokal møbelbutik millionoverskud

Debat

Ugens kandidat: Hvem er Kari Jørgensen, egentlig?

Sport For abonnenter

Karakterbogen: Enghardt kom hjem med stil

Helsingør For abonnenter

Overfaldt pige ved benzinstation, men blev løsladt: Grov vold var ikke grov nok

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark For abonnenter

Høsten er landmændenes eksamen: Det tegner til en middelpræstation til god pris

Kultur

Nu skal speederen i bund: Sådan bliver Helsingør europæisk kulturhovedstad i 2032

Navne

Tragisk udgang på bisættelse: Pårørende fik det dårligt i kirken og døde

Sport For abonnenter

Genlæs livebloggen: FC Helsingør indleder sæsonen med snæver sejr

Erhverv For abonnenter

Lars fik angst efter ansats svindel: Nu er hans virksomhed igen ovenpå

Sport

Se videoen: FCH-anfører kun tilfreds med sejr i premieren

Annonce