Annonce
Helsingør

Julehjælp på vej fra Helsingør til krigsveteraner i hele landet

Jette Stub serverer de særlige julesnurrer for Lars Kongsted, formand for Veteransupport. For hver snurrre donerer Jette Stub fem kroner til veteranarbejdet. Foto: Lars Johannessen.
- Nogle veteraner er hårdt ramt og så går det jo ud over hele familien, ikke mindst børnene, siger Lars Kongsted, formand for Veteransupport, der står bag indsamling til julehjælp.
Annonce

VETERANER: 50 kuverter med 1.000 kroner i hver bliver i midten af december afleveret til lederne af de fem veteranhjem, der findes i Danmark.

Kuverterne er pakket i Helsingør, i foreningen Veteransupport, hvor pensioneret major Lars Kongsted er formand.

Det er ikke noget tilfælde, at det netop er i Helsingør, at Veteransupport er etableret. Helsingør er nemlig den kommune i Nordsjælland med allerflest veteraner. 376 er det aktuelle tal.


Vi har valgt at støtte med kontanter, fordi det er den største hjælp i de familier, hvor der er børn og hvor man ligger lige på fattigdomsgrænsen. Pengene er ment som julehjælp til familier, der er ramt af blandt andet PTSD. Det er jo hele familien, der kommer til at lide i en sådan situation. Ikke mindst børnene,

Lars Kongsted, formand for Veteransupport.


Lars Kongsted er lige nu i færd med at udarbejde et oplæg til Helsingørs borgmester Benedikte Kiær. Hendes plan er nemlig at udarbejde en egentlig veteranpolitik for Helsingør Kommune.

- Vi har valgt at støtte med kontanter, fordi det er den største hjælp i de familier, hvor der er børn, og hvor man ligger lige på fattigdomsgrænsen. Pengene er ment som julehjælp til familier,  der er ramt af blandt andet PTSD. Det er jo hele familien, der kommer til at lide i en sådan situation. Ikke mindst børnene, fortæller Lars Kongsted.

Veteransupport får i øjeblikket flere henvendelser end nogensinde før. Og der bliver hjulpet med alt fra personlig støtte til møblering af nye boliger, fra at fylde et tomt køleskab op til at skaffe en god brugt sofa.

Annonce

Krigstraumer

- Nogle veteraner - heldigvis et mindretal - har det virkelig dårligt og er kommet langt ud. Når man lider af PTSD, skal der ikke meget til, før læsset vælter.  Når man lider af krigstraumer, så kan man have det sådan, at man simpelt hen ikke kan være sammen med andre mennesker. Eller man kan have perioder, hvor man kun kan være alene. Det gør det jo blandt andet svært at passe et almindeligt job.

- Velviljen fra danskerne til at hjælpe veteranerne er heldigvis stor - og stadigt voksende. Vi har fået hul på bylden, siger Lars Kongsted.

Man kan henvende sig til Veteransupport.dk, støttegruppen på facebook, mobilpay 16772, hvis man gerne vil støtte veteranerne eller yde et bidrag til julehjælpen. Medlemskab er i øvrigt gratis til foreningen, der nu tæller 1771 medlemmer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Klumme: Der skal ikke så meget til…

Coronavirus

Live: Ifølge medie tilbageholdt Heunicke også oplysninger om minksmitte

Annonce