Annonce
Biler

Kæmpe elektrisk Mercedes kommer i to størrelser

Den rummelige EQV300 har en afrundet front, som markerer slægtskabet med mærkets anden elbil, nemlig EQC. Foto: Mercedes
Både taxafolket og storfamilier er i søgelyset hos Mercedes-Benz, der med den store elektriske EQV lancerer en elbil, der har plads til otte, kommer i to længder, og klarer op til 356 kilometer på en opladning.
Annonce

Viften af muligheder for at kunne køre elektrisk foldes for alvor ud i år. Det gælder også hos Mercedes-Benz, som snart lancerer den store EQV300, der bygger på V-klassen, som er en minibus a la VW Transporter. Den rummelige elbil har plads til otte om bord, og den er udstyret med et stort batteri på 90 kWh. Det betyder, at Mercedes lover en rækkevidde på op til 356 kilometer i bilen.

I EQV kan batteriet ude i byen oplades med op til 110 kW, hvilket betyder, at det kan oplades fra 10 til 80 procent på 45 minutter. Opladningen sker gennem en port, som meget praktisk er placeret i venstre side af forkofangeren. Hjertet er elmotoren på 150 kW svarende til 204 hk, mens topfarten er 140 kilometer i timen, men du kan tilkøbe en pakke, som øger den til 160 kilometer i timen.

De første modeller lander herhjemme til en pris fra 693.900 kroner, men den sælges til en introduktionspris fra 649.900 kroner. Samtidig kan erhvervsfolket lease biler til en beskatningsværdi fra 599.900 kroner.

Den danske importør sigter dog både mod taxafolket og større familier, som måtte have brug for plads. Senere følger en længere model, der er 5,37 meter mod de 5,14 meter, som den mindste udgave ellers byder på. Det betyder, at bagagerummet vokser fra 1030 liter til 1410 liter.

Mercedes EQV300

Batteri: 90 kWh

Effekt: 150 kW (204 hk)

Moment: 363 Nm

Topfart: 140 km/t. (kan hæves til 160 km/t)

Rækkevidde: 356 km

Annonce

Få andre

Der er p.t. ikke så mange andre tilsvarende elbiler på markedet. En af disse er Nissan e-NV200. Den har plads til fem eller syv om bord, men klarer kun 200 kilometer på en opladning. Her starter priserne fra 328.000 kroner i syvsæders-versionen. Samtidig er der også Tesla Model X, der med syv sæder koster fra 823.000 kroner og kører 507 kilometer på en opladning.

I mærkets eget univers starter den billigste V220d Aut. Edition med dieselmotor på 163 hk fra cirka 699.990 kroner til kampagnepris.

Udstyret i EQV er pænt. Det omfatter blandt andet intelligente full LED-forlygter, der selv kan blænde op eller ned, lædersæder, parkerings-assistent, bakkamera, trezonet klimaanlæg, elektrisk bagklap og DAB radio. Her er også en vis mængde sikkerhedsudstyr, som blandt andet omfatter automatisk nødbremse, BLIS-advarsel for blinde vinkler og vejbaneassistent.

EQV300 har plads til otte ombord. Den kommer senere i en model, som er mere end 20 cm længere og har mere bagagerumsplads. Foto: Mercedes
Inden døre ligner den elektriske V-klasse de andre benzin- og dieseldrevene modeller. Foto: Mercedes
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Taktikken, der forhindrede katastrofe: - Vi skulle for alt i verden forhindre, at branden spredte sig til andre gamle huse

Annonce