Annonce
Helsingør

Kæmpe-udgift venter på ældreområdet

Selv med det nuværende visiteringsniveau af ældre til plejehjem i Helsingør skal kommunen frem til 2027 sandsynligvis udvide plejehjemskapaciteten med 200 pladser.

I 2027 skal Helsingør have mange flere pladser på plejehjem mere end i dag. Det kommer til at koste 100 milioner kroner om året.

Annonce

ældre: Antallet af ældre i Helsingør kommune stiger i de kommende år. Det samme gør behovet for plejehjemspladser derfor også. Selv med det nuværende visiteringsniveau af ældre til plejehjem i Helsingør skal kommunen frem til 2027 sandsynligvis udvide plejehjemskapaciteten med 200 pladser.

Det vil formentlig koste flere hundrede millioner kroner at bygge de nye plejehjem, som de 200 pladser skal placeres i. Og derefter kommer så de årlige driftsudgifter.

En plejehjemsplads koster i dag kommunen 500.000 kroner i driftsudgift om året. Så 200 nye pladser vil i drift alene koste 100 millioner kroner om året.

Annonce

Ingen garanti

Dansk Folkeparti foreslår, at Helsingør Kommune slækker kriterierne, så borgerne lettere kan komme på plejehjem end i dag - blandt andet, så borgere som Einar Svend Flintrup kan komme på plejehjem. Kiær er ikke enig i den vej.

- Vi skal nemlig spørge os selv, om vi løser ensomhedsproblemet hos de ældre ved at bygge flere plejehjem. Der er ingen garanti for, at ensomhed afhjælpes af det. For hvis man nu bor på en afdeling, hvor folk er meget dårlige, eller man ikke klikker med dem, der er der, så kan man sagtens være ensom selv på et plejecenter, siger Benedikte Kiær, Helsingørs konservative borgmester.

Annonce

Flere ældreboliger på vej

Borgmesteren understreger, at ensomhed blandt ældre er en enorm udfordring. Men hun ser altså ikke nødvendigvis byggeriet af flere kommunale plejehjem som løsningen.

- Det kræver meget mere at komme ensomhed til livs blandt ældre. Det handler blandt andet om at bringe mennesker bedre sammen. Vi ved, at der er 7.000 boliger i seniorbofællesskaber i Danmark, men ifølge Realdania er der en efterspørgsel på 80.000 boliger i seniorbofællesskaber. Heldigvis er der aktører, som gerne vil bygge den slags i Helsingør, siger Benedikte Kiær.

Ifølge borgmestere er der også investorer, som er interesserede i at opføre private plejehjem - såkaldte friplejehjem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Corona: Intet nyt er godt nyt

Annonce