Annonce
Helsingør

Kære studenter: Det er helt okay at tvivle lidt

Rektor Preben Meyer U/Nord  til translokation i Helsingør
Preben Meyer er rektor for Helsingør Tekniske Gymnasium, Helsingør Handelsgymnasium, Helsingør Tekniske Skole og Helsingør Handelsskole. Her er hans tale ved årets translokation.

Kære studenter! Kære spøjse, sprøde, signifikante, underfundige, umanerligt-dejlige, uransagelige, fandenivoldske, fantasifulde, farverige, dovne, durkdrevne, (slå det op..) dilettantiske, elskelige, ejendommelige, eventyrlige, men først og fremmest færdige, som i helt færdige, kanonseje, kaotiske, knus-elskelige unge mennesker.

Vi elsker jer alle sammen, og jeg er så glad på jeres vegne. Det er forældre, søskende, familier og venner af huset også – og hjertelig velkommen til jer alle.

Denne uge har været helt fantastisk, spørger I mig. Det har været så dejligt at møde jer når I fik sat huer på, når I skålede med familierne som mødte talstærkt op for at glædes sammen med jer og for at hylde jer.

Annonce

Tillykke med det: Tillykke med huerne, og tillykke med jeres generobrede frihed. Fik jeg sagt at I ser rasende godt ud? Sprøde og fine.

Vi har været igennem meget sammen. I har udviklet jer. I er langsomt begyndt at tage ansvar, og I har først og fremmest vist os alle at der er et håb.

Det bliver en god dag.


Jeg ramte først universitetet i en alder af 38. Da jeg blev student foregik translokationen med hestevogn, ingen soundbox, intet kompressorhorn og studenterhue var småborgerligt. Det har jeg aldrig fortrudt.


Ja, det bliver en god dag, som Ankerstjerne synger sammen med Hej Matematik i hittet af samme navn:

Credits:[Omkvæd: Hej Matematik & Ankerstjerne]

”Det bli'r en go' dag Jeg vil elske alt, den bringer
Det bli'r en go' dag Med dig, med dig, med dig, med dig
Jeg vil gå på solens stråler Jeg vil sidde på din sky
Det bli'r en go' dag Med dig”

Det er en festdag og der er og bliver en god dag. Det bliver en god dag, hvor I kan læne jer ind i den dejlige sommer, med vennerne, med translokationerne rundt i det nordsjællandske, med kærlighed og lyse nætter.

Det tænker jeg at I trænger til. Kærlighed. Kosmisk omfavnende kærlighed a la Master Fatman. Den kærlighed der, ikke stiller krav om at I, at du, skal være på en bestemt måde. Den kærlighed der egentlig bare accepterer jer som I er, uden særlige krav om et særligt karaktergennemsnit, uden krav om at I skal skynde jer med at komme videre.

Lige præcis med hensyn til valg af fremtid og drømmene om det gode liv, er det faktisk også helt okay at tvivle lidt. At være lidt undersøgende og nysgerrig. Personligt har jeg stor respekt for alle jer der har flotte karakterer og en masterplan for de næste fem-seks år.

Men jeg må tilstå, at jer der har skæve drømme om at prøve noget helt andet af, også aftvinger stor respekt. Det er uanset om drømmen er at opbygge en natklub med internationalt format, at tage på sprogrejse til Italien, eller tage til Portugal for at surfe et årstid.

De der kender mig, ved at det skal jeg jo sige Jeg ramte først universitetet i en alder af 38, da jeg blev student foregik translokationen med hestevogn, ingen soundbox, intet kompressorhorn og studenterhue var småborgerligt. Det har jeg aldrig fortrudt.

Konklusion: Det er helt fint at være nysgerrigt undersøgende på livets muligheder, du kan sagtens nå at blive statsautoriseret revisor, lære at programmere robotter, eller træde ind i fars firma – i dit eget tempo og når du er klar. I har vist at I er omstillingsparate og at I kan improvisere. Det er der brug for. Både på de videregående uddannelser og i dansk erhvervsliv.

Apropos dansk erhvervsliv. Hvad har vi brug for i fremtiden? Der er ikke tvivl om at vi brug for kreative mennesker, mennesker med hjernen på rette sted. 12-talspigerne, både dem af hankøn og hunkøn har vi helt klart brug for.

Jeg vil meget hellere tale med en controller fra økonomiafdelingen der har gennemført sit studie på CBS med gode karakterer, end en der humpet igennem studiet på halvanden cylinder. Jeg vil også langt hellere opereres af en kirurg, der virkelig har forstået den menneskelige anatomi, end en der kun har vage forestillinger om hvor min blindtarm sidder.

Når det er sagt, så er det fremtiden har behov for, det er krøllede, skæve, humoristiske hjerner. Folk der kan se nye sammenhænge. Folk der kan kombinere et fagligt domæne med et andet og komme op med noget nyt, noget vi ikke har set før. Folk der ikke følger den vej der er udstukket af andre. I kan godt gå ud herfra og opfylde enhver floskelfyldt jobbeskrivelse om omstillingsparathed, digitaliseringsprocesser, og virtuelt arbejdsmiljø…

Det bliver en god dag. En god dag fordi I skal feste. Jeg ved at festerne kan vare et godt stykke ind i den kommende uge. Der er alligevel ikke Roskilde festival i år, så I kan lige så godt give den max gas. Det bliver især en god dag, fordi I om ikke så længe ”translokerer” jer fra den ene forældre adresse til den anden. I bliver både trætte og I får ganske givet ondt i håret.

Det bliver en god dag, men også en dag med et lille stænk af vemodighed. Vemod, fordi vi er mange her i huset der ganske enkelt kommer til at savne jer. Jeg tror at vi er mange der havde forhåbninger på jeres vegne. Forhåbninger om at jeres årgang skulle tage stafetten fra de to tidligere studenterårgange, og tilføre dette fantastiske gymnasium en ordentlig saltvandsindsprøjtning med hensyn til det forpligtende fællesskab.

Vi skulle lige til at lægge fra kaj, men så blev hele verdenen ændret af en pandemi, vi ikke havde forestillet os kunne rokke så meget ved vores virkelighed, og ændre vores skoleliv så markant. Jeg ved at mange er jeg ærgrer jer lidt over at vi ikke lige fik den med sammen, men der kommer andre fester, andre samlinger og nye oplevelser.


I har udvist et helt fantastisk samfundssind og tålmodighed. I har holdt afstand, fået stukket pinde op i næsen, og fundet jer i at livet var på standby. Så lever vi med at I ikke altid gjorde helt præcist hvad vi sagde med hensyn til at have kameraet tændt lige fra morgenstunden.


Det gode ungdomsliv har væres sat på standby for jeres årgang. I har været ekstremt seje. For egen regning kan jeg tilføje at jeg nåede mætningspunktet med virtuel undervisning allerede efter 2 uger i slutningen af marts – sidste år.

Et år efter, midt i det helt fantastiske forår, var jeg faktisk ved at tabe overblikket og min sunde fornuft. Jeg synes det var lidt en ørkenvandring at forsøge at drive et gymnasium med jer elever, det vigtigste på en skole, siddende derhjemme.

I har udvist et helt fantastisk samfundssind og tålmodighed. I har holdt afstand, fået stukket pinde op i næsen, og fundet jer i at livet var på standby. Så lever vi med at I ikke altid gjorde helt præcist hvad vi sagde med hensyn til at have kameraet tændt lige fra morgenstunden. At i festede lidt i smug og at brugte argumenter såsom ”jeg er jo helt nøgen” når vi bad jer om at være online med kameraet tændt.

Vi, og her taler jeg på hele skolens vegne, var mere end almindeligt glade for at få jer tilbage. Det var helt vidunderligt da vi fik jer op i små grupper til gåture i området, til udendørs Virksomhedsøkonomi, og udendørs idéhistorie. Der blev tændt bål, og vi hundefrøs sammen i de kolde måneder. Det var intet mindre end lykkebringende da hele årgangen og hele skolen var tilbage til det vi i mangel af bedre ord kalder fysisk undervisning.

Der er udgivet rapporter der hylder virtuel undervisning. Virtuel undervisning blev lige pludselig svaret på alt. Og ja, der kan være en vis fascination ved at spise frokost med far, mor og søskende i flere måneder. Men lad os ikke gøre en dyd ud af det. Hjemmekontoret har fordele, men så sjovt er det heller ikke.

Næste sommer findes ikke når du er ung


Den norske sundhedsminister Bent Hoie udtrykte det så smukt i en fantastisk tale til ungdommen i foråret, hvor han sagde: “Næste sommer er for midaldrende mænd, der køber karbonadefars og toiletpapir på tilbud. Næste sommer findes ikke, når du er ung. Det er ungdommen, som har måtte leve anderledes.


Sidste forår var vi lukket ned. I var afskåret fra stort set alt. Det sociale liv var bundfrosset som den russiske tundra. Ingen fester, ingen caféer, ingen samlinger og alt for få studieture. Når man, som jer, står i den situation virker det ikke rigtig overbevisende at henvise til at der kommer en sommer mere, at der er håb ude i en lettere u-overskulelig fremtid.

Den norske sundhedsminister Bent Hoie udtrykte det så smukt i en fantastisk tale til ungdommen i foråret, hvor han sagde: “Næste sommer er for midaldrende mænd, der køber karbonadefars og toiletpapir på tilbud. Næste sommer findes ikke, når du er ung. Det er ungdommen, som har måtte leve anderledes. Men I har sat livet på pause for, at andre kan beholde deres.”

Men hvor er håbet?

Håbet sidder lige foran mig, lige nu. Håbet er dig selv og din sidemand, din klasse og din årgang. I er hinandens netværk og hinandens og ”de voksnes” håb. Det har været jeres netværk i tre år, og jeg ser ingen som helst rimelig grund til at det ikke skulle fortsætte. Det er jer der udgør håbet.

Min generation har spillet mere eller mindre fallit. Vi var, og er skyld i at stort set alle de kriser der kan opremses. Det var os der svinede med planetens resurser, os der er skyld i at Great Barrier Reef (der ligesom den kinesiske mur kan ses fra rummet), er ved at uddø, os der fastholdt og fastholder en fødevareproduktion der i bedste fald er gammeldags og i værste fald er kontraproduktiv.

Jeg er ret sikker på at det er nogle af jer og jeres generation, der kommer til at flå hårdt i roret og lægge kursen drastisk om.

Jeg har ind i mellem både frivilligt og ufrivilligt været en del af dette netværk. For eksempel når jeg i løbet af fem minutter modtager 30 Messenger beskeder fra jer. En ting er at I ikke bruger jeres rigtige navne, (på MSN hedder I lige pludselig ”Flødefar”, ”Barefar”, ”fadølsministeren”, Kittie-cat og ”Mor”).

Jeg kan også leve med at I altid er online faktisk så online at mange af de her beskeder tikkede ind på et tidspunkt hvor man måtte formode at der var undervisning.

I er gode til at træffe hurtige, kollektive beslutninger. Både i fagene og i de sociale fællesskaber. Var I ikke det, havde vi eksempelvis ikke landet en lettere improviseret Gallafest. En Galla som vi kaldte ”udendørs-ikke-galla” Ingen limousiner, ingen lange kjoler, og herrerne i korte rør. Helt befriende.

Hyldest til lærerne - samfundets vigtigste gruppe

På min opslagstavle på en tidligere arbejdsplads, havde jeg I lang tid et udklip hængende. Udklippet handlede om underviserens, lærerens rolle.

Den spanske filosofiprofessor, Fernando Savater, har skrevet internationale bestsellerbøger så som Tanker fra en kannibal, Den politiske brødrister og interviewbogen Kunsten at leve. Som en hyldest til lærerne, der med Savaters ord er "den vigtigste, den tapreste og den mest givende gruppe i samfundet til videreudvikling af civilisationen og sikring af demokratiet" – jeg er ikke uenig. Og lige præcis derfor vil jeg bede lærergruppen om et kort øjeblik at træde ud af anonymiteten og modtage vores hyldest.

Op at stå

Uden jer – intet

Uden jer – stilhed

Uden jer – stilstand

Uden jer ville livet være meget enklere, men så afgjort også uendeligt kedeligt. Tak for jeres fænomenale indsats i dette skoleår. (klapsalver)

Inden vi sender studenterne afsted, så Jeg synes vi skal hylde dem. Jeg vil derfor bede alle forældre, pårørende og personale om at rejse sig op og sammen med mig råbe 3 korte og 1 langt hurra for årets studenter.

De længe leve hurra, hurra, hurra og så det lange huuuuurraaa

Til jer forældre skal der fra os på skolen lyde, en kæmpe tak for lån af jeres fantastiske unge mennesker. Det har været en fornøjelse. Mange tak.

Og til jer studenter

Stort tillykke med jeres velfortjente eksamen. Pas godt på hinanden og alt det der betyder noget.

Kan I alle have en rigtig god sommer – I har så sandelig fortjent det.

Husk at aflevere jeres beviser til mor eller far inden I kører.

Annonce
Espergærde For abonnenter

Efter voldsomt overfald på elev i Espergærde: Sådan vil skolen håndtere sagen

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Medaljer til to stærke kvinder: Birgit og Lillian fik flot hæder

Espergærde For abonnenter

Espergensere vil undgå kloak-bøvl: - Bør ikke være den enkelte borger, der skal stå for det

Helsingør

Nu er politiet inddraget i sag om vold på Tibberupskolen

Navne For abonnenter

Lægerne kunne ikke stille noget op: Ole brugte den sidste tid på at skrive "dagbog" om sit liv til børnebørnene

Helsingør

Så du den også? - Mystisk 'kampvogn' spottet ved lokal skole

Espergærde For abonnenter

Bilister holder på cykelstien og parkerer ulovligt i sidegader: Nu kommer skole med opråb til forældre

Navne For abonnenter

Mindeord: Farvel til en helt særlig jazzmusiker

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Navne For abonnenter

De fleste har dette mirakel i køkkenet: Far og datter har brugt et år ved komfuret

Debat For abonnenter

Ulovlig moske: Muslimer svigter ved ikke at deltage i samtalen

Navne

Præsten er for længst steget ned fra piedestalen: - Det vigtigste er at være vedkommende for de unge

Annonce