Annonce
Helsingør

Kære studenter: I har fortjent ikke at skulle høre mere om corona

Rektor Henrik B. Bæchs tale til translokationen på Espergærde Gymnasium den 25. juni 2021.
Rektor Henrik B. Bæchs tale ved translokationen på Espergærde Gymnasium

ESPERGÆRDE:

Kære Studenter – studenter med blå huer og studenter med røde huer. Hjerteligt tillykke med studentereksamen.

I rigtig lang tid overvejede jeg, om jeg kunne holde årets translokationstale fuldstændigt uden at nævne corona.

Annonce

På den ene side syntes jeg, at I har fortjent ikke at skulle høre mere om corona, som jo har plaget jer i det sidste halvandet års tid, og jeg er ved Gud også træt af at beskæftige mig med corona. På den anden side måtte jeg erkende, at det ville have været helt ude af kontekst fuldstændigt at forbigå den. Så hermed indskriver jeg mig I rækken af folk, der udtaler sig om jer i sammenhæng med corona.

Mange mener, at I ikke har fået lært nok under nedlukningen. Efter sigende skulle I være en generation af uvidende unge, der som en coronabølge eller måske endda en coronatsunami, kommer væltende ind over de videregående uddannelser.

Når jeg hører folk udtale sig om det, at I skulle have lært mindre end tidligere års studenter, ja så spørger jeg: Hvordan ved du det? Hvilke undersøgelser er det, der viser det? For jeg har ikke set dem.


Hvis det nu endelig var sådan, at karakterer var et godt og sikkert instrument til måling af, hvad I har lært, ja så modbeviser jeres karakterer i år jo også påstanden om, at I skulle have lært mindre. Jeres karaktergennemsnit ser nemlig ud til at blive højere end tidligere års gennemsnit.


De undersøgelser, jeg har set, hverken viser eller beviser, at I har lært mindre, og det er der faktisk en rigtig god grund til.

Vi har nemlig ikke nogen måde at måle graden af jeres læring på. Man kan ikke måle, hvor meget viden I har fået puttet ind i jeres hjerner. Man kan heller ikke måle, i hvor høj grad I har opnået kompetencer til at anvende jeres viden og endelig kan man ikke måle, i hvilken grad I forstår at forholde jer til jeres viden og jeres kompetencer. Alle tre vigtige og ligeværdige dele af det, som I lærer i gymnasiet.

I mangel af bedre måleinstrument anvender vi karakterer, selvom vi faktisk godt er klar over, at de ikke er særligt præcise. I den daglige undervisning fortæller en karakter for eksempel ikke noget om, hvor meget I rent faktisk har lært, men kun noget om, hvad jeres lærere vurderer, at I har lært. Til eksamen bliver det endnu værre, da eksamen jo er et lotteri, hvor I kan trække enten et godt eller et dårligt emne.

Og hvis det nu endelig var sådan, at karakterer var et godt og sikkert instrument til måling af, hvad I har lært, ja så modbeviser jeres karakterer i år jo også påstanden om, at I skulle have lært mindre. Jeres karaktergennemsnit ser nemlig ud til at blive højere end tidligere års gennemsnit. Er det så fordi I tværtimod har lært mere under nedlukningen end eleverne på tidligere årgange? Igen – det kan vi faktisk ikke sige ud fra karaktererne – vi kan komme med nogle gode bud på, hvorfor det er sådan, men vi kan ikke bruge det som bevis for, hvor meget I har lært.

Min pointe er altså, at vi ikke er i stand til at lave nogen undersøgelse af, om I har lært mere eller mindre end tidligere årgange.

Men hvorfor bliver der så talt om, at jeres årgang er dårligere stillet til at komme videre end tidligere årgange. Ja, det er faktisk ikke så mærkeligt, når vi ser på, hvad der er undersøgt og sagt om jer under coronaen. Det er ikke småting, og I er nok den studenterårgang indtil videre, der er lavet flest undersøgelser om.

Det overrasker nok ikke nogen, at det især er jeres trivsel, der har været ramt under nedlukningen. Mange undersøgelser viser, at I har mistrivedes når I skulle isoleres, og ensomhed har derfor været et stort problem. I har især savnet vennerne, fritidsaktiviteterne og gymnasiet – i nævnte rækkefølge naturligvis.

Og det er ikke så mærkeligt, at netop I unge har lidt et særligt stort afsavn.

Som ung frigør man sig fra sine forældre og deres generation og begynder at spejle sig i sin egne venner og sin egen generation – under jeres isolation har I været tvunget væk fra dem, I spejler jer i og tvunget til at være sammen med dem, som I frigør jer fra. I stedet for at mødes med vennerne på Retro har I weekend efter weekend været tvunget på gåtur med far og mor i Egebæksvang.

En stor del af jeres trivsel kommer netop gennem jeres sociale liv, som jo er kendetegnet ved at mødes ofte med en hel masse andre unge på kryds og tværs.


Hvad var det nu, vi ikke måtte? Se flow-tv eller være på diskotek? Det er altså en gratis omgang at udskamme jer i den sammenhæng, og lidt mere indlevelse i og forståelse for de unges liv havde været på sin plads!


Jeg har både været forundret og imponeret over jeres evne til at gå i isolation og reducere jeres sociale liv. Men der har da også været livsbekræftende sprækker i isolationen. Som når politiet og kommunen og sundhedsmyndighederne på skift har ringet mig op og skældt ud over en eller anden fest på en strand eller i nogle dunkle, halvoffentlige kælderlokaler eller et helt tredje sted. Og så har pressen ikke været sene til at shame jer og kalde jer smittebærere og gøre jer ansvarlige for det samlede smittetryk, helt ned på sogneplan!

Men det er altså ikke så underligt, at pressen får øje på jer, for hvis liv er det, der ændres radikalt, når et helt land bliver bedt om at blive hjemme i isolation? Er det de ældre generationer, hvis sociale liv i forvejen udspiller sig lørdag aften hjemme foran kakkelbordet med kaffe, sandkage og flow-tv, eller er det jer unge, hvis sociale liv hovedsageligt udspiller sig ved at være sammen med hinanden til hyggeaftener, fester, på diskoteker og til festivaler? Hvad var det nu, vi ikke måtte? Se flow-tv eller være på diskotek? Det er altså en gratis omgang at udskamme jer i den sammenhæng, og lidt mere indlevelse i og forståelse for de unges liv havde været på sin plads!

Men det er ikke kun jeres sociale liv, der er blevet undersøgt. Også jeres faglige liv har været i søgelyset.

For eksempel er kvaliteten af den virtuelle undervisning I har modtaget blevet undersøgt. Flere undersøgelser peger på, at den virtuelle undervisning har været mere ensformig, at den ikke har kunnet det samme som den fysiske undervisning, men altså også, at kvaliteten har været overraskende høj. Generelt har de fleste af jer kunnet følge med i og forstå undervisningen

Til gengæld har det at skulle modtage undervisningen virtuelt derhjemme været kedeligt – for ikke at sige ekstremt kedeligt. For lærerne var det ikke altid lige så kedeligt. De fik indblik i oprydningsniveauet på jeres værelser, tandbørstningsritualer og hvem der sover sammen med hvem (så har jeg ikke sagt for meget).

Andre har undersøgt, hvad elever og ansatte mener om jeres læring, og både I og vi svarer, at vi ikke tror, at I har lært lige så meget, som I normalt ville gøre. Jeres forældre og de videregående uddannelser frygter det samme. Men ingen ved altså noget om det.


Vælger I at acceptere billedet af jer som en årgang, der ikke fik lært nok, trods det faktum, at dette billede ikke på nogen måde er videnskabeligt underbygget, eller vælger I at udnytte de evner og de kompetencer, I har udviklet under ganske vanskelige coronaforhold, til at gøre det præcis lige så godt, eller måske endda bedre end jeres forgængere?


Fokus har her især været på pensum, men hvis vi ser på nogle af de kompetencer, I skal have med jer, ja så er der flere der peger på, at det at skulle lære under så vanskelige forhold, som I har skullet, har styrket kompetencer som koncentrationsevne, vedholdenhed, viljestyrke, evnen til at træffe beslutninger, omstillingsparathed og robusthed overfor forandringer, blot for at nævne nogle stykker. Og så er det jo ikke jer der har haft de største udfordringer med de digitale løsninger, men i højere grad de, der sad i den anden ende.

Min pointe er, at i den sidste ende kan vi altså ikke med sikkerhed sige, hvad der præcist gælder om jeres læring under nedlukningen. Der vil formodentligt være noget, I er dårligere til, men der vil altså også være noget, I er bedre til, og det korte af det lange er, at I ikke skal undervurdere jer selv, og I skal især ikke lade andre undervurdere jer – de har intet at have det i. I skal forlange at blive opfattet og behandlet ligeværdigt med tidligere årgange, og I kan sagtens leve op til det.

Men det er jeres valg, og udfaldet af det valg tror jeg i virkeligheden, bliver den afgørende faktor for, hvad fortællingen om jer under corona vil være om 5-10 år.

Vælger I at acceptere billedet af jer som en årgang, der ikke fik lært nok, trods det faktum, at dette billede ikke på nogen måde er videnskabeligt underbygget, eller vælger I at udnytte de evner og de kompetencer, I har udviklet under ganske vanskelige coronaforhold, til at gøre det præcis lige så godt, eller måske endda bedre end jeres forgængere?

Kære studenter – coronas indflydelse på jeres fremtid afgøres her og nu, og det er jeres valg. Held og lykke med det. Tak.

Annonce
Espergærde For abonnenter

Efter voldsomt overfald på elev i Espergærde: Sådan vil skolen håndtere sagen

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Medaljer til to stærke kvinder: Birgit og Lillian fik flot hæder

Espergærde For abonnenter

Espergensere vil undgå kloak-bøvl: - Bør ikke være den enkelte borger, der skal stå for det

Helsingør

Nu er politiet inddraget i sag om vold på Tibberupskolen

Navne For abonnenter

Lægerne kunne ikke stille noget op: Ole brugte den sidste tid på at skrive "dagbog" om sit liv til børnebørnene

Helsingør

Så du den også? - Mystisk 'kampvogn' spottet ved lokal skole

Espergærde For abonnenter

Bilister holder på cykelstien og parkerer ulovligt i sidegader: Nu kommer skole med opråb til forældre

Navne For abonnenter

Mindeord: Farvel til en helt særlig jazzmusiker

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Navne For abonnenter

De fleste har dette mirakel i køkkenet: Far og datter har brugt et år ved komfuret

Debat For abonnenter

Ulovlig moske: Muslimer svigter ved ikke at deltage i samtalen

Navne

Præsten er for længst steget ned fra piedestalen: - Det vigtigste er at være vedkommende for de unge

Annonce