Annonce
Helsingør

Køkkenchefen og hans personale: - De fleste af os har kræft tæt inde på livet

Køkkenchef Denis Meyer, Konventum og Højstrupgård, donerer sammen med sit team i konferencecentrene en masse genbrugsservice og porcelæn til Kræftens Bekæmepse, her til Margit Lange og Christian Klinke Øhrstrøm.giver ting til Igen i brug Foto: Lars Johannessen.
Der var mere porcelæn og service, end der var brug for, da køkkenchef Denis Meyer, Konventum og Højstrupgård i Helsingør, sammen med sit team gik i gang med at rydde op i de store køkkener. Nu har de doneret seks stopfyldte billæs til Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutik i Prøvestenscentret. Her er der lige nu masse af gode fund at gøre - med hotellernes historie.
Annonce

HELSINGØR: Glas, tallerkener, skåle, bestik og meget andet. Alt sammen i super stand og af god kvalitet.

Hele seks fulde billæs er kørt fra konferencehotellerne Konventum & Højstrupgård i Helsingør til Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutik i Prøvestenscentret.

Der er travlt i Kræftens Bekæmpelses genbrugsforretning i Helsingør. Foto: Lars Johannessen

Donationen er et resultat af den årlige oprydningsomgang i de store køkkener på de to konferencecentre.

- Efter oprydningen kunne vi konstatere, at der var meget mere porcelæn og service, end vi kan bruge her. I fællesskab besluttede vi, at det hele skulle gå videre til et nyt hjem. Og det var en nem beslutning, at det skulle være til Kræftens Bekæmpelse, fortæller køkkenchef Denis Meyer, Højstrupgård og Konventum.

- Kræft er en sygdom, de fleste af os har tæt på livet, enten blandt vores kolleger, familie eller nærmeste venner og pårørende. Eller ved at have mærket det på egen krop. Jeg har haft kolleger, der er døde af kræft, fortæller Denis Meyer.


Kræft er en sygdom, de fleste af os har tæt på livet, enten blandt vores kolleger, familie eller nærmeste venner og pårørende. Eller ved at have mærket det på egen krop. Jeg har haft kolleger, der er døde af kræft.

Denis Meyer, køkkenchef på Konventum og Højstrupgård.


Siden 2018 har konference- og kursuscenteret arbejdet målrettet med CSR (Oversættes med virksomheden sociale ansvar, red.) og FN’s 17 verdensmål og har derigennem bandet andet stort fokus på genbrug og minimering af madspild og affald.

Annonce

Bæredygtighed

- Her på konferencecentret gør vi, hvad vi kan, for at minimere mængden af affald. Det gælder ikke kun madvarer, men også det udstyr, vi bruger og indkøber. Her på stedet har man altid haft tradition for at give det, man ikke længere selv kunne bruge, videre til nogen som kunne bruge det. Den tradition holder vi fast i, siger Denis Meyer.

I Kræftens Bekæmpelses store genbrugsbutik i Prøvestenscentret i Helsingør er de frivillige medarbejdere begejstrede for at have fået doneret en del af "historien" fra de to kendte konferencecentre og hoteller.

Der er masser af fund at gøre i Kræftens Bekæmpelsesforretning i Helsingør, ikke mindst efter den store donation fra Konventum og Højstrupgård. Her ses konferencecentrets køkkenchef Denis Meyer, flankeret af frivillig Margit Lange, chauffør Christian Klinke Øhrstrøm og frivillig Robin Corneliussen. Foto: Lars Johannessen

- Det er en dejlig gestus, og vi er glade for, at de tænker på os. Og der er virkelig mange gode ting at få til rimelige penge, siger Margit Lange, frivillig i genbrugsbutikken.

- Vi mærker i det hele taget meget til, at folk har benyttet coronakrisen til at rydde op derhjemme. Vi har så travlt i butikken, så vi må tage nogle aftener og søndage med for at få ordnet alt dét, vi får ind. Vi kan godt bruge flere frivillige, hvis nogle skulle have lyst, pointerer Margit Lange.

Om at være frivillig

Kræftens Bekæmpelse er en af de største frivilligorganisationer i Danmark, og den frivillige indsats er omdrejningspunktet for en lang række af foreningens aktiviteter.

Der er 47.000 frivillige med ét fælles mål, nemlig at færre får kræft, flere overlever kræft og flere får et bedre liv efter kræft.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Klumme: De forbandede gule

Annonce