HORNBÆK: Nordsjællands Politi ledte kortvarigt efter den bilist, der natten til tirsdag kørte sin bil gennem facaden hos Café Hornbæk Strand på A. R. Friis Vej.
Synderen er fundet, og det viste sig at være en 18-årig mand fra Hillerød, der forklarede til politiet, at han havde overset et sving på vejen og derfor altså var fortsat ind igennem restaurationens vinduesparti. Det skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten.
Det er endnu uvist, hvilke konsekvenser uheldet får for den 18-årige, oplyser politikredsens pressetjeneste.