Annonce
Helsingør

Kajakroer kæntrede tæt på svenskekysten

Omkring halvni onsdag aften var både Fænø og den bjærgede kajak kommet i havn. Foto: Andreas Olsen.

En forbipasserende coaster samt Marinehjemmeværnet og sundbus Pernille hjalp to kajakroere i havsnød.

Annonce

Helsingør: Onsdag aften har hjemmeværnskutteren Fænø fra Helsingør bjærget to lokale kajakroere i land, efter at den ene var kæntret tæt på svenskekysten. Også en passerende coaster og sundbussen Pernille deltog i redningsaktionen.

Ifølge vagthavende David Buch hos Nordsjællands Politi var det pårørende til de to kajaktroere, der blev urolige og slog alarm, og da hjemmeværnskutteren var i nærheden, rykkede den straks ud.

Claus Salling fra Fænø oplyser, at en ung og en ældre mand var roet tværs over Sundet fra et sted omkring Helsingør, men på hjemvejen kæntrede den unge roer tæt på sejlrenden og blev samlet op af den passerende coaster Palas fra Gibraltar. Også sundbus Pernille drejede forbi og holdt sig tæt på den ældre kajakroer, indtil hjemmeværnskutteren nåede frem.

- Den ældre mand roede selv hele vejen ind til Helsingør havn, mens vi overtog den unge og fik bjærget hans kajak. De er begge to i god behold, fortæller Claus Salling.

Hele redningsaktionen blev afblæst omkring klokken 20.30.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Dronningen af Hornbæk fylder 60

Annonce