Annonce
Helsingør

Kiær skælder ud over grænsekaos: - Amatøragtigt

Tak for kaffe, genåbningen mod Sverige blev en fuser i Helsingør. Borgmester Benedikte Kiær og Helsingør Handel var klar med kaffe og basser lørdag formiddag til svenskerne. Få timer senere var grænsen reelt lukket igen. "Forvirringen har været total, og det er meget problematisk", siger Kiær. Foto Torben Sørensen / kalabas.dk
Sundbussernes direktør frygter for reaktionen i Sverige.

HELSINGØR: Der rettes hård kritik mod de øvre myndigheder fra Helsingørs side efter lørdagens grænseåbning mod Sverige, der både blev en fuser og en farce på grund af skiftende meldinger fra regeringen og politiet.

- Håndteringen af grænseåbningen mod Sverige har været amatøragtig i Udenrigsministieret. Der må sidde nogle skrivebordsgeneraler derinde. Det er absurd at kræve covid 19-tests af folk, der ikke kan blive testet, siger Benedikte Kiær, Helsingørs borgmester.

Torsdag blev det meddelt fra regering og politi, at de svenske turist-besøgende i Helsingør skulle kunne fremvise en negativ covid 19-test, der var højst tre døgn gammel. Men fredag var meldingen fra politiet pludselig, at test-kravet blev droppet, så alle svenskere fra Skåne, Halland og Blekinge godt kunne komme ind i Danmark.

Annonce

Lørdag formiddag benyttede en del svenskere sig af den mulighed for at tage på smuttur til Helsingør. Men få timer senere genindførte myndighederne kravet om en maksimalt 72 timer gammel corona-test.

Total forvirring

Problemet for de Helsingør-glade svenskere er bare, at i Skåne tilbydes corona-tests ikke til symptomfrie borgere.

Så nu kan de blågule turister reelt ikke tage til Helsingør, før Skåne som region når ned på et smittetryk, som Danmark finder acceptabelt - mindre end 20 smittede for hver 100.000 mennesker er grænsen for øjeblikket.

- Det er et utroligt ærgerligt forløb. Forvirringen har været total, og det er meget problematisk. Erhvervslivet i Helsingør bliver sendt i alle mulige retninger, og det er bare ikke i orden, siger Benedikte Kiær.


Genåbningen virker ikke særlig gennemtænkt

Hans Froholdt, direktør for Sundbusserne


Den konservative borgmester er bekymret for, at situationen vil sætte sig dybe spor på den anden side af Øresund. Det samme frygter Sundbussernes direktør Hans Froholdt.

- Det er forfærdeligt, at der er sat en mur ned gennem Øresund. Og den negative effekt, det vil få på Øresundssamarbejdet, er enorm. Det, jeg mærker fra svenske kunder, svenske venner og medarbejdere, er, at de simpelthen føler sig skubbet ud og ikke velkomne her, siger Froholdt.

Annonce

Porten blev lukket igen

Sundbusserne sejlede for første gang i corona-tiden lørdag formiddag. Men rederiet har indstillet sejladsen igen. På torsdag vil det vise sig, om Skånes smittetryk er faldet.

- Skuffede må vi konstatere, at det her fungerer ikke endnu. Porten blev lukket igen, Der har manglet koordination på højere plan, og genåbningen virker ikke særlig gennemtænkt. Det, der irriterer mig allermest er, at hvis de havde været klare i spyttet, så havde vi været bedre stillet, siger Hans Froholdt.

Sundbusserne har indstillet sejladsen igen. Foto: Lars Johannessen

Også ForSeas driftsdirektør Jens Ole Hansen siger til Helsingør Dagblad, at myndighedernes skiftende meldinger er ærgerlige. Også politiinspektør Peter Ejebjærg fra Rigspolitiet har til medier udtalt, at "det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at der har været forvirring om indrejsereglerne!"

Annonce
Erhverv For abonnenter

Populær specialbutik lukker: - Det er en virkelig svær beslutning

Danmark

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Annonce

Seneste podcasts

Annonce
Annonce
Helsingør

Initiativrig entreprenør kastede håndklædet i ringen efter to år: Nu har han solgt perlen ved Øresunds kyst videre

Erhverv For abonnenter

Vender historisk underskud til millionplus: Kongrescenter fik så travlt, at direktøren selv måtte hjælpe med serveringen

Helsingør

Efter at have holdt ulovligt i mere end et halvt år: Så skete det endelig

Helsingør

Tårnhøje corona-tal: Smitten eksploderer i flere af kommunens sogne

Sygehuse indhenter tidligst pukkel om et år: - Vi står i en meget alvorlig situation

Helsingør For abonnenter

Ikonisk strandvejsvilla med en festlig historie solgt: - Der har været holdt nogle vilde abegilder

Helsingør

Herreværelset skød nytåret ind

Helsingør

Varsel til el-kunder i Helsingør: Så meget skal du regne med, at din regning stiger

Ordning med lønkompensation bliver forlænget i to uger

Helsingør

Kundernes biler gik op i flammer: 'Det er dårligt for forretningen'

Debat For abonnenter

Helsingør Dagblad mener: Nu skal stadionkrisen løses

Helsingør

Kvindelig bilist påkørte væltet træ: Politi og brandvæsen måtte rykke ud

Annonce