Annonce
Helsingør

Klar til hold i svømmehallen

Trine Gudnitz, afdelingschef i Helsingør Svømmeklub, glæder sig til at komme i gang med svømmeskolen. Foto: Lars Johannessen
Efter en sommer fyldt med aktiviteter lukker Helsingør Svømmeklub nu op for svømmere i hallen.
Annonce

Helsingør: Coronaen har haft fat i alle hjørner af samfundet og således også svømmesporten, men nu kommer der atter gang i hallen efter en sommer fyldt med udendørs aktiviteter, fortæller Trine Gudnitz, afdelingschef i Helsingør Svømmeklub.

- Vi glæder os helt vildt til at komme i gang med svømmeskolen, hvor vi blandt andet præsenterer et helt nyt koncept med fokus på livredning. Det er jo desværre blevet meget aktuelt de seneste dage, siger Trine Gudnitz med henvisning til den tragiske ulykke på Hornbæk strand forleden, hvor tre brødre var involveret i en badeulykke i et hestehul ved havnemolen.

Der vil blive åbnet for 11 børnehold med forældre, og de bliver en del af de cirka 200 hold, der benytter hallens faciliteter.

- Vi har fået fordelt holdene bedre for at lette belastningen, så vi er i tråd med retningslinjerne omkring corona. Bland andet har vi fået nye haltider mandag eftermiddag og aften, så det bliver mere familievenligt, siger Trine Gudnitz.


Vi har fået fordelt holdene bedre for at lette belastningen, så vi er i tråd med retningslinjerne omkring corona. Bland andet har vi fået nye haltider mandag eftermiddag og aften, så det bliver mere familievenligt

Trine Gudnitz, afdelingschef Helsingør Svømmeklub


Svømmeklubben er i tæt dialog med halpersonalet om hensigtsmæssig adfærd, men venter som så mange andre på udmelding 1. august, hvor regeringen ventes at udstikke nye – og muligvis lempede -retningslinjer for størrelsen på forsamlinger med mere.

Annonce

Har ikke ligget stille

Selv om hallen har været sommerlukket, har der dog været masser af svømmerelaterede aktiviteter i løbet af en travl sommer. Bland andet har der i samarbejde med kommunen og kystredningstjenesten været fire ugers gratis træning for de 6-13-årige på Hornbæk strand med særligt fokus på livredning og førstehjælp.

- Det er vigtigt at få folk klædt på til en god adfærd på stranden. For mange var det en øjenåbner at høre om eksempelvis hestehuller, som jo desværre er ekstra aktuelt lige nu i Hornbæk, siger Trine Gudnitz.

Allerede i næste uge kan børn på seks til ni år (2011-2014) komme til svømmecamp i hallen i tre dage. Hallen er ellers lukket. Onsdag til fredag kan man for bare 50 kroner være med i tidsrummet fra kl. 9 til 15. I løbet af campen deltager børnene i en skattejagt – så det er bare med at komme afsted.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce