Annonce
Debat

Klumme: Kultur som afsløring af forestillingsevnen

Klummeskribent Andrius K. Hofmann-Langunavicius.Foto: Lars Johannessen

It's easier to imagine the end of the world than the end of capitalism.”

Det er lettere at forstille sig jordens undergang end kapitalismens. Dette prangende, provokerende men også for sig trættende citat er tilskrevet flere forskere – og dermed indeholder det flere betydninger – men en af de mere interessante perspektiver kommer fra Mark Fisher. Kapitalisme-kritikken er efterhånden blevet en parodi på sig selv, den er udvandet, paranoid, idealistisk – ja den er sågar uproduktiv, og det er nemlig pointen!

Fisher lægger vægt på ordet ”imagine” i citatet. Det er forestillingsevnen der er interessant. Er vi virkelig nået til historiens ende? Er kapitalismen det definitive, bedst tænkelige, system for vores civilisation? Fisher retter blikket mod kulturen og ser på, hvordan film, tv, musik, kunst, etc., afslører vores forestilling om verden, fremtiden, fortiden og nutiden.

Annonce

Postapokalyptiske film- og tv-serier, (fortællinger om og efter jordens undergang) har oversvømmet markedet i det sidste årti. Vi ser billeder af forladte byer rulle over tv-skærmene, vi ser dystopiske fremtidsscenarier, hvor stater er reduceret til deres totalitære institutioner; militær og politi, samt et frit marked der er endt ud i monopolistiske megavirksomheder, alt sammen rammesat i en verden på randen af en klimakatastrofe, hvor befolkningen er undertrykt, ramt af vira og sygdom, dog med den nyeste teknologi ved hånden som det eneste håb – og teknologien? Ja den er selvfølgelig produceret af megavirksomhederne.

Virker alt dette bekendt? Fishers pointe (og bekymring) er at det kulturelle moment vi lever i nu, ikke har nogen fremtidshorisont. Det vi kalder for kapitalisme, præsenterer sig som det eneste mulige og realistiske politisk-økonomiske system. Der er ingen andre – sagde du kommunisme? Det er statskapitalisme! Personer der er født efter 1989, har ikke oplevet nogle alternativer og dermed er kapitalismen naturaliseret (det er gjort til det naturlige system). Og dette gør, ifølge Fisher, noget ved vores kultur:

Vi vender vores blikke mod fortiden dens idealer tro, engagementer, dens syn på fremtiden og udstiller dem som æstetiske former, dvs. gør dem til produkter -til forbrug.


Byen bevæger sig baglæns, men tænker sig forlæns. Den er blevet en hauntologisk by – en by der er hjemsøgt af dens fortider. En af de fortider er endda noget der aldrig har fundet sted.

Andrius K. Hofmann-Lagunavicius


Udover de indlysende eksempler fra populærkulturen (Stranger Things, Bladerunner 2049, Cyberpunk 2077, The Walking Dead, etc.) kan vi også gå til kunsten og byrummet. Graffiti-kunstneren Banksy malede et billboard over i hvidt. Nedenunder signerede han værket "The joy of not being sold anything" - glæden ved at man ikke skal købe noget. Pointen med Banksys kunst er at den ikke bør sælges, han maler graffiti i byen, han gør byen til noget andet end den var. -Og så alligevel fandt man et af hans værker på en garage, man tog væggen ud og solgte den til et 6 cifret beløb.

Er byen holdt op med at bevæge sig eller bevæger den ikke længere os?

Svaret på dette var at der lå en mulighed af en by ventende derude. Vi skal turde at fortælle hinanden nye historier, for derefter at ændre byen som borgere.

Helsingør er tænkt i forhold til dens fortider, set igennem nutidens optik: Det er en middelalderby med Kronborg, toldkammeret og de små kroede gader. Det er en havneby med skibsværftet, havnen og arbejderfortællingen. Byen bevæger sig baglæns, men tænker sig forlæns. Den er blevet en hauntologisk by – en by der er hjemsøgt af dens fortider. En af de fortider er endda noget der aldrig har fundet sted: Hamlet er et stykke skrevet af Shakespeare, og byen har påtaget sig en fiktiv rolle, den er blevet en repræsentation af sig selv: Hamlets by. Har borgerne virkelig påtaget sig Hamlet som en fælles identitet (som der står i kulturpolitikken vision 2020)? Eller er vi gået lidt for langt i jagten på at sælge den næste kultur -og turismebillet?

Hvis vi skal tænke med Fisher er Helsingør en by der er hjemsøgt af sine fortider, det er en by der bruger kulturen som instrument for omsætning, det er en by i konkurrence med andre byer. Hvordan vil vores nutid blive fortalt i Helsingør om 300 år?

Om Andrius K. Hofmann-Lagunavicius

Cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling, kunstner, musiker, esoteriker.

Andrius specialiserer sig i hvorledes kapitalisme, teknologi og æstetik bør tænkes sammen anskuet gennem esoteriske rammer.

Annonce
Helsingør For abonnenter

Han skal stå i spidsen for spare-ramt udvalg: - Det bliver svært, men jeg vil tage kampen op

Danmark

Lørdagens coronatal: 3744 nye smittetilfælde og 13 dødsfald

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Pengene værd eller ej: - Hvis valget står mellem kernevelfærd og Catch, vil Catch være stedet, man skal finde pengene

Navne For abonnenter

Ib og Jeanette valgte at stå af hamsterhjulet: Nu bruger de deres tid på at være noget for andre

Helsingør

Forhindringsløb: Stien rundt om Gurre Sø blokeret af fældede træer

Livsstil

Med turbåd på Øresund: Et hav af muligheder

To mistænkte tilfælde af ny corona-variant er fundet i Danmark

Erhverv For abonnenter

Det tynder ud blandt kunderne: - Man skal efterhånden være heldig, hvis der kommer én forbi, som gerne vil klippes

Debat

Nu kommer der mere erhvervsstof i dit dagblad

Helsingør

Drama på Blichersvej: Løbehjulskører blev kørt ned på cykelstien

Kollegaer slækker på hygiejnen: Fagforening efterlyser mere 'corona-politi'

Helsingør

Weekend-lejre for østeuropæiske lastvognschauffører generer beboere: - Det er ulækkert!

Sport For abonnenter

Forsvarsgeneral nedtrykt efter uafgjort: - Det værste pointtab i min FC Helsingør-tid

Helsingør

Corona-bingo på Helsingør Lilleskole: Gaverne bliver bragt til døren, så bedstemor trygt kan spille med

Annonce