Annonce
Debat

Klumme: Har du 10 kroner i overskud?

Klummeskribent Michael Randropp.

Vidste du, at Nordens største fuglepark ligger tæt på hvor du bor? Det vidste jeg ikke før covid-19 ramte os. Men det ved jeg nu! Lige efter covid-19 brød ud, så jeg en udsendelse fra TV2 Lorry om parken, og derigennem mødte jeg en super engageret ildsjæl, Frank. Det er selvsamme Frank, som har etableret parken. Men jeg mødte også en bekymret Frank, over hvordan fugleparken økonomisk skulle komme igennem denne sundhedskrise. Ligesom så mange andre oplevelsessteder, har de også haft deres udfordringer pga. besøgsantallet. For fuglene skal jo have mad. Det var en fantastisk oplevelse at komme på besøg i Nordsjællands Fuglepark, og mig og min bedre halvdel var ikke i tvivl efter turen i parken: Vi måtte give vores bidrag, så vi var sponsor i fugleparken i 2020.


Desto flere aktiviteter man kan tilbyde i området, desto flere turister vil blive ved med at vende tilbage til Nordsjælland til glæde for os alle. Men det er ikke kun turister, jeg tænker på. Det er også alle os andre, som bor i området, der kan få glæde af en tur i Skandinaviens største fuglepark.

Michael Randropp


Annonce

For kort tid siden ringede vi igen til Frank, og han fortalte ikke overraskende, at antallet af kunder stadig ikke er i nærheden af 2019. Lige nu er besøgsantallet kun på cirka 40 procent af, hvad det var i samme periode i 2019. Så igen i år har vi tegnet et sponsorat. For Nordsjællands Fuglepark skal selvfølgelig med mine øjne være her. Også på den anden side af covid-19.

Desto flere aktiviteter man kan tilbyde i området, desto flere turister vil blive ved med at vende tilbage til Nordsjælland til glæde for os alle. Men det er ikke kun turister, jeg tænker på. Det er også alle os andre, som bor i området, der kan få glæde af en tur i Skandinaviens største fuglepark.

Så snart du er træder ind i parken, hører du pippen og kvidren. Mere end 2000 fugle fra hele verden venter på dig. Nogle forsøger at gemme sig med små stile pip, alt imens andre prøver at gøre sig attraktive med deres kraftige farver og skratten. I alle åbningsdagene kl. 12:30 kan man sætte og hvile sig lidt, alt imens man nyder et storslået og farverigt flyveshow med ara papegøjer og kakaduer. Og vil du ”sættes i arbejde”, kan du hjælpe til sammen med dyrepasseren med at fodre de meget smukke lorier fra Australien. Alt i alt er der 205 arter i parken. Trænger man til at hvile ørerne lidt, så er der en række mindre pattedyr, som man også kan se. Har man mindre børn med, så er det et stort hit at kravle ind til dværggederne.

På Tripadvisor har 58 rejsende vurderet fugleparken til at være fremragende. Og det skulle den gerne blive ved med at være. Jeg vil kraftig anbefale at besøge denne smukke oase som ligger i Græsted. Hvis ikke du får mulighed for i år at besøge parken - og du tænker, at du har en tier, du kan støtte dette fantastiske sted med så MobilePay til 823376.

Mit største ønske for Nordsjællands Fuglepark er, at det er fuldt flyvende. Også efter covid-19.

Om Michael Randropp

Michael Randropp, 1970, er boligforeningsrådgiver, gift og har boet i Humlebæk siden 2000. Michael er pendler og har i mere end et årti kæmpet for området. Den helt store passion er at opleve Europa.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Stor café i Helsingør i fare for at lukke: - Jeg sover ikke særligt godt for øjeblikket

Danmark

Fredagens coronatal: Fald i antal nysmittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Perfekt start: FC Helsingør åbnede 1. division med sejr over Fremad Amager

Erhverv For abonnenter

Salget af skriveborde eksploderede: Nu investerer lokal møbelbutik millionoverskud

Debat

Ugens kandidat: Hvem er Kari Jørgensen, egentlig?

Sport For abonnenter

Karakterbogen: Enghardt kom hjem med stil

Helsingør For abonnenter

Overfaldt pige ved benzinstation, men blev løsladt: Grov vold var ikke grov nok

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark

Hurtigere, højere, stærkere - vi kæmper for guld til Danmark

Kultur

Nu skal speederen i bund: Sådan bliver Helsingør europæisk kulturhovedstad i 2032

Navne

Tragisk udgang på bisættelse: Pårørende fik det dårligt i kirken og døde

Sport For abonnenter

Genlæs livebloggen: FC Helsingør indleder sæsonen med snæver sejr

Erhverv For abonnenter

Lars fik angst efter ansats svindel: Nu er hans virksomhed igen ovenpå

Sport

Se videoen: FCH-anfører kun tilfreds med sejr i premieren

Annonce