Annonce
Debat

Klumme: Der er en elefant i rummet! Men ingen har lyst til at tale om den

Klummeskribent: Franz Veisig, 1969, arbejder med HR og marketing. Brænder for at udforske livet gennem fx spiritualitet, personlig udvikling, idræt og fotografering. Alle klummer kan læses på Veisig.dk. Foto: Signe Veisig
Annonce

Tabu. Fire i sig selv uskyldige bogstaver. Men sættes de efter hinanden, danner de et ord, der kan få det til at gyse i mange mennesker.

Spørger man en ordbog om, hvordan man definerer et tabu, så kan man få følgende svar: “Område eller emne som man i en kultur ikke beskæftiger sig med, fordi det vækker stærke følelser, fx af skam eller blufærdighed”.

Det er sjældent, at noget ændrer sig til det bedre ved, at vi undgår at tale om det. Så lad os tale om det, vi ikke taler om. Derfor denne klumme.

Der er to årsager til at ordet “tabu” kom på min egen lystavle forleden. Den ene handler om tro. Den anden handler om tissemænd. Lad os gribe fat om troen først.


Der kan være gode personlige grunde til, at man ikke har lyst til at tale om dit eller dat. Men kan der virkelig være flere fordele end ulemper ved ikke at kaste lys over noget, der lever og ånder i mørket?

Franz Veisig


Jeg finder spiritualitet ret spændende, men mærker indimellem, at nogle mennesker holder mindst 2 meters social distance, hvis jeg bringer emnet på banen. Er det for privat, for kedeligt, for luftigt? Ved det ikke, men jeg er nysgerrig, for jeg finder det selv livsbekræftende at tale om.

Jeg hørte i en podcast for nylig, at religion/tro var nr. 2 på top 3 over tabuer i Danmark. Med Gallup som kilde vil du og jeg og andre dagbladslæsere have størst ulyst til at tale om primært psykisk sygdom, dernæst religion/tro - og så døden.

Mens jeg tænker videre over resten af klummen, vil jeg lige spille bolden over til dig med dette spørgsmål: Hvilke tabuer har du – og hvorfor? Det er en bevidsthed, der er god have, så man eventuelt kan sætte dem under lup.

Der kan være gode personlige grunde til, at man ikke har lyst til at tale om dit eller dat. Men kan der virkelig være flere fordele end ulemper ved ikke at kaste lys over noget, der lever og ånder i mørket? Noget vi accepterer af nød. Eller fordi det virker for komplekst. Eller måske fordi nogen har skrevet noget ned, de siger fra deres fortolkning af Gud (og dermed er hævet over lovgivning og måske også sund fornuft)?

Tabuer kommer i forskellige størrelser. I katagorien “X-large tabuer” vil jeg placere omskæring af piger og drenge. Det sker desværre hver dag. Grundet tradition og religion får det lov at fortsætte. Omskæring af kvinder gør så ondt at læse om, at jeg henviser til at google det (det sker for fire piger hvert minut - i alt mere end 2.000.0000 om året).

Lur mig, om ikke der ville blive oprør, hvis nogen i 2020 fandt på en religion, hvor man som ritual skulle skære forhuden af sit drengebarn. Ritualet virker grænseoverskridende og helt ude af trit med tiden og videnskaben. At det er et gammelt ritual, gør det ikke mere rigtigt. Tiden må være moden til at justere måden, man praktiserer sin religion på. En meningsmål viste da også forleden, at 86 % af danskerne mener, at omskæring af drenge under 18 år bør forbydes.

Symbolik er hyppigt anvendt i religions verden. En nutidig og respektfuld måde at komme af med skalpellen på er at ændre ritualerne, så der foretages en symbolsk omskæring. Og så lade individet selv bestemme, når han fylder 18 år, om han vil have det kirurgiske indgreb.

Politikere med hjertet på rette sted kan udrette mirakler, hvis de tør. For eksempel med loven om registreret partnerskab, der i 1989 med et pennestrøg stillede mennesker, der elsker én anden af samme køn, i et nyt, varmt lys. Revselsesretten gav forældre og skole lov til at slå børn. Den smerte, skam og skyld, der var forbundet med dette, døde den dag, politikere i 1985 trådte i karakter og ophævede loven.

Dialog. Seks i sig selv harmløse bogstaver. Men sætter man dem efter hinanden, danner de et ord, der kan forene - eller i det mindste sætte ord på det usagte. Lad os finde en form, hvor vi kan tale om tabuer. Måske ændrer det billedet, når nok mennesker står frem. Som da Sofie Linde gav Me too-bevægelsen ny næring forleden med et los i kuglerne på sexistiske mediemænd.

Det siges, at man ikke kan spise en elefant i en mundfuld, men spiser man den i bidder, vil den være væk en skønne dag. Jeg er selv i vildrede. Jeg ved ikke om, vi for eksempel skal til at drikke mere dialogkaffe af den slags, Özlem Cekic brygger, eller se flere Benetton-reklamer med tabuiserede emner.

Eller om vi simpelthen hver især skal træde mere i karakter og reagere, når en grænse er nået. Min går for eksempel ved man at skære i spædbørn. Hvor går din?

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce