Annonce
Debat

Klumme: Der skal ikke så meget til…

Klummeskribent: Claus Nissen, indfødt helsingoraner. Gift, har tre voksne børn og driver vinhandel i Prøvestenscenteret. Aktiv i Helsingør Vinmuseumsforening, samt formand for Centerforeningen og Detailhandelsforeningen. Foto: Lars Johannessen
Annonce

Du ved helt sikkert, hvordan Prøvestencentret og omgivelser omkring centeret ser ud. Gråt 70’er byggeri og lidt trist – man kan nemt få den tanke, at de grå betonelementer er overskudselementer, fra dengang Vapnagård blev bygget.

Centeret blev opført som et aflastningscenter til bymidten, da der blev bygget på kanten af byen i 70’erne og 80’erne. I dag er aflastning nok så meget et fortidslevn. I dag er det nemt at komme til og nemt at parkere, når man skal handle.

Centeret består af 35 butikker med i alt ca. 800 arbejdspladser og pt. ingen ledige lokaler. Og ifølge det nye landsplandirektiv kan centeret udvides og fortættes, og det skal man da bare komme i gang med!

For små tre år siden var der et forslag fremme om at udvide og fortætte med boliger. 2 styks 16 etagers højhuse - med liberale erhverv i bunden, almene boliger i midten og med ejerboliger på toppen. Med udsigt til Kullen og Malmö. Og med opførelsen af Sundhedshuset er alt snart samlet; Helsingør Kommune, Politi, Retten. Arbejdspladser for 3000-4000 mennesker.

Men hvad skal der til for at gøre det endnu mere attraktivt? Her er nogle af mine ideer:

Coop, der har købt det gamle posthus, kunne jo starte med at rive bygningen ned og i stedet opføre en ny bygning med en Irma-butik. Det tror jeg, der er rigtig mange, der vi blive glade for – især dem i Snekkersten-området, der følte sig snydt, da butikken jo ikke kom nede ved Genua-husene. Dernæst kunne Coop også vælge at lægge en FDB Møbel-butik. Det ville være med til at hæve niveauet markant.


Jeg vil foreslå, at man ser på mulighederne og ikke ser på begrænsninger - til glæde for de mennesker, der bor i byen og i kommunen. Der skal ikke så meget til… Vi skal alle bare sætte os sammen og få det til at ske.

Claus Nissen


Hvis centeret bliver udvidet, kunne det da tænkes, at Fætter-BR ville komme på banen. Og der kunne også blive plads til nye butikskoncepter, for eksempel Ikea Planning Studio, hvor man kun tilbyder rådgivning og har et showroom. Det ikke så pladskrævende som de store varehuse, men ret smart.

Gang- og udenomsarealer kunne løftes markant ved bare at lægge en ny fortovsbelægning gennem hele centeret og samtidig fjerne volden ved Kongevejen.

Til sidst og ikke mindst kunne man løfte niveauet af renhold. Det er blevet markant bedre gennem det sidste år, men lige et nøk mere, så er den der.

Der skal ikke så meget til. Man skal have byrådet med på ideen, og man skal have samlet alle ti ejere af de nuværende ejendomme. Jeg tror på, at det kan lade sig gøre.

Det kræver bare, at One-stop Erhvervsservice og By, Land og Vand fra Helsingør Kommune giver deres bud på, hvad der er muligt i forhold til lovgivning, Landsplansplansdirektiv, 5 fingerplan, kommuneplanen m.m.

Jeg vil foreslå, at man ser på mulighederne og ikke ser på begrænsninger - til glæde for de mennesker, der bor i byen og i kommunen.

Der skal ikke så meget til… Vi skal alle bare sætte os sammen og få det til at ske.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live:  Rekordmange smittede plejehjemsbeboere døde sidste uge

Annonce