Annonce
Debat

Klumme: ”Die Hausfrau”

Klummeskribent Anette Lauritsen.Foto: Lars Johannessen

Lidt udenlandsk vil jeg have lov til at være i en sommer, hvor min fritid blandt meget andet er gået med at være Hausfrau for blandt andet unge tyske Ph.d.-studerende. En sommertid i Danmark hvor mange unge danske studenter har kigget sig om efter studie og/eller job. Måske inden de for alvor skal i gang med at studere eller orientere sig mod den omverden, der har været pakket af vejen, fordi corona og smitte har styret livet for mange af dem. Og godt igen bliver det for dem alle forhåbentligt, når vaccinationerne er på plads.

Når man sådan, som jeg, i sin ungdoms efterår går og passer hus og tyske studerende, og andre med dem, så er det, at jeg kommer til at tænke på min egen ungdom. For snart rigtig mange år siden var jeg nemlig selv så heldig at have muligheden for at komme i huset i Tyskland efter min skoletid. En tid uden mobil, og hvor der var noget, der hed postvæsenet, der bragte breve ud. En tid hvor det kostede mange penge, hvis man skulle ringe hjem fra Tyskland. Og hvor det at forlade sine forældre, ad de store veje ned mod grænsen, var temmelig angstfuldt for sådan en som mig, der var rimelig forkælet og vant til at mor og far sørgede for det meste. Det var da også med en vis vemod, jeg forlod mine forældre, trods det spændende og store udland og de oplevelser der lå foran mig. Men som oftest er det også noget, man ser tilbage på som dejligt, når alt er godt veloverstået.

For mig var det tyske sprog næsten mit andet modersmål, da Henne Strand (hvor mine forældre havde sommerhus, og hvor jeg levede meget af min ungdom) blev invaderet med tyskere hen over sommeren. Så voldsomt at selv danskere der handlede i butikkerne, mange gange blev betjent på tysk. Ikke altid lige sjovt for dem det gik ud over. Og derfor var mange af mine sommerferiejobs i kiosker og butikker der. Min far havde gode forretningsforbindelser i Tyskland, så afsted til familien, som jeg kendte lidt til, gik det. Jeg skulle tage mig af familiens fire børn og lave mad, samtidig med at jeg skulle være hjælper i købmandsbutikken, der lå i husets underetage. Men først når jeg var færdig i huset ovenpå, hvor alt skulle stå snorlige og med en vis præcision. For naturligvis var ”ordnung muss sein”, det vi arbejdede efter. Ikke noget med at drive den af og holde pause udover middagspausen, der blev flittig brugt til at skrive hjem til forældrene om alt det, der skete og længslen efter dem derhjemme. Det var ikke altid lige sjovt at orientere sig i en noget anderledes familiestruktur, end den jeg var vant til derhjemme fra. Eller at sørge for middagen mens den rigtige Hausfrau var indlagt og væk fra huset. På den tid var det naturligvis ikke husets herre forundt at tage sig af de små, der dagligt skulle til og fra Kindergarten und Schule. Nej, det var den unge Hausfrau aus Dänemark.

Annonce


For mit eget vedkommende har tiden i det tyske givet mange gode minder og venskaber, som jeg stadig tænker tilbage på som udviklende og meningsfyldte.

Anette Lauritsen


Som årene er gået, har det tyske sprog stadig fulgt mig, som et sprog jeg holder meget af at tale. Så da den yngste af mine drenge og hans store familie skulle prøve kræfter med sommerferie og udland og udleje af hus, ja, så blev det mit job igen at være Hausfrau for en tid. Hyggeligt og rart igen at være i omgivelser der giver udfordringer af forskellig slags, som at forklare hvordan vi i Helsingør Kommune sorterer vores affald. Hvordan hønsene og kaninen skal passes og ikke risikere, at de løber rundt i nabolaget og forstyrrer. At tjekke ud om alt nu er som det skal være og igen få tilbagemeldinger på, at ”alles gut” lige bortset fra at der lige var en brækket skulder, der skulle ses på i Sundhedshuset, men som i den forbindelse fik utrolig meget ros for behandlingen og fremkommeligheden.

Ja, så er det, at vi igen kan være stolte af vores samfundsgoder. Og at uddannelse og studietid også er en af de muligheder vi har, når alt andet ser håbløst og coronaindelukket ud. For mit eget vedkommende har tiden i det tyske givet mange gode minder og venskaber, som jeg stadig tænker tilbage på som udviklende og meningsfyldte.

Om Anette Lauritsen

Anette Lauritsen, 1951, er tidligere leder af Kirkens Korshærs herberg Stubben i Helsingør. Aktiv i atletik siden 1973 med diverse mesterskabstitler. Nu blandt andet løbe- og yogatræner i RunningRhino Ålsgårde.

Annonce
Helsingør

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Navne For abonnenter

Vognmand fra Saunte med interesse for mennesker, mursten og musik: Anders har taget sit sidste billede

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Udrykning i Helsingør: Mindst 20 personer i masseslagsmål

Helsingør For abonnenter

Fritidshus steg 2,6 millioner på et år

Helsingør

Klimaforskere varmede op til topmøde: Vandstanden i Helsingør stiger, hvis isen begynder at smelte på Arktis

Erhverv

Helsingør-virksomhed er med i forreste række på klimatopmøde: - Vi vil gerne sætte tanker i gang hos verdens statsoverhoveder

Helsingør

Jette, Mette og Ann-Britt i fælles opråb: -Vi har simpelthen ikke tid nok til de ældre

Erhverv For abonnenter

Allan giver sit livsværk videre: - Det bliver ligesom at få min anden ungdom

Debat For abonnenter

Kommentar: Gæstfrihedens svære kunst

Helsingør

Bergs Bureau: Fredet mur i frit forfald - hvorfor griber de ansvarlige ikke ind?

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Helsingør

Ældreplejen har massiv mangel på medarbejdere: Sådan vil politikerne forbedre forholdene

Helsingør For abonnenter

Fremmed kvinde fødte tre børn i Amandas hus: Nu skaber hun nyt liv i den gamle fødeklinik

Alarm 112

55-årig kvinde er dræbt af knivstik i Tisvildeleje

Annonce