Annonce
Debat

Klumme: Det sidste stik til friheden

Klummeskribent Anette Lauritsen.Foto: Lars Johannessen

Jeg er ikke til kortspil. Til stor fortrydelse for mine børnebørn, som glædeligt spiller kort med deres farfar i stedet for. Når jeg i min klumme nævner mine manglende evner på det område, er det ikke fordi klummen skal handle om det stik, man kan tage hjem i netop kortspil – men mere om, at jeg nu er færdigvaccineret og klar til igen at se verden i øjnene med det sidste stik i overarmen. Ikke at jeg egentlig havde tænkt så meget over, at det også gav muligheden for at være med til at skrive historie om friheden ved at være vaccineret. På den måde som det blev, fordi jeg blev vaccineret præcis den dag, hvor staten forsynede os med 100.000 styk vacciner og endnu et stik til friheden.

Sikke en fantastisk verden vi lever i. Hvor er vi privilegerede at leve i et samfund, hvor vi ganske gratis får denne mulighed. Jeg er taknemmelig og glad. Og i denne sammenhæng særlig glad for at min alder har været medvirkende til, at jeg lige præcis nu er færdigvaccineret. Det hedder sig jo ellers, at vi er den ældrebyrde, som om ganske få år vil være gruppen, der fylder mest i gadebilledet, og som tynger de kommunale, sociale- og sundhedsfaglige kasser. Derfor forsøger jeg på bedste sportslige vis, at holde mig ude af denne statistik. Jeg holder nemlig ikke af at være en byrde. Og da slet ikke for andre, der i forvejen har det trangt. Jeg har aldrig været en person, som tænkte så meget over alderen og betydningen af at blive et år ældre, og på den måde være med til at give tyngde i systemet.


Annonce

Jeg må dog erkende, at jeg nogle gange har været mere end irriteret over hele dette menageri af mundbind, afstand, sprit og afsavn.

Anette Lauritsen


Jeg synes faktisk at det er skønt at tænke på, at min fødselsdag netop er i maj, hvor syrenerne blomstrer, og solen skinner. Det står klart hvordan jeg i min barndom, gik gennem alléen af syrener i vores have og nød duften og tanken om, at det var min blomst og min farve. Og vidste at når gøgen havde kukket tre gange, ja, så måtte vi smide uldundertrøjen - og på den måde blive noget lettere. Lige præcis det at føle sig lettere privilegeret og taknemmelig over livet med dens muligheder var og er det mest værdifulde i mit liv. At vores sundhedssystem ovenikøbet er så mangfoldigt og givende, som det er, er uvurderligt.

Jeg må dog erkende, at jeg nogle gange har været mere end irriteret over hele dette menageri af mundbind, afstand, sprit og afsavn. Men til trods for disse tanker og lettere irritation, har dagen vel egentlig for de fleste af os givet mulighed for refleksion og overvejelser om, hvordan vores skattepenge endnu engang giver bonus og værdi, som kun vi i Danmark har mulighed for at opleve. Vi behøver ikke at kigge længere end over sundet for at kende forskellen.

Alderen er ikke den, der tynger mig lige nu, men nok mere tanken om at mit kørekort skal udskiftes. Nogen siger, at så har du det jo også, til du bliver 90 år. Tænk at et så langvarigt abonnement kun koster 140 kr., fordi alderen ikke tynger og billedet fra sidst jeg fik kørekort stadig kan gå an. Eller var det måske, da passet senest skulle fornyes? Kan ske at det var der. Jeg håber så bare at bilen og fornuften til at føre bil også er der til den tid. Håret der groede og tyngede som coronaen løb, er også klippet til genkendelighed. Så mon ikke bekymringerne om fremtiden og tyngden af det alt sammen vil lette inden længe. Så må vi, kortspil eller ej, tage stikket hjem til friheden, og de muligheder der ligger i den gryende sommer.

Om Anette Lauritsen

Anette Lauritsen, 1951, er tidligere leder af Kirkens Korshærs herberg Stubben i Helsingør. Aktiv i atletik siden 1973 med diverse mesterskabstitler. Nu blandt andet løbe- og yogatræner i RunningRhino Ålsgårde.

Annonce
Helsingør For abonnenter

Chokpris: Danmarks dyreste sommerhus ligger i Hornbæk

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Live: Hvem slutter fredagen på førstepladsen i 1. division?

Helsingør For abonnenter

Kæmpe kloakregning på vej til lokale boligejere: - Det er ikke rimeligt

Sport

Anfører ude i topbrag: Skal giftes

Erhverv

Genstart efter en svær tid: Nu sprøjter den tidligere vaskehal sunde chokolader ud

Snekkersten

Ups - forkert adresse: Politi og redningsmandskab kørte forgæves

Helsingør For abonnenter

Koster tæt på en milliard kroner: Her skal Espergærdes veje og indkørsler graves op, så kloakvandet ikke ender i Øresund

Debat

Klumme: Udkantsdanmark, taberlandet - hvis det findes i virkeligheden, så har jeg endnu ikke fundet det

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Helsingør

Første private lejer til nyt sundhedshus er på plads: - Vi vil gerne sætte endnu en nål på landkortet i Helsingør

Danmark

Løvkvist: Thulesen vil trække en streg i sandet - men vil Pia K. dele vandene?

Erhverv

Omstridt by-forum lukker: - Kritikken har været hård

Erhverv For abonnenter

Festen udebliver for de erhvervsdrivende til kulturnat i Hornbæk: - Vi tjener ikke på det

Kultur

Guide: Fem ting du kan opleve til kulturnat i Hornbæk og Tikøb

Annonce