Annonce
Debat

Klumme: En befrielse at være befriet

Klummeskribent Louise Manstrup.Foto: Lars Johannessen

I går satte vi lys i vinduerne for at markere årsdagen for Danmarks befrielse. I dag er det den 5. maj. I mange familier er 4. og 5. maj datoer, der er værd at dvæle ved. Danmark har været befriet siden 1945 og dagene i maj vækker både savn, sorg og glæde.

Hvad betyder befrielse egentlig. Et hurtigt opslag på nettet giver 2 hints:

1. Det at nogen sættes fri af fangenskab, undertrykkelse, tvang eller lignende
2. Det at slippe af med noget ubehageligt; den følelse der knytter sig hertil fælles for begge hints er, at der ved en befrielse følger følelsen af lettelse.

Annonce

At blive sat fri af fangenskab, undertrykkelse eller tvangslignende handlinger kunne mange danskere føle i 1945. De syriske flygtninge, der er kommet til Danmark for 6-10 år siden har ligedan følt en lettelse. De slap ud af Syrien med livet i behold men mange mistede også deres kære, hus og hjem til krigen. Befrielsen har sin pris og i disse måneder oplever mange syriske flygtninge at få inddraget deres opholdstilladelse i Danmark. På ny bliver de sat i ”fangenskab” i udrejsecentre mens de kæmper for at få lov til at blive i Danmark, hvor langt de fleste, er i gang med at skabe sig nye tilværelser.


Der er stadig undertrykkelse i Syrien og det er ikke muligt at leve et liv i frihed eller under demokratisk styre.

Louise Manstrup


De blev, for en stund, befriet for krigens hærgen i deres hjemland da Danmark tog i mod den som flygtninge. Bliver disse mennesker sendt tilbage til Syrien vil de for nogle betyde endnu et liv i fangenskab. Der er stadig undertrykkelse i Syrien og det er ikke muligt at leve et liv i frihed eller under demokratisk styre.

Da vi satte lys i vinduerne i aftes, gik vores tanker til de mange syrier, der igen frygter for deres og familiernes liv, hvad enten de er placeret i udrejsecentre eller lever i uvished for deres fremtid. På samme måde, som mange danskere levede i uvished og utryghed under 2. verdenskrig og i årene efter.

At slippe af med noget ubehageligt og den følelse der knytter sig dertil, er en mere almen oplevelse som de fleste mennesker kan identificere sig med. Det kan for eksempel føles som en befrielse, når en eksamensopgave er afleveret og eksamen er veloverstået. Eller hvis der er kurrer på tråden i sit parforhold eller på arbejdspladsen føler man lettelse, når konflikterne er talt igennem og relationen igen er intakt.

Andre oplever følelsen af befrielse efter sygdomme eller som nu, hvor samfundet igen lukker mere op og vi igen kan være sammen uden at frygte at blive syge eller miste livet til Covid-19. Det er forbundet med lettelse at få vores sociale liv tilbage. Mange har følt sig isoleret og fanget i egen bolig under pandemien. Det er en stor lettelse igen at kunne træde ud i verden – om end vi stadig holder afstand, spritter af og bliver hjemme når vi er syge. Dette også selv om vores væren i verden langt fra er som vi kender det.

Som den optimist jeg er, håber jeg at de syriske flygtninge bliver befriet for deres bekymringer om at blive sendt tilbage til Syrien. Jeg håber også, at vi alle igen vil åbne os venligt mod andre og vise storsind, rummelighed og kærlighed. Dermed befrier vi hinanden for tanker om hinandens hensigter – vi rækker ud til hinanden.

Om Louise Manstrup

Louise Manstrup, 1968, bor i Ålsgårde. Forstander for SPUC SocialPædagogisk UdviklingsCenter i Helsingør og formand for Klub Liv Og Motion. Har masteruddannelse i Organisationspsykologi og Publiv Guvernance.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce