Annonce
Debat

Klumme: En gyserhistorie - kommunal oplysning

Helsingør Dagblads nye klummeskribent Birgitte Jørkov.Privatfoto

Fire jord-til-luft-missiler’. Det ønske har prydet toppen af mine ønskesedler i flere år, men det er aldrig blevet opfyldt. Min familie har i stedet begavet mig med silkenattøj og murstenstunge faghistoriske afhandlinger. Det er måske godt det samme. Hvis jeg virkelig en dag stod med bare et enkelt jord-til-luft-missil, ville jeg ikke ane, hvad jeg skulle stille op. Jeg har aldrig turdet affyre en nytårsraket, og når nogen truer med at tænde en bordbombe nytårs-aften, er min første impuls at flygte.

Ønsket opstod, da vi for snart ni år siden fik ny gadebelysning, hvor jeg bor. Der var mange gode argumenter for at udskifte de gamle lysmaster, som havde luftledninger. Det bliver billigere at oplyse gader og veje, og det ville forbedre forsyningssikkerheden. Det første kunne jeg ikke have noget imod, det andet forstod jeg rigtigt godt.

Kort tid før var landet blevet ramt af en voldsom storm. En af mine kollegaer boede et sted, hvor elledningerne var faldet ned. Det tog en uge at genetablere strømmen, en lang, mørk og isafkølet januaruge. Når vi mødtes om morgenen, fortalte hun gyselige historier om, hvordan det var at leve i et mørkelagt og koldt hus: Ingen varm aftensmad, ingen dampende varm te at krybe i seng med, intet lys til at finde de varme trøjer frem. Der var mange, der brokkede sig over vor nye gadebelysning her i dagbladet. Jeg blandede mig ikke, jeg var positivt stemt. Specielt efter at jeg fandt et sted, hvor de nye gadelamper allerede stod, og jeg syntes, at de var ganske pæne, ikke så charmerende som de gamle, men pæne.

Annonce

I den uge, hvor de blev opstillet på min vej, var jeg i Rom. Den sidste aften havde vi slentret gennem byen og nydt livet og de smukke gader. Vi havde sat os på en café og fået et lille glas, og på toppen af Den Spanske Trappe havde vi lænet os mod balustraden og indtaget udsigten over byen. Rom er en fantastisk by om aftenen.

Den aften, da vi hjemme igen trådte ud af toget og ned på vores vej, fik jeg et chok. Den nye gadebelysning var blevet tændt. Der var intet ’Rom om aftenen’ over min dejlige vej. Tværtimod. Den stille og – tidligere – hyggelige vej henlå i et koldt spøgelseslys. Jeg tror, det var i det sekund, det for alvor gik op for mig, hvor meget lysets kvalitet betyder. Når Rom er en dejlig by at slentre rundt i om aftenen, er det byens varme og bløde belysning, der får menneskene til at føle sig godt tilpas.


Min havestue og haven udenfor er nu gennemlyst af to skarpe spøgelseslamper, som effektivt udelukker ethvert kig til himmelrummet.

Birgitte Jørskov


Belysningen ude på vejen var slem, men slet ikke det værste. Det værste var det, der var sket inde i mit hus i mit fravær. I stedet for et blødt, gult lys fra tre gadelamper blev husets indre nu gennemstrømmet af et benhvidt lys fra fire standere. Ikke bare var lyset skiftet og blevet kraftigere, jeg havde også fået endnu en gadelampe.

Før de nye gadelamper holdt jeg meget af at gå gennem mit hus de nætter, hvor noget skulle tænkes igennem. Specielt yndede jeg at sidde i havestuen, hvorfra jeg kunne betragte stjernehimlen. Der er intet som et kig ud i universet til at sætte ens problemer i rette perspektiv. Det var slut nu. Min havestue og haven udenfor er nu gennemlyst af to skarpe spøgelseslamper, som effektivt udelukker ethvert kig til himmelrummet. Men værst er det i soveværelset. Lyset fra fire frostfuldmåner trænger ind i hver en krog med deres kolde, blåhvide lys. Hver eneste nat. Året rundt. Jeg ved godt at man kan købe gardiner, der holder alt lys ude, men når mørket og nattehimlen er vigtige i ens liv, er det en skidt løsning.

Jeg har siden læst alt, hvad jeg har kunnet finde om lys, og jeg ved nu, at det ikke bare er mig, der har det svært med skarpt, blåhvidt lys. For alle – også dem der ikke synes at bemærke det – er det årsag til stress og tab af energi.

Så nu melder jeg mig i brokkekoret. Med ni års forsinkelse.

Om Birgitte Jørkov

Birgitte Jørkov er tilflytter. For godt 40 år siden flyttede hun med mand og barn til Espergærde. Siden er hun flyttet til Snekkersten. Hun er pensionist og forfatter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør For abonnenter

Folk står i kø for at købe luksus-lejligheder med Kronborg-udsigt: Klar til byggeri på omstridt grund

Helsingør

Det ny Hestemøllestræde: Så kan regnen bare komme

Annonce