Annonce
Debat

Klumme: En kaotisk og festlig dag i oktober

Mikael Fock er chef for Kulturværftet og Toldkammeret. Han bruger sin baggrund som teater- og filminstruktør til sine mange projekter – alt drevet af kærlighed til de mange fortællinger i Helsingør. Foto: Lars Johannessen.
Annonce

Solen kaster sit lange, klare efterårslys over havnen. Pladsen foran det nybyggede Kulturværft fyldes med borgere i alle aldre. Fra den lille scene, der er stillet op foran hovedindgangen til Kulturværftet, er der mennesker, lige så langt øjet rækker.

Sådan oplevede jeg åbningsscenen den 10 i 10. 2010... for ti år siden.

Trods værftspladsen stadig var en pløjemark af mudder og byggematerialer, var mange nysgerrige borgere dukket op. Mange flag og mange smil.

Det var dog ikke alle, der var lige begejstrede. Forud for åbningen af Kulturværftet var der gået den næsten obligatoriske danske politiske “sammenlignings-debat”, hvor kulturinvesteringer sammenlignes med manglende cykelstier og plejehjemspladser.

Debatten havde været hård i og udenfor byrådet, og skæbnens vilje ville også, at netop lige før åbningen af Kulturværftet - som var et resultat af en primær konservativ/socialdemokratisk kraftanstrengelse - var magten overraskende skiftet til en Venstre-borgmester, som indtil da havde været modstander af værftet. Skæbnens ironi.

Ud over diskussionerne om budgettet og overskridelserne var der også forsinkelserne på byggeriet. Så sent som 14 dage før var vi ikke 100% sikre på, at vi overhovedet kunne og måtte åbne. Men så tog politikerne den lidt satsede, men nok kloge beslutning, at nu måtte det briste eller bære. Færdig eller ikke færdig - kulturhuset skulle åbne! Basta!

Og sådan blev det. Alle bed tænderne sammen, og der gik sport i den. Derfor manglede der også skilte og afmærkninger og handicapslidsker og gelændere og støv-dæmpning og ventilation og meget, meget andet... Men der var liv og glade dage og stor entusiasme og opfindsomhed, når det gjaldt løsninger.

Udenfor på værftspladsen stod - foruden de mange tusinde borgere, der var kommet for at fejre det nye hus - også en del skeptikere, som lige skulle se det hele lidt an. Heriblandt også en lille flok af de gamle værftsarbejdere, som kæmpede for, at man lavede hele Værftet til et værftsmuseum.

Og endnu længere tilbage, op mod vejen, stod en mindre gruppe af dagplejemødre, der var linet op foran værftet med protestskilte, megafoner og slagord. Vrede over at man skar ned.

Peter Mygind og Ditte Hansen førte os igennem løjerne i deres blå kedeldragter. Og 10.000 rundstykker og spandevis af kander kaffe var, sammen med en kæmpe indsats af de mange medarbejdere på Kulturværftet, med til at gøre dagen til en succes.


I dag er der ikke så mange, der ikke længere synes, at Kulturværftet var en god ide. Men det er svært at forestille sig det mangfoldige og mangefaceterede kulturhus, vi har i dag, hvis ikke det havde været for den diskussionslystne og dynamiske by.

Mikael Fock


Åbnet blev der - først hovedindgangen, så åbnede Suzanne Brøgger biblioteket, så åbnede Carl Quist Møller udstillingen, så åbnede Georg Poulsen Værftsmuseet, og sådan gik det slag i slag, indtil vi skulle åbne store scene.

Netop fordi det hele var lidt oppe i luften, rent politisk, tænkte jeg, at vi blev nødt til at lave happy hour på åbningsdagen - to borgmestre blev nødt til at åbne værftet. Den gamle som havde kæmpet for værftet, og den nye som skulle passe på det. Ideen blev vel modtaget, og sådan blev det.

Da den officielle åbningsceremoni skulle foregå på Kulturværftets Store Scene, stod begge borgmestrene der og svingede hver sin champagneflaske mod stævnen af det til lejligheden byggede skib. Der var ikke et øje tørt, og alle stridigheder lagt på hylden, da skibsstævnen åbnede sig, og musikskolens store kor af børn og unge syngende forlod stævnen med hvert sit oplyste papirskib.

Senere holdt Benny Andersen festtalen, og operasanger Ghita Maria Sjöberg sang mågerne tavse fra Spisehusets trappe, imens 10.000 borgere tog huset i åsyn.

Resten er historie - den kender vi. I dag er der ikke så mange, der ikke længere synes, at Kulturværftet var en god ide. Men det er svært at forestille sig det mangfoldige og mangefaceterede kulturhus, vi har i dag, hvis ikke det havde været for den diskussionslystne og dynamiske by.

Tak for at have fået lov til at være med i ti år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Klumme: Der skal ikke så meget til…

Annonce