Annonce
Debat

Klumme: En kort historie om hvorfor tommelfingerens lange bøjesene er så vigtig for os som civilisation

Klummeskribent Birgitte Jørkov.Foto: Charlotte de la Fuente

Tommelfingeren er roden til al civilisation.

Den påstand huskede jeg, at jeg havde hørt i en fjernsynsudsendelse en gang. Den gang tænkte jeg, at det lød dybt og smart. Og så tænkte jeg ellers ikke mere over det.

Hvem tænker over, hvor fantastisk vores hænder arbejder? Nej – hverken i tide eller utide eller ved særlige lejligheder. Vi bruger vores hænder, når vi knapper knapper, lukker lynlåse, snører sko, skræller kartofler, piller persille og ukrudt og tusinde andre gøremål uden at skænke det fantastiske samarbejde led, muskler, sener og nerver i vores hænder skal lave, for at vi kan gøre det hele. Vi tager det som en selvfølge – lige til den dag det ikke længere er en selvfølge.

Annonce

Det øjeblik indtraf for mig den 3. december kl. 12.46 for et par år siden. Det var en mandag. Jeg skulle løfte en tom småkagedåse ned fra et skab, en voldsom smerte løb op gennem armen, og kagedåsen gik i gulvet med stort rabalder. Først om aftenen vovede jeg at be­væge fingeren for at tænde for min tandbørste. Der skete ingenting. Det var der, jeg opdagede, at jeg ikke kunne bøje min tommel.

Da jeg gik til lægen næste dag, måtte jeg gå med åbenstående frakke. Jeg kunne ikke lukke lynlåsen. I de følgende dage, uger, måneder erfarede jeg, at hvad jeg hidtil havde taget som en selvfølge, nu var umuligt.

Den lange bøjesene i min højre tommel var bristet, og det er den sene, der bøjer fingerens yderste led.

Jeg er forfatter, og jeg skriver i hånden. Der sker noget, når man former tanker og følelser med blyant på papir, noget der kun sjældent sker, når man skriver på computer. Spørg hjerneforskerne om hvorfor det er sådan, jeg ved bare, at sådan er det. Den mandag stod jeg for at skulle skrive de sidste, afgørende kapitler i min seneste roman, og jeg havde fået legatophold til arbejdet, men jeg kun­ne ikke en gang skrive en huskeseddel til næste indkøbstur til Esper­gærde Centret. Jeg var sønderknust.

Uden vores enestående tommel ville vi forsat svinge os fra gren til gren i urskoven. Det havde måske ikke været så dårligt, men nu sprang vi ned og gik i gang med at skabe civilisationen med teknik, musik og litteratur

Birgitte Jørkov

Det er vore hænders konstruktion, der skiller mennesket fra alle andre levende skabninger. Tommelfingeren er det geniale greb – når den ellers virker. Vores tommel kan nemlig stå i opposition til de andre fingre og bøje ind mod dem, sådan at vi kan danne et ’pincetgreb’. Uden den lille finesse havde mennesket ikke kunne udvikle redskaber – eller bruge redskaber, udover de mest primitive.

Knappenålen var aldrig blevet opfundet, lavet eller brugt uden en fungerende bøjesene. Og ud fra egen erfaring kan jeg tilføje, aldrig blevet samlet op fra gulvet. Det samme gælder for synålen. Hvad skal man også med en synål? Det er næsten umuligt at tråde en nål, og i øvrigt kan det også være lige meget, for fingre uden pincetgreb kan heller ikke sy.

Uden vores enestående tommel ville vi forsat svinge os fra gren til gren i urskoven. Det havde måske ikke været så dårligt, men nu sprang vi ned og gik i gang med at skabe civilisationen med teknik, musik og litteratur.

Jeg er blevet meget opmærksom på andres brug af deres tommelfingre. Når jeg er til koncert, lytter jeg ikke bare, jeg følger også musiker fingrenes præcise arbejde med lige dele beundring og taknemmelighed. Tænk! Alle de fantastiske oplevelser, som de skaber, ville være umulige uden den lange bøjesene i tomlen.

Jeg kommer aldrig selv til at spille musik, men det er fordi, der skal mere end en velfungerende tommelfinger til. Bare andre kan spille mig i den syvende himmel, er jeg også helt tilfreds.

Efter to operationer og mange timers træning begynder jeg at kunne bruge min tommel. Jeg kan nu åbne og lukke for vandhanen i bryggerset, bruge min have­saks, lukke lynlåse og knappe knapper (hvis de ellers ikke er for drilske), spise suppe med ske, og den slags ting jeg før gjorde uden at tænke over det.

Jeg er også begyndt at kunne skrive i hånden. En tredjedel af denne klumme er først skrevet med blyant på papir – gæt selv hvilken.

Og prøv så, kære læser, at bemærke hvornår du gør noget, du ikke ville kunne gøre uden den lange bøjesene. Bare de næste fem minutter.

Om Birgitte Jørkov

Birgitte Jørkov er tilflytter. For godt 40 år siden flyttede hun med mand og barn til Espergærde. Siden er hun flyttet til Snekkersten. Hun er pensionist og forfatter.

Annonce
Helsingør For abonnenter

Benzinbiler forbudt: Her kommer de nye parkeringspladser til elbilerne

Danmark

Lørdagens coronatal: Yderligere 25.034 coronatilfælde - antallet af indlagte falder

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Aleyna, Anton og Martine har testet tusindvis under pandemien: - Der er både sjove og ubehagelige oplevelser

Helsingør For abonnenter

Rift om boliger gør køberne mindre kræsne: - Pludselig larmer Kystbanen ikke så meget

Helsingør

Hvad giver man et fyrskib i gave: En ganske særlig 115 år gammel grøn silkegave

Helsingør

Pludselig forsvandt et fast element på Kulturhavnen: Hvad er der blevet af den store 'affaldsfisk'?

Dall: Derfor frygter de andre blå partier DF's næste formand

Erhverv For abonnenter

Klar tale fra formand for erhvervs- og industriforening: 'Dybt foruroligende' sag bør ende i fyring

Debat

Klumme: Jeg glemte min søn på skolen

Nordsjælland

Fred, ro og egen sø for 16 millioner kroner: Kendt komiker køber lieberhaveridyl i Tikøb

Redaktørens stol: Så meget tid må en kommune simpelthen ikke have

Erhverv For abonnenter

Søren har knoklet i over 45 år, men får nej til tidlig pension: - Det er jo ikke for sjov, at man søger det her

Erhverv For abonnenter

Der mangler mails, notater og sms'er: Arbejde for millioner kan være gået til Hørsholm-byggefirma uden skriftlig dokumentation

Erhverv

Kommunen svarer igen efter kritik for sviner-mail: - Når fuld åbenhed ikke rækker

Annonce