Annonce
Debat

Klumme: En tilflytters bekendelser – og en ode til Helsingør

Lone Grønhøj Frandsen.Privatfoto


Først og fremmest er jeg taknemmelig! Sådan en dag som i dag (den 9. januar 2021), med sol og blå himmel over et frossent landskab, findes der ikke en smukkere plet i vores lille land end Helsingør Kommune.

For snart fem år siden smækkede vi havelågen til det lille hus ved motorvejen (alias Rødovre). Min familie og jeg flyttede i stedet til Hornbæk plantage, hvor vi havde lånt et sommerhus. Her skulle vi bo, mens vi satte vores nye hjem i Hellebæk i stand.

Den tid der er gået har været et eventyr. Vi flyttede til et lokalsamfund som klippet ud af en Morten Korch film. Her i udkanten af Teglstrup Hegn og med havgusen fra Øresund i næsen er naturen altid nærværende. Vi vidste naturligvis godt, at vores nye hus ville være tæt på skoven og vandet. Vi vidste ikke, hvor stor en betydning det ville få for vores hverdag. Vi vidste heller ikke, at vores liv ville blive befolket af venlige og interesserede naboer. Mennesker som fra første færd bød os velkomne. To måneder efter vi var flyttet ind, spillede vores 16-årige søn fodbold med de andre rødder. Sandsynligvis som resultat af betænksomme forældre i et af nabohusene. Min mand blev indlemmet på cykelholdet, og jeg selv fandt det naboskab over køkkenbordet, jeg har kendt som barn og savnet som voksen.

Og her stopper det ikke. Vi kendte ikke meget til kommunen, da vi flyttede herop. Det har derfor været en opdagelsesrejse at lære Helsingør at kende. Den smukke gamle by. Vi ved nu at kommunens bedste café og pizzaria ligger i Espergærde, at Hornbæk har de hyggeligste butikker og at Hellebæk må være verdens bedste sted at bo.

Det er en utrolig gave at bo et sted, hvor de største glæder er gratis og ikke bliver mindre af at dele. Faktisk oplever jeg, at glæden ved skoven, havet, og Kronborg i solopgang forener os. Og det forpligter.


Jeg vil gerne give noget tilbage, så derfor stiller jeg op til byrådsvalget til november. Jeg håber det bliver endnu en spændende rejse, hvor jeg lærer endnu mere om Helsingør kommune.


Vi, der har fået så meget forærende, har en pligt til at passe på det. Vi kan dagligt glædes over en langstrakt kystlinje med næsten rent badevand og fri adgang. Fredskov med gamle ege og bøgetræer og derfor en biodiversitet, der rummer gode muligheder for at blive genoprettet. Vi kan mærke historiens vingesus fra Kronborg, de gamle fiskelejer og de mange fredede bygninger overalt i kommunen.

Lad os tage vare på det og hinanden. Lad os udvikle vores kommune med omtanke. Jeg tror, vi har fantastiske kort på hånden i en fremtid, hvor danskerne bliver opmærksomme på værdierne i naturen og måske vender blikket mere indad med øget interesse for vores egen historie og kultur.

Jeg vil gerne give noget tilbage, så derfor stiller jeg op til byrådsvalget til november. Jeg håber, det bliver endnu en spændende rejse, hvor jeg lærer endnu mere om Helsingør Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Stop "takkeriet"

Annonce