Annonce
Debat

Klumme: Tilgængelig utilgængelighed og de esoteriske selskaber

Klummeskribent for Helsingør Dagblad Andrius K. Hofmann-Lagunavicius.Foto: Charlotte de la Fuente

Ofte forestilles det esoteriske, som noget der er forbundet med mystik, magi, det okkulte, noget der er farligt og utilgængeligt. Noget de færreste vil være betegnet som eller associeret med. Begrebet virker på en og samme tid tamt men også utrolig kraftfuldt og negativt. Netværket ”Vi samler Helsingør,” som Anders Anton Hornstrup har skrevet om i sin klumme ”I fællesskabet”, vil i hvert fald ikke besmittes af det (u)hellige begreb; de er i hvert fald ikke esoteriske, eller er de?

Forskellen mellem esoterisk og eksoterisk er, at det esoteriske ofte associeres med en lukket kreds, ofte reserveret for en elite. Det eksoteriske derimod er forbeholdt offentligheden. Hvis vi tager det antikke Grækenlands to store filosofiske figurer, Platon og Aristoteles, kan vi se på, hvilke typer af skrifter der er overleveret, og ikke mindst hvilke typer af skrifter der har overlevet. Platons nedskrevne dialoger med Sokrates som hovedfigur er netop eksoteriske, de er skrevet for at oplyse offentligheden. De overlevende tekster af Aristoteles er derimod esoteriske, de var aldrig ment at skulle være for offentligheden, det var en viden, som kun, ifølge traditionen, skulle læres indenfor akademiets mure. I vores liberale demokratier er Aristoteles esoteriske skrifter gjort tilgængelige for alle, men ikke desto mindre er teksterne i sig selv utilgængelige, dvs. at de er komplicerede, kringlede, skrevet således at det ikke er enhver, der kan (eller for den sags skyld skal) forstå dem. Den intellektuelle adgang til teksterne sker altså stadig igennem akademiet (universitetet), som i sig selv kræver en vis grad (studentereksamen med ofte et krav om et specifikt karaktergennemsnit), som adgangsgivende. Denne operation kunne vi kalde for en tilgængelig utilgængelighed. Altså, jeg kan købe metafysikken, statslære, poetikken, men uden at have et kendskab til logik, geometri eller filosofihistorie for den sags skyld, ville jeg ikke kunne forstå teksterne, på den måde Aristoteles havde tænkt.

Til fare for ufrivilligt at demonstrere hvordan logiske fejlslutninger fungerer, vil jeg alligevel vove skindet og anvende min præmis om den tilgængelige utilgængelighed i byens regi. Men først skal vi lige en tur gennem den klassiske sociologi.

Annonce

Der er ikke noget i vejen i netværkspraksissen, men det er efter vores overbevisning sundt at undersøge, hvad netværket formelt står for, og hvad det reelt gør. Er de selv klar over dette, eller følger de netværkstraditionen og formen uden at omformulere pakkeløsningen?

Andrius K. Hofmann-Lagunavicius

Den tyske sociolog Ferdinand Tönnies skelner mellem det, han kalder for Gemeinschaft; fællesskab og Gesellschaft; selskab. Ifølge Tönnies er det forhold, der forbinder menneskene, noget der baserer sig på gensidighed, på de indbyrdes forhold af krav og ydelser, som er konstituerende for gruppen som socialt system. Dette forhold kan udtrykkes på to måder: (1) som reelt organisk liv, altså som fællesskabets væsen (Gemeinschaft) og (2) som ideel og mekanisk dannelse, altså som selskabets begreb (Gesellschaft). Fællesskabet betegner altså de indre bånd mellem mennesker. Dets begreb er folket forenet gennem netop de indre bånd, sprog, sædvane, tro, venskab, familieskab, naboskab. Selskabet derimod betegner de ydre bånd, hvor menneskerne mødes som interesse- og byttepartnere. Kort sagt i fællesskabet deler man, i selskabet bytter man.

Men hvor i dette felt ligger de foreninger eller organisationer, der kalder sig for netværk? For netværket i sig selv bruger et sprog, der tilnærmer sig fællesskabets: de deler noget, de vil gerne samle nogen eller noget, de vil gerne pleje ”hele” byens interesser. Men er det virkelig hele byens interesser, der bliver varetaget, og er det hele Helsingør, der bliver samlet? Hvem er det reelt, der sidder i dette netværk? Hvem og hvad repræsenterer de? Sker der reelt en forandring? Eller er det endnu et netværk, der er der for at drage på hinandens ressourcer, som byttepartnere der bruger fællesskabets emblem i selskabets esoteriske tilgængelig utilgængelighed?

Der er ikke noget i vejen i netværkspraksissen, men det er efter vores overbevisning sundt at undersøge, hvad netværket formelt står for, og hvad det reelt gør. Er de selv klar over dette, eller følger de netværkstraditionen og formen uden at omformulere pakkeløsningen?

For hvis det omvendte gjaldt, kunne man spørge: Hvordan det kan være, at et land der er gennemsyret af netværker, skriger på autentiske fællesskaber?

Om Andrius K. Hofmann-Lagunavicius

Cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling, kunstner, musiker, esoteriker.

Andrius specialiserer sig i hvorledes kapitalisme, teknologi og æstetik bør tænkes sammen anskuet gennem esoteriske rammer.

Klummeskribenter for Helsingør Dagblad Anders Hornstrup og Andrius K. Hofmann-Lagunavicius. De skriver begge om urbanisering og forholdet mellem natur og kultur.Foto: Charlotte de la Fuente
Annonce
Helsingør For abonnenter

For 29.5 mio. kroner får du årets dyreste sommerhus: - Det er helt perfekt

Danmark

Mandagens coronatal: 570 er testet positive siden i går

Annonce

Seneste podcasts

Annonce
Annonce
Helsingør

Britta afgør, hvor meget hjælp du kan få: - Vi finder altid en løsning

Helsingør For abonnenter

Stangstiv lystfisker ville med ud at sejle - i stedet mistede han kørekortet

Espergærde

Hey, Henning - din bil er kørt til huggeren

Helsingør

Peter leder plejehjem med top trivsel: - Vi er et lille sted, og det skaber en tæthed og samhørighed

Fyret topchef får gyldent håndtryk på adskillige millioner efter amputationsskandale

Helsingør

Usundhed i Helsingør: For meget alkohol, nikotin, junkfood og for lidt motion: - Unge piger mistrives

Helsingør For abonnenter

Familier i Espergærde ånder lettet op efter ændring i lokalplan: 'Det var et reelt scenarie at flytte herfra - nu har vi ro i sjælen'

For abonnenter

It-firma traf afgørende beslutning efter corona: Nu står udviklere på venteliste til et job

Espergærde

Central vej lukkes og busruter lægges om: Sådan ændres trafikken i Espergærde i de næste uger

Vi mistede to personer, da Sidney Lee døde. Den ene var danmarkskendt realitystjerne med 'ekstra cheese'. Den anden lærte vi aldrig at kende

Helsingør

SOSU-krisen  kradser i Helsingør: Kære politikere, har I sovet i timen?

Helsingør For abonnenter

Blå blok bestemmer: Her skal nyt plejehjem ligge

Helsingør

Helt slut med testcenter i Helsingør: Så få lod sig teste på den sidste åbningsdag

Annonce