Annonce
Debat

Klumme: Er du fri og villig

Klummeskribent Anette Lauritsen.Foto: Lars Johannessen

Sådan kunne mit spørgsmål godt lyde i denne tid, hvor de mange genbrugsbutikker, der forsyner det sociale arbejde i de forskellige organisationer i Helsingør så småt igen har de frivillige tilbage i arbejdet. For Kirkens Korshær, der forsyner og støtter det sociale hjælpearbejde på Stubben, er netop de frivillige og deres helt uvurderlige indsats af største betydning.

Frivillighed er mange ting. Som mange sikkert ved, skete der op gennem 80’erne en voldsom vækst i det frivillige sociale arbejde – også inden etableringen af det vi nu kender som formidlingscentre rundt omkring – også her i Helsingør. For sideløbende med væksten i civilsamfundet var der, som nu, krise i socialpolitikken. Det betød, at man begyndte at fokusere på det frivillige sociale arbejde og de frivillige organisationers roller, som nogle der kunne problemløse, netværksdanne og levere service som supplement til det offentlige. Ikke alle var lige glade for, at det sociale arbejde overgik til organisationerne. Mens andre igen så det som noget af en gave, og mente at netop det frivillige arbejde havde sin helt egen tilgang, som kunne være med til at spille en positiv rolle i forhold til den fremtidige socialpolitik.

Så kom coronaen og alt blev lagt ned – for en tid, men dog således at den mere uformelle, sociale og virtuelle frivillighed steg i 2020. Med afstand og fare for smitte og sygdom af alvorlig karakter blev mange af de ældre frivillige ængstelige – naturligt nok – og tog en pause. Mens andre i samfundet, som eksempelvis rådgivningscentre med flere, tog chancen og meldte sig på nettet, som der hvor støtten og hjælpen til at undgå ensomhed, kunne hentes. Hvor mange er vi ikke, der dagligt har fulgt syng med- eller motionsprogrammer via tv’et for ikke helt at føle os forladte og ensomme? Eller haft indkøbsordninger der kom hjem til os. Og dejligt for det.

Annonce


Det er her I mænd og stærke kvinder har jeres berettigelse og kan være med til at gøre en forskel. Som det står til lige nu, er I en mangelvare af den helt store dimension. Det har den betydning, at butikkerne har mere end svært ved at have åbent og dermed tjene penge til det sociale arbejde på Stubben.

Anette Lauritsen



Nu er tiden imidlertid en smule anderledes, og vi har haft grundlovsdag og dermed også fars dag, så hvorfor ikke appellere her til alle de stærke og modige mænd, der har hænderne skruet helt rigtigt på til igen at vise flaget og komme i gang med lidt frivilligt arbejde. Vi mangler jer i det sociale arbejde. Ikke nødvendigvis på Stubben - for her er hovedparten af gæsterne mænd, som gerne vil serviceres af de skønne quinder. Nej, vi har brug for jer i butikkerne, som er dem, der sørger for, at vi kan fortsætte det sociale arbejde på Stubben. Vi har brug for mænd eller stærke kvinder, der vil tage fat i sofaen eller skabet, der skal hentes hos fru Hansen. Og som synes det er fedt at køre firmabilen og være med til at servicere de frivillige, der står i butikken. Det er her I mænd og stærke kvinder har jeres berettigelse og kan være med til at gøre en forskel. Som det står til lige nu, er I en mangelvare af den helt store dimension. Det har den betydning, at butikkerne har mere end svært ved at have åbent og dermed tjene penge til det sociale arbejde på Stubben.

Statistikkerne viser, at hver tredje dansker laver frivilligt socialt arbejde, og at der ikke er så stor forskel i, om det er mænd eller kvinder. Dog viser undersøgelserne også, at kvinder udgør den største gruppe i det sociale arbejde, mens mænd er idrætsfrivillige. Men husk nu mænd, i denne ligestillingstid, at vi også har brug for jer i det sociale arbejde, når det gælder genbrugsbutikkerne til at være med til at tage slæbet. Som frivillig i Kirkens Korshær er du med i et helt fantastisk fællesskab, hvor ingen får stress men bliver modtaget med åbne arme hos dem, der vil donere ude i de små hjem, og af de skønne frivillige der sælger, så det frivillige sociale arbejde kan fortsætte.

At kunne være med til selv at bestemme sin indsats og arbejdstid er det, der betyder rigtig meget, når man er frivillig. Men også at du med din indsats er ambassadør og medudvikler af et helt fantastisk fællesskab for rigtig mange mennesker i Helsingør, som lever i en udsat position. Håber vi ses.

Om Anette Lauritsen

Anette Lauritsen, 1951, er tidligere leder af Kirkens Korshærs herberg Stubben i Helsingør. Aktiv i atletik siden 1973 med diverse mesterskabstitler. Nu blandt andet løbe- og yogatræner i RunningRhino Ålsgårde.

Annonce
Helsingør

Tag kandidattesten her

Erhverv For abonnenter

Dollar-milliardær har kastet sine penge og kærlighed på gammelt Helsingør-skib: Funchal får en ny chance

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 1247 er smittet med corona

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

'Utrygt og alt for smalt' ved Strandvejen: - Vi kan ikke bare bygge vejen om

Sport For abonnenter

Fra favorit til konstant underdog: - Nu bliver vi straffet benhårdt hver gang

Nordsjælland

Kom gratis til debat om Helsingørs store kulturforbrug

Helsingør

Pegede på ansat: Dreng viftede med pistollignende genstand på burgerbar

Helsingør

Mens corona-smitten stiger: Mange flere af os skal behandles for senfølger

Erhverv For abonnenter

Thomas smed karrieren i skraldespanden og kastede sig ud som eventyrer: Siden har han ikke set sig tilbage

Debat

Unge-debat: Vi tør ikke gå alene hjem

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Helsingør

Sarah tog sit livs valg midt i personlig krise: - Min søn begyndte at skrige helt uhæmmet

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Helsingør For abonnenter

Politikere vil ikke have fartdæmpende sommer-løsning på Strandvejen: - En løsning skal være permanent

Helsingør For abonnenter

Kom med ind i hemmelig militærvilla på Nordre Strandvej: - Alle har altid troet, at vi var nogle farlige nogle

Erhverv

Jørgen går 'all in' på sin hobby med butik: - Jeg har lyst til at udleve min drøm

Annonce