Annonce
Debat

Klumme:Et nyt skridt i årets gang i naturen

Klummeskribent: Henrik Lieberkind, 1946, blev uddannet folkeskolelærer i 1979 med biologi og geografi som linjefag. Det med naturen har fyldt så meget, at han fra 1991-2016 var leder af Naturcentret Nyruphus. Foto: Lars Johannessen
Annonce

Efteråret er et ultimativt skridt i årets gang, for her går naturen fra én tilstand til en radikal anden situation. Efteråret afslutter en sommer, og dyr og planter forbereder sig til en periode med lave temperaturer, mindre sol og korte lysperioder, der ofte betyder nedsat aktivitet til bl.a. fødesøgning. Mine mange år med naturformidling til børn og voksne har ofte handlet om at åbne nysgerrigheden og skærpe iagttagelsen for de tegn på ændringer, der sker i naturen. En tur ude bliver derfor ofte en blanding af spørgeleg og skattejagt.


Set med menneskets ”klimabriller” kunne man kalde det, at verdens største genbrugsfabrik går i gang. Bladene skifter farve, (..) så de kan genbruges, når næste års blade skal vokse ud og starte fotosyntesen i bladene.

Henrik Lieberkind


De fleste planter og træer afslutter vækstsæsonen med at sætte frø eller frugter. Formålet er at sikre artens videreførelse/overlevelse. I modsætning til dyr og mennesker, som sørger for, at det nye afkom får en beskyttet og sikker opvækst, så vil planterne helst have spredt deres frø så langt væk fra moderplanten som muligt. Gennem tusindvis af år har de forskellige plantearter udviklet meget forskellige spredningsmetoder. Bær og frugter bruger dyr og fugle til spredning ved at være velsmagende og energiholdige, så de bliver spist, hvorved frøet inden i bærret/frugten passerer gennem tarmsystemet og kommer ud med afføringen. Kirsebærsten er et velkendt fænomen fra fugle og f.eks. ræve.

En anden spredningsmetode er vindbåren frøspredning. Birketræets små runde frø med vindfang kan ende de mest fantastiske steder inde som ude. Ahorntræets ”helikoptere” er et andet eksempel på vindbaseret spredning. Dyrespredning dækker frø, som er store og tunge, som f.eks. nødder, der kun kan falde lige ned, men er så energiholdige, at fugle og dyr samler dem sammen til vinterforråd. Efteråret er en god tid til at gå på frøjagt, da de ofte er nemme at finde.

Bladene smides, når temperaturen og lysindfaldet bliver mindre. I varmere dele af jordkloden kan det være formindskelse i nedbørsmængden, som sætter en lignende proces i gang, som f.eks. på savannerne i Afrika. Set med menneskets ”klimabriller” kunne man kalde det, at verdens største genbrugsfabrik går i gang. Bladene skifter farve, fordi planten suger al det vigtige i bladene – f.eks. klorofyl fra grønkorn i bladene - ind i stamme og/eller rod, så de kan genbruges, når næste års blade skal vokse ud og starte fotosyntesen i bladene.

Væsken trækkes også ud, så der ikke sker frostsprængninger eller udtørring, mens de træer og planter, som er stedsegrønne, omdanner væsken til en slags frostvæske, som kan tåle minusgrader, samtidig med at blade/nåle ofte bliver beskyttet af et tykt lag voks. Det visne løv går heller ikke til spilde i denne gigantiske genbrugsbutik. På jordoverfladen og i de øverste jordlag lever der myriader af insekter, svampe og bakterier, der omsætter de døde plantedele til jord og mineraler, der kan genbruges af træer og planter ved næste års vækst. Vi kalder det nedbryderfødekæden, og ved tørre og mørke steder kan processen godt tage nogle år – næste gang du går i en tæt granskov, er du ikke i tvivl om, at det kan tage længere tid.

Træernes grene har forberedt sig til næste års blade. De ligger gemt i knopper med mørke knopskæl. Hvert træ og plante har udviklet sin egen form for knopper, og med lidt øvelse kan man kende forskel på de forskellige træer og planter alene ved at se på knopperne. En lille konkurrence om, hvilket træ er det? De farvestrålende blade kan samles og presses imellem nogle bøger, så de kan bevare både form og farve i lang tid. Opbyg din egen plante og træbog ved at indsamle frø (frugter skal nok tegnes) og blade til presning, og med en beskæresaks kan man klippe en lille kvist, som viser knopperne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Pfizer reducerer vaccineleveringer: Fabrik skal opgraderes

Annonce