Annonce
Debat

Klumme: Forelsket i en model

Klummeskribent Michael Randropp.Foto: Lars Johannessen

For første gang i mit liv er jeg blevet forelsket i en model. Det troede jeg aldrig ville ske for mig. Hvad skal jeg bruge den information til, tænker du sikkert som læser lige nu? Giv mig lige en chance for at forklare mig inden du bladrer om på næste side i avisen. Hvem ved, måske bliver du også forelsket eller vild i varmen på samme model. Det håber jeg faktisk, at du gør.

Jeg er tillidsrepræsentant i den virksomhed, jeg arbejder i. For at blive styrket i denne opgave er jeg i gang med at tage en lederuddannelse. På denne uddannelse, som nu har forløbet lidt over et år, er der en del faglitteratur at tygge sig igennem. Derudover er der mange beskrivelser af professorer fra diverse universiteter og business-skoler mv., som beskriver kommunikation, trivsel, krisehåndtering osv.. For eksempel er Maslows Behovspyramide også dukket op. Denne pyramide stiftede jeg bekendtskab med i starten af min handelsskoletid for årtier siden, og senere er jeg stødt på den af flere omgange. Så mon ikke du kære læser også er stødt på den.

Jeg husker tydeligt, at min første lærer sagde at når man så på denne pyramide, skulle man sige til sig selv: alt andet lige, vil den kunne bruges hvis... Sådan er det med meget af det, jeg har været igennem det seneste år.

Annonce

Men forleden skete der noget magisk. I den ene bog var en lille henvisning til en Youtube-video af en Sinek med titlen "The Golden Circle". Denne loggede jeg mig på og så hans præsentation af modellen. En model der centrerer omkring "why" (hvorfor). Straks blev jeg pladask forelsket i den. Det første jeg gjorde næste morgen var at se en ny optagelse med ham - og endnu en. Selvom det er den samme model, han præsenterer så foregår det i forskellige fora og med lige stor energi og entusiasme.


Min påstand er at finder du dit why, bliver du selv mere glad og du kan være med til at bidrage til en endnu bedre verden.

Michael Randropp


Det hele begyndte for Sinek for lidt mere end 10 år siden, hvor han selv var ved at løbe lidt sur i sin karriere. Modellen består kun af tre ord: why, what og how. Meget forkortet siger han, at de fleste virksomheder har sit fokus på at tjene penge. Men som han siger, er der ingen kunder som tænker: "Jeg vil bare give en virksomhed penge."

Modsat de virksomheder som har fokus på why - hvorfor er vi her? - opnår langt større succes. For med fokus på why vil du tilføre samfundet/kunderne noget nyt og brugbart. Dette why kan selvfølgelig også bruges andre steder end forbindelse med selve virksomhedsdriften.

For hvorfor valgte jeg engang at stille op som talsmand for pendlerne i mere end 10 år, og hvorfor vælger jeg nu at være tillidsrepræsentant i den virksomhed, jeg arbejder i? Modellen har gjort, at jeg nu har fundet min værdi i ordet "why" og kan se hvorfor jeg gør det. Efter jeg har fået denne indsigt, har det styrket min glæde og lyst til at give den endnu mere gas.

Snyd ikke dig selv for at finde dit why! Så log på Youtube. Det første interview, som er lidt mere end 10 år gammelt, er set af mere end 14 millioner personer og varer kun 18 minutter. Det kan bruges uanset om du er virksomhedsejer, studerende, medhjælper i en frivillig organisation eller pensionist.

Min påstand er at finder du dit why, bliver du selv mere glad og du kan være med til at bidrage til en endnu bedre verden. Lad være med at tænke: "det ser jeg på i morgen." og lægge denne avis på avishylden. Enten log på Youtube lige nu eller klip denne klumme ud og hæng den på køleskabet, så du ikke glemmer hvor du kan finde optagelserne.

Jeg er spændt på, om vi mødes en dag ude i lokalområdet og du kommer og prikker mig på skulderen og siger: "Jeg er også blevet forelsket i modellen." God jagt på hvad dit why er.

Om Michael Randropp

Michael Randropp, 1970, er boligforeningsrådgiver, gift og har boet i Humlebæk siden 2000. Michael er pendler og har i mere end et årti kæmpet for området. Den helt store passion er at opleve Europa.

Annonce
Helsingør For abonnenter

Chokpris: Danmarks dyreste sommerhus ligger i Hornbæk

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Live: Hvem slutter fredagen på førstepladsen i 1. division?

Helsingør For abonnenter

Kæmpe kloakregning på vej til lokale boligejere: - Det er ikke rimeligt

Sport

Anfører ude i topbrag: Skal giftes

Erhverv

Genstart efter en svær tid: Nu sprøjter den tidligere vaskehal sunde chokolader ud

Snekkersten

Ups - forkert adresse: Politi og redningsmandskab kørte forgæves

Helsingør For abonnenter

Koster tæt på en milliard kroner: Her skal Espergærdes veje og indkørsler graves op, så kloakvandet ikke ender i Øresund

Debat

Klumme: Udkantsdanmark, taberlandet - hvis det findes i virkeligheden, så har jeg endnu ikke fundet det

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Helsingør

Første private lejer til nyt sundhedshus er på plads: - Vi vil gerne sætte endnu en nål på landkortet i Helsingør

Danmark

Løvkvist: Thulesen vil trække en streg i sandet - men vil Pia K. dele vandene?

Erhverv

Omstridt by-forum lukker: - Kritikken har været hård

Erhverv For abonnenter

Festen udebliver for de erhvervsdrivende til kulturnat i Hornbæk: - Vi tjener ikke på det

Kultur

Guide: Fem ting du kan opleve til kulturnat i Hornbæk og Tikøb

Annonce