Annonce
Debat

Klumme: Gør ikke alle tilfredse

Klummeskribent: René Blumensaadt, 1975, bor i Stenstrup, Hornbæk, og er daglig leder på Hornbæk Fjernvarme, tidligere radiovært på Helsingørkanalen, medstifter af NOVA - Nordsjællands Astronomiforening, og indehaver af mainpage.dk. Foto: Lars Johannessen
Annonce

Et emne, som har ramt mig den seneste tid, er, at ligegyldigt hvad du gør eller siger, vil der altid være nogen, som bliver utilfredse. Bare smut en tur forbi en af de lokale facebookgrupper “Vores Helsingør/Hornbæk/Nordsjælland-whatever”, så vil du kunne se det selv. Uanset hvor velmenende et opslag kan være, vil der altid være nogen, som kunne have gjort det bedre, eller have ønsket det i en anden rækkefølge, størrelse eller farve. Jeg vil ikke sige, at jeg er ligeglad, for det er jeg langt fra - men jeg gør ikke selv tingene på hverken den ene eller anden måde for, at bestemte mennesker skal kunne lide mig. Ligeledes gør jeg ikke noget for, at bestemte mennesker skal blive sure eller ligefrem hade mig. Grundlæggende gør jeg det, jeg gør, på den måde jeg gør det, fordi jeg mener, det enten er det mest rigtige - eller som minimum det mindst forkerte. Jeg vil i hvert fald gå langt for at gøre tingene retfærdigt.

Det gælder sådan set både i det private, som i mit professionelle virke. Den seneste tid er det sager i mit hverv som virksomhedsleder, der rammer fra højre og venstre. Jeg må bare sande, at der er forskel på folk, og at ikke alle er enige med mig eller den resterende ledelse. For at tage det ret firkantet, så er jeg ikke ansat for at få venner. Jeg er ansat til at lede virksomheden på den bedst mulige måde, overholde regler og lovgivning, yde en høj service og sikre, at bestyrelsens ønsker og kurs for selskabet bliver efterlevet. ”Men, Hr. Blumensaadt, ville du ikke kunne forklare dig overfor de kritiske røster ved netop at belyse årsagen til din ageren?” vil du nok spørge. Jo, det ville jeg muligvis kunne, men ikke uden risiko for at udlevere andre, som ikke nødvendigvis vil have mulighed for at forklare/forsvare sig. Og det er jeg ikke opdraget dårligt nok til at ville gøre. Så som ham, der står forrest, tager jeg gerne balladen og lægger det oven på bunken på mine brede skuldre (faktisk er jeg nok bredere over både bryst og hofter, men det ville alligevel lyde mærkeligt i en klumme som denne).


Vi vil gerne vokse som mennesker, og for at vokse og blive klogere kræver det, at man begår fejl. Men det kræver især muligheden for at MÅ begå fejl. Det er bestemt ikke effektivt udelukkende at skulle agere efter velkendte sikre løsninger, og vi finder ikke på nye ting eller metoder, hvis ikke vi udfordrer det kendte.

René Blumensaadt


Du kan ikke gøre alle tilfredse - men du kan med garanti gøre nogen utilfredse, og lige meget hvad du så end gør, vil nogle få altid synes, det er forkert. Så gør det, du mener er det rette at gøre, og glæd dig over dem, som er tilfredse. Hvis du prøver at gøre alle glade, koste hvad det vil, vil du i bedste fald opfattes som hul. I værste fald vil du miste forbindelsen til dig selv. Det samme vil ske, hvis ikke du tillader dig selv at begå fejl. Vi begår alle sammen fejl. Og så må det handle om at tage ansvar for sine fejl og sørge for, at den samme fejl ikke opstår igen. I øvrigt er der stor forskel på, om man begår en åbenlys fejl, eller om man i bedste tro og hensigt har begået en fejl, som ikke kunne være kendt, da fejlen opstod. Det er nemlig ligeledes menneskeligt at blive klogere. Ellers var skoler jo overflødige.

På samme måde skal du tillade og tilgive andre deres fejl og forsøg på at rette op på det igen. Vi vil gerne vokse som mennesker, og for at vokse og blive klogere kræver det, at man begår fejl. Men det kræver især muligheden for at MÅ begå fejl. Det er bestemt ikke effektivt udelukkende at skulle agere efter velkendte sikre løsninger, og vi finder ikke på nye ting eller metoder, hvis ikke vi udfordrer det kendte. Bagklogskabens lys er som bekendt ulideligt klart - men det skyldes jo også det faktum, at udfaldet af en given situation måtte være blevet kendt. Det var nødvendigvis ikke tilfældet på det givne tidspunkt, og hvad der er gået galt er derfor et produkt af uvidenhed. Havde viden været tilgængelig tidligere, ville en hvilken som helst affødt beslutning været justeret derefter. Fejlen kan altså ikke undgås - for at undgå den, skal der fejles tidligere. Ligningen går ikke op, så lad være med at prøve at få den til det.

Du fejler, jeg fejler - vi er mennesker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Bølge af positive coronatests: 12 institutioner i Helsingør ramt af smitte

Annonce