Annonce
Debat

Klumme: Hvad vil du gerne være, når du bliver stor? Den jeg er

Klummeskribent: Rasmus Thulin, 1974, bosiddende i Helsingør med kone og tre bonusbørn. Social- og sundhedsassistent på Nordsjællands Hospital i Hillerød. Den store interesse er sejlads og alt det praktiske som følger med at have kølbåd. Foto: Torben Sørensen

Personligt mener jeg, folkeskolen i højere grad burde bidrage til, at eleverne bliver mere psykisk bevidste mennesker. Da jeg gik i skole i 80’erne, lærte vi at læse og regne. Og ikke så meget andet. Det var mit indtryk, at man fra skolens side kun fokuserede på sit ansvar indenfor det at lære fra sig. Jeg har så sidenhen erfaret, at det at lære at regne, læse og skrive kun er en meget lille del af de ting, jeg har haft brug for at lære i livet. Livet er ikke sådan bare lige. Der sker nemlig en utrolig masse psykologiske mekanismer mellem mennesker og i menneskers hoveder, at det både kan give stress og depressioner at leve livet. Men det var jeg fuldstændig uvidende om i 80’erne.


Klassens time skal ikke altid være en oplæsning af Gummi Tarzan. I sådan en klassens time synes jeg godt, at man må lære om, hvilke udfordringer der er ved at være anderledes. For eksempel homoseksuel, handicappet, overvægtig.

Rasmus Thulin


Annonce

Jeg har hørt noget om, at man i nutidens folkeskole prøver at lære eleverne nogle ting, der kan gøre, at de senere hen i livet kan tage et miljømæssigt og samfundsmæssigt ansvar. Og det synes jeg er et skridt på vejen. Men jeg har endnu ikke hørt om, at man i folkeskolen lærer om psykologi. Det er mit indtryk, at unge mennesker i dag er fokuseret på at være populære. Det enkelte unge menneske vil gerne være en, som de andre godt kan lide. Vedkommende vil gerne se godt ud og være attraktiv for det modsatte køn.

Jeg synes godt, man kan tale om den slags i skolen. Så man fra folkeskolens side i det mindste har gjort sit for at undgå, at disse unge mennesker senere hen i livet pumper sig med steroider for at få store muskler, eller udvikler et forskruet forhold til det at være slank og måske ende med anoreksi. Jeg synes ikke, at folkeskolelærere behøver at være uddannede psykologer. Men jeg synes godt, de må have styr på, hvilken livsindstilling der skaber et godt liv. Og de må godt have styr på, hvilke faldgruber der kan spænde ben for et godt liv. Og de må godt kunne give disse erfaringer videre.

Klassens time skal ikke altid være en oplæsning af Gummi Tarzan. I sådan en klassens time synes jeg godt, at man må lære om, hvilke udfordringer der er ved at være anderledes. For eksempel homoseksuel, handicappet, overvægtig. Man kunne lære om, hvorfor nogen børn mobber hinanden. Hvorfor er der folk, der stjæler? I skrivende stund har jeg erfaret, at klassens time i nutidens folkeskole er afskaffet, og at man kalder denne stund noget andet. Jeg har også hørt, at man har en vis fokus på mobning og det at være en god kammerat for hinanden.

Det er nu mit indtryk, at der er sket en udvikling siden 80’erne, og at undervisningen har fået et fokus hen på at gøre de unge mennesker psykisk og socialt bevidste. Men hvor meget fylder denne livskundskab i forhold til det at lære at læse og regne? Det er svært for mig at få helt rede på det. For mig at se burde livskundskab i folkeskolen fylde lige så meget som matematik og dansk. Stadigvæk kan jeg høre, at man i nutidens folkeskole taler meget om, hvilken stilling indenfor erhvervslivet det enkelte unge menneske godt kunne tænke sig at bestride. Der bliver stadig spurgt: "Hvad kunne du godt tænke dig at blive?".

Hvis man nu smager lidt på sætningen, så er det i mine øjne ikke noget, der ansporer til en tilfredshed med der, hvor man er i livet lige nu. Tværtimod - en sådan sætning ansporer til en utilfredshed. Det er en sætning, der siger, at den enkelte elev endnu ikke er blevet til noget, der er tilfredsstillende. Men om 16 år og 8 måneder. Når du har gået i folkeskole og gymnasiet. Og når du har gennemgået en erhvervsuddannelse. Så kan det være, at du kan blive til noget. Og først DER kan du være tilfreds. Lærer folkeskoleelever i dag, at de kan være DYBT tilfredse med, at de er sunde og raske og kan se, høre og tale? Jeg kan skrive under på, at der er mange, der ikke er sunde og raske, og som har svært ved at se, høre og tale. Lærer eleverne i dag at sætte pris på livet, eller lærer eleverne at være utilfredse? I 80’erne synes jeg desværre også, at vi lærte det sidste.

Annonce
Helsingør For abonnenter

Frederikke blev økonomisk værge for sin mor som 22-årig: - Jeg glemmer nogle gange, hvordan min mor var før sygdommen

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce

Seneste podcasts

Annonce
Annonce
Helsingør

Hooligans hærger gaderne efter FC Helsingørs kampe: - De er høje på stoffer og dyrker en voldskultur

Erhverv For abonnenter

Byens bedste restaurant er en kantine: - Gæsterne vil hellere spise her end ude i byen

Erhverv

Årligt kræmmermarked oplever store udfordringer trods rekord-lørdag: - Vi bløder for fuld smadder

Helsingør

Verdens bedste sosu'er: Personalet på Montebello

Løvkvist: Nu går Mette Frederiksen benhårdt efter at klæde  Ellemann af inden valget

Erhverv

Abekopper sender aktie på himmelflugt: Kvistgård-virksomhed stiger syv milliarder i værdi

Erhverv For abonnenter

Lovændring rev benene væk under livsværk: Nu følger Pernille drømmen og åbner delikat butik i hjertet af Helsingør

Han kan stege din bøf: Verdensmester rejser ud og griller for kunderne

Helsingør

Efter tre måneder får Andreas et møde med Kiær: Derfor er hun den, han allerhelst vil mødes med

For abonnenter

Meningsmager Gitte Seeberg: Vi vil ikke være til grin for vores egne penge, kære politikere - hvorfor koster benzin dobbelt så meget herhjemme som i USA?

Helsingør

Over 10.000 familier har bedt om hjælp: Mai og Rebekka håber at komme på ferie i år

Helsingør For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Helsingør: Villa solgt for over 10 millioner

Sport

Topscorer nægter at give op: - Vi skal stadig jagte oprykningen

Annonce