Annonce
Debat

Klumme: I aften vinder vi alle – uanset resultatet af kampen

Klummeskribent Aslak Gottlieb.Foto: Torben Sørensen

Dette er ikke en pibe, skrev den belgiske maler René Magritte under et ellers meget naturtro billede af, nå ja, en pibe. Sådan gjorde han os som publikum opmærksomme på, at der er forskel på virkelighedens og kunstens verden. Genialt i al sin enkelthed, for hvad skulle vi dog ellers bruge kunsten til?

På samme måde vil jeg påstå, at EM-semifinalen på Wembley mellem Danmark og England i aften ikke gælder om, hvem der scorer flest mål og vinder. For sådan som det danske landshold har spillet i turneringen, er kampen om hvem der har vundet nemlig allerede afgjort.

Med en fortid som fodboldtræner gennem næsten ti år, er jeg udmærket klar over, at den enkelte kamp naturligvis bliver vundet af det hold, som scorer flest mål. Men der kommer altid en ny kamp; en til; og mange, mange flere. Faktisk bliver der spillet professionelle fodboldkampe i et hamsterhjul af uendelighed. Derfor giver det mere perspektiv at kigge på andre parametre, end hvem der scorer flest mål.

Annonce

Fordi professionel fodbold de seneste par årtier har vokset sig til en (klam) forretning, hvor klubberne et langt stykke hen ad vejen kan købe sig til succes, må vi som publikum insistere på, at måden spillet bliver spillet på, er vigtigere end om holdet vinder hver gang. Det er i den forstand, jeg mener, at det danske landshold allerede har vundet. Om ikke andet, så i al fald mit hjerte!

Som jeg ser det, har Kasper Hjulmand brugt sin position til langt mere end blot at lede sine tropper til sejr. Uden at vi naturligvis helt kan vide, hvad der bliver sagt ved taktiktavlen, skinner det tydeligt igennem på pressemøderne, at landstrænerens projekt handler om meget mere end ”at tæve modstanderne”, ”tvære dem ud”, ”save dem over” eller slet og ret ”banke dem”.

I diametral modsætning til den fordummende pallette af journalistiske voldsmetaforer fremstår den filosofiske Hjulmand som en fredselskende hippie, der meget hellere taler om betydningen af tilskuernes måde at vise sin kærlighed til holdet på end om modstandernes kvaliteter eller mangel på samme. Eller om holdets indsats hellere end den enkelte spillers.

Som træner må Hjulmand naturligvis være en taktisk klog en af slagsen. Ellers var holdet aldrig nået så langt som til semifinalen. Men det gør ham til noget særligt, at han ser ud til vedholdende at lede holdet ud fra nogle enkle og grundlæggende værdier: Spillet skal være underholdende for os som publikum at se på. Det bliver det, når spillerne også har det sjovt på banen. Og hvis spillerne skal have det sjovt på banen, kræver det, at de er gode kammerater, som sætter holdet over dem selv. Dermed er cirklen sluttet.


Vi har vundet, fordi landsholdet viser os, hvordan kollegialitet og konkurrencementalitet kan gå hånd i hånd. Spillerne er internt bundloyale, men de respekterer også deres modstandere. Det skal vi overføre til arbejdsmarkedet.

Aslak Gottlieb


Uanset om Danmark vinder kampen mod England i aften, kan vi lære en masse af den måde, landsholdet har spillet fodbold på. Dermed har vi allerede vundet. Ikke fordi landsholdet, som mange påstår, har samlet os som nation. Det viste Dagbladets rundspørge blandt de læsere, som ikke så fodbold i lørdags nemlig er en myte. Når vi efter sommerferien skal til at diskutere flygtningepolitik, er vi garanteret ligeså splittede som før.

Vi har vundet, fordi landsholdet viser os, hvordan kollegialitet og konkurrencementalitet kan gå hånd i hånd. Spillerne er internt bundloyale, men de respekterer også deres modstandere. Det skal vi overføre til arbejdsmarkedet. I uddannelsessektoren kan vi lære af netop Kasper Hjulmand, der som ”lærer” tør stille sig frem og insistere på opbyggelige værdier, som han ”underviser” ud fra. Det er meget ulig de seneste tyve års uddannelsespolitiske snæversyn på test og evidens. Hjulmand som undervisningsminister!

Endelig er der udbyttet af det symbiotiske forhold mellem publikum og holdet. Spillerne og Kasper Hjulmand har benyttet enhver lejlighed til at understrege tilhængernes betydning for holdets indsats. Tænk hvis vi kunne overføre den mentalitet til vores repræsentative demokrati, ved på samme konstruktive måde huske at anskue politikere og vælgere som hinandens forudsætninger.

Så begynder der at være mening med fodboldgalskaben. Forhåbentlig også for alle dem, der med rette ikke forstår, hvordan vi kan give lov til fodboldfester i gaden og tætpakkede tribuner i Parken (jeg var der selv til kampen mod Rusland), når vi eksempelvis i halvtomme kystbanetog skal bære mundbind for at gå ind og ud ad døren.

God kamp i aften!

Om Aslak Gottlieb

Aslak Gottlieb er specialkonsulent i mediebranchen og lærebogsforfatter til undervisningsmaterialer i folkeskolen. Lokalt er han partner i netværket Vi samler hele Helsingør og medlem af bestyrelsen i Helsingør Teater. Han har fire børn med sin kone og bor i Espergærde, hvor han tidligere var lærer på Grydemoseskolen.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Kæmpe virksomhed fyrer medarbejdere midt i konkurs-forhandlinger: - Jeg har kollegaer, som er på vej ned i flyttekasser

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Undersøger fordele ved metrodrift på Kystbanen: 'Flere afgange og forbedret punktlighed'

Helsingør For abonnenter

Hård kamp om elsket strand: Udskældt havneudvidelse rykker tættere på

Helsingør

Advarsel til trafikanter: Pas på sne- og isglatte veje

Sport

Hjalte Froholdt spiller i NFL, men det er ikke gået som forventet: - Det handler bare om at klø på

For abonnenter

Stakkels børnefamilier: Der er grotesk meget jule-tv, men her er de tre vigtigste

Debat For abonnenter

Sygeplejestrejke: Nej, der er ikke mangel på sygeplejersker. Problemet ligger et helt andet sted

Helsingør

Handelsforeningen vil træffe historisk beslutning efter en helt håbløs julesøndag: - Hvor er alle folk henne?

Sygeplejersken Luca afleverer sin opsigelse: Han håber, at flere end 1000 vil følge trop

Navne For abonnenter

Ida har pakket 672 gaver ind til børn på Helsingørs krisecentre: -Det er dejligt at glæde andre

Erhverv For abonnenter

Efter forsinkelser og knas med Kina: Nu åbner Bettina butik og satser på international succes

Helsingør

Vildt uheld: Bil endte med hjulene i vejret - mand sad fast derinde

Annonce