Annonce
Debat

Klumme: Jeg er bekymret – får alle en god jul trods corona?

Klummeskribent: Michael Randropp, 1970, er boligforeningsrådgiver, gift og har boet i Humlebæk siden 2000. Michael er pendler og har i mere end et årti kæmpet for området. Den helt store passion er at opleve Europa. Foto: Lars Johannessen

Jeg er bekymret - faktisk rigtig meget bekymret. For julemåneden og julen nærmer sig med hastige skridt. Og i alle de år, jeg ellers har levet, er jeg stødt på sælgere af klistermærker af juletræet, hvor overskuddet er gået til Børnenes Kontor.

På Rådhuspladsen i København kom man forbi deres store indsamlingspunkt, når man var til juletræstænding, og når man var på juleshoppe-osetur i byen, stødte man tit på et sangkor eller et orkester, som samlede ind til forskellige lokale julearrangementer til glæde for dem, som ikke havde ressourcer til at holde jul.

Det kunne både være familier med svag økonomi, som dermed ikke havde penge til at købe et par gaver til sine børn og lidt ekstragod julemad. Eller andre som slet ikke har overskud til at julehygge derhjemme. I den forbindelse har lokale initiativrige personer stået for arrangementer rundt om i landet, hvor dem, som havde brug for det, kunne komme og fejre jul sammen med andre.

Annonce


Min appel er derfor, at du tænker over, hvor du plejer at give et bidrag på gader og stræder. Find dem på nettet i stedet og send et bidrag. Og plejer du ikke at give et bidrag, så overvej, om det ikke skal være i år, du skal gøre det.

Michael Randroop


Og det er her, min bekymring kommer i spil. For allerede nu kan vi se ind i, at vi ikke må samles ret mange, og mange arbejder hjemmefra. Da jeg for første gang ikke selv kommer i fysiske butikker eller indkøbscentre og ikke kommer ud med den kollektive trafik, så kommer jeg - ligesom mange af jer andre - ikke til at støde på indsamlingsbøsser.

Samtidig er julekort med det tidligere obligatoriske julefrimærke jo heller ikke noget, vi bruger privat ret meget mere. Og gør vi ikke selv noget aktivt, vil det få konsekvenser for de indsamlede midler, og dermed vil der selvsagt være færre midler til dem, som virkelig trænger af den ene eller anden grund.

Covid-19 har vendt op og ned på vores hverdag, men da det brød ud, var det forår, hvor vi gik imod den lyse tid. Nu står vi i en helt anden situation. Vi er på vej ind i den mørke tid, og vi ved ikke, hvor mange vi må være samlet til jul. Og det kan derfor for nogle blive den allerhårdeste jul.

Min appel er derfor, at du tænker over, hvor du plejer at give et bidrag på gader og stræder. Find dem på nettet i stedet og send et bidrag. Og plejer du ikke at give et bidrag, så overvej, om det ikke skal være i år, du skal gøre det. Ligesom mange ekstraordinært har købt mere take away mad for at støtte de lokale spisesteder i denne svære tid, hvor større fester og lignende har måttet aflyses.

Hvis det kommer dertil i juledagene, at vi ikke må forsamles mere end den allernærmeste familie, så kig dig over skulderen og se, om du på en eller anden god måde kan bidrage til, at din genbo, et barn i den børnehave, hvor dit barn går, eller en helt tredje lige får lidt ekstra opmærksomhed op mod jul. Hvis alle os, som har lidt ekstra overskud, vil bidrage, kan endnu flere komme godt igennem den mørke tid.

Her er forslag til, hvem du eventuelt kan donere penge til. Og husk, at noget af det, du støtter, kan du trække fra i skat med en ca. skatteværdi på 30 %. Det betyder, at indbetaler du 100 kroner, koster det dig reelt kun 70.

www.helsingoerdomkirke.dk/indsamlinger - www.borneneskontor-landsforening.dk - www.folkehjaelp.dk/stoet-os/?purpose=julehjaelp - www.frelsenshaer.dk/stoet

Føler du omvendt, at du har brug for støtte, så søg! Du må ikke føle, at det er forkert. Når jeg kigger tilbage på min egen barndom, hvor min mor modtog støtte, så kan jeg kun sige, at uden den havde der ikke været ressourcer til, at jeg fik flæskesteg og julegave den 24. december. På grund af hjælpen blev det alligevel jul hjemme i mit barndomshjem.

God for jul til alle.

Annonce
Helsingør For abonnenter

Kæmpe kloakregning på vej til lokale boligejere: - Det er ikke rimeligt

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Omstridt by-forum lukker: - Kritikken har været hård

Helsingør For abonnenter

Koster tæt på en milliard kroner: Her skal Espergærdes veje og indkørsler graves op, så kloakvandet ikke ender i Øresund

Sport

Anfører ude i topbrag: Skal giftes

Erhverv

Genstart efter en svær tid: Nu sprøjter den tidligere vaskehal sunde chokolader ud

Snekkersten

Ups - forkert adresse: Politi og redningsmandskab kørte forgæves

Navne For abonnenter

Claus så sin datter blive gift fra sengen på hospicet: Børn og børnebørn betød alt for ham

Debat

Klumme: Udkantsdanmark, taberlandet - hvis det findes i virkeligheden, så har jeg endnu ikke fundet det

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Helsingør

Første private lejer til nyt sundhedshus er på plads: - Vi vil gerne sætte endnu en nål på landkortet i Helsingør

Danmark

Løvkvist: Thulesen vil trække en streg i sandet - men vil Pia K. dele vandene?

Kultur

Guide: Fem ting du kan opleve til kulturnat i Hornbæk og Tikøb

Erhverv For abonnenter

Festen udebliver for de erhvervsdrivende til kulturnat i Hornbæk: - Vi tjener ikke på det

Sport

Stadig ingen point: - Det er alt for tidligt at bekymre sig

Annonce