Annonce
Debat

Klumme: Hvilket plejepersonale skal passe dine ældre, når vi alle knækker?

Klummeskribent Nina Lenstrup.Foto: Charlotte de Fuente

Denne klumme handler ikke om at pege (særlig meget) fingre af, hvis skyld det er, at plejepersonalet i hjemmeplejen, på plejehjem og på hospitalerne har svært ved at nå de opgaver, der forventes af dem.

Jeg har arbejdet både som SOSU-hjælper og som SOSU-assistent, på både plejehjem, hjemmeplejen og på Hillerød Hospital og måtte til sidst bukke under for arbejdspresset. Jeg har været alvorligt syg med stress af to omgange og vil ikke ønske det for nogen andre. Det er hårdt at skulle vende tilbage, når først man har været ramt én gang. Men to gange?!

Jeg har fulgt lidt med på de sociale medier de sidste par uger, og man kan godt se, at der er fokus på, at der snart er valg, og at ældreplejen er et stort emne.

Annonce

Men jeg vil i denne klumme prøve at belyse, hvad det egentlig er at SOSU-hjælpere (SSH’er) og SOSU-assistenter (SSA’er) egentlig uddanner sig til. Jeg kan dog med det samme sige, at det hele ikke kan være der, men her er lidt af det:

SSH’erne lærer al den elementære/grundlæggende sygepleje. Her tænker jeg på personlig pleje, herunder hudpleje, forebyggelse af tryksår, mundpleje, af- og påklædning m.m. Derudover lærer de noget om ernæring, herunder hjælp til spise og drikke, anretning (for at det ser appetitlig og lækkert ud) m.m.

Så lærer de om mobilisering, med lejring og forflytning, skabe plads ved forflytninger for at kunne bruge borgers ressourcer bedst og at have de bedste redskaber i sikker forflytning.

SSH’eren lærer om rehabilitering, støtte i hverdagen, at kunne motivere og assistere borgeren i at vedligeholde færdigheder, eller genoptræne til at blive selvhjulpen, guidning for at borger selv kan klare almindelige opgaver men har brug for støtte.

Der skal være koordineret tværfagligt samarbejde med pårørende, fysioterapeut, læge(r), kollegaer, sygeplejerske, tandlæge. Der skal være styr på ambulante tider på hospitaler m.m.

SSH’en skal også arbejde sundhedsfremmende og forebyggende og være opmærksom på f.eks. infektionssygdomme, eller hvis borgeren har ændret adfærd i nogle dage.

De skal være observerende, kunne formidle, vejlede og undervise borgeren, og de skal kunne dokumentere alt, hvad der er relevant i forhold til borgeren.

SSA’eren er en overbygning af Social- og Sundhedshjælperen og skal også tage udgangspunkt i en individuel og helhedsorienteret omsorg og pleje på baggrund af borgerens værdier og behov.

SSA’eren hjælper også med personlig pleje og flere af elementerne som SSH’eren gør, men ligesom under de andre punkter er SSA’en uddannet til mere under hvert punkt. Under personlig pleje skal SSA’en bl.a. også kunne stomipleje, pleje af proteser, udredning for opretholdelse af tarmfunktionen, speciel hudpleje med lægeordineret hudplejemedicin, sårpleje m.m.

Hvordan skal man kunne arbejde ”sundhedsfremmende og guide en borger til selv at kunne tage sit tøj på”, når man har 20 minutter til et bad, fra det øjeblik man lander på adressen (og evt. skal finde p-plads først)?

Nina Lenstrup

SSA’en har også flere opgaver, herunder indenfor psykiatri, medicin, kontakt med læge og hospital, sårpleje, stomi, kateterpleje og meget meget mere.

SSA’en har også fået en autorisation, og denne kan blive taget fra den pågældende, hvorefter man ikke længere kan arbejde som SSA.

Hvad betyder det at have fået en autorisation? Jeg har et lille udpluk af det her:

Ifølge retsinformation.dk er autorisationslovens formå Kapitel 1, afsnit 1: l ”at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem autorisation af nærmere bestemte grupper af sundhedspersoner…”

Hertil vil jeg lige nævne, at i autorisationsloven står der bl.a., at en autorisation kan blive frataget:

§7 ”Hvis indehaveren arbejder fagligt uforsvarligt. Hvis den pågældende må antages at være til fare for patientsikkerheden, på grund af

1. en fysisk tilstand, der gør den pågældende uegnet til udøvelse af erhvervet.

2. en sygdom, eller misbrug der midlertidigt eller varigt, gør den pågældende uegnet til at udøvelse af erhvervet, eller

3. grov forsømmelighed ved udøvelsen af erhvervet.

Dette er kun et lille indblik i hvad SSH’eren og SSA’en bliver uddannet til. Men så kan det undre mig rigtig meget, at man lærer alle disse fine ting på skolen, men når man kommer ud på arbejdsmarkedet, så er der slet ikke (som i SLET IKKE) tid til rent faktisk at gøre de ting, man lærer på skolen og har gået til eksamen i.

Hvordan skal man kunne arbejde ”sundhedsfremmende og guide en borger til selv at kunne tage sit tøj på”, når man har 20 minutter til et bad, fra det øjeblik man lander på adressen (og evt. skal finde p-plads først)? Eller være opmærksom på ændringer i borgers adfærd/borgers sygdom/borgers sår, hvis det er forskellige, der ser borgeren flere gange om dagen? Hvordan skal man hjælpe en småspisende borger i spisesituationen, hvis man ikke kan udvise tid til at sidde hos borgeren? Og hvordan skal man kunne overholde retningslinjerne om at tage værnemidler på, hvis der ikke bliver afsat tid af til det på kørelisterne?

Det siges, at der mangler uddannet personale i Helsingør Kommune, men hvis man ser på, hvor mange der har forladt jobbet indenfor de sidste to år på grund af arbejdspresset og arbejdsmiljøet, så er jeg sikker på, man kan se, at der ikke mangler uddannet personale, men at der er mange, som har måtte stoppe, fordi de var slidt op, både fysisk og psykisk. Der er situationer lige nu i kommunen, hvor der sker grov forsømmelse ved udøvelse af erhvervet, og der er folk som er syge med stres, som gør den pågældende uegnet til at udøve sit erhverv og ikke burde arbejde. Men de spørger sig selv, hvem skal ellers?

Jeg har talt med kollegaer, som jeg har mødt efter, jeg er stoppet i hjemmeplejen, som har sagt til mig: ”Jeg kan snart ikke mere, men jeg er så glad for mine borgere, og jeg er bange for, hvad der sker med dem, hvis jeg stopper”. Det gør mig så ked af det at høre. Det er mine kollegaer, og jeg ved, hvad de mener, for jeg har selv været der. Jeg blev selv ved, indtil jeg knækkede af det, og det har taget lang tid at komme ovenpå igen.

Om Nina Lenstrup

Nina Lenstrup, 1980, født og opvokset i Helsingør og ene-stående mor til et donorbarn. Nina har været personlig træner, brandmand og sosu-assistent, men er nu futurist og stifter af en online platform for bloggere med flere.

Følg Nina Lenstrup på Facebook for mere.

Annonce
Helsingør For abonnenter

19 år og førstegangsvælger: - For mig er de ældre og deres velfærd et emne, som er meget vigtigt

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: - Det er min datter, det går ud over. Det er min datter, de ikke har tid til

Navne For abonnenter

Skoleleder for 'udsatte' unge: - Det gør mig glad og stolt, når vi lykkes med at gøre en forskel

Danmark

Kendisser på stemmesedlen har en fordel, men ingen nem genvej til valg

Sport

Tabte bundkamp med et brag: Nordsjælland Håndbold faldt igen helt sammen efter pausen

Danmark

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

Helsingør For abonnenter

'Islam er den eneste levemåde, der kan befri kvinder i vesten': Onsdag morgen forsøgte ekstremister at påvirke gymnasieelever

Debat

Ugens kandidat: Fodbold fik mig og mine venner væk fra gaden

Helsingør

Vicerektor om tragisk faldulykke: - Vi håber med alt, hvad vi kan krydse, at vores elev kommer sund og rask tilbage til skolen

Sport

Michael Laudrup løber med hæderen: Kåret som det største danske sportsnavn i 125 år

Helsingør

Sømænd ledte og ledte i 20 år: Nu er fanen fundet, men den er ikke længere deres ...

Sport For abonnenter

TV-ekspert efter FC Helsingør-opvisning: - Vi kunne meget vel have set den ene oprykker i dag

Helsingør

Små 10.000 mangler: Inden nytår skal yderligere 900 sortere

Annonce