Annonce
Debat

Klumme: Kommunalvalg: Vis os dit sande, rynkede ansigt

Klummeskribent Aslak Gottlieb.Foto: Torben Sørensen

”Et af de store spørgsmål på det personlige plan - og helt ligegyldigt i en verden fuld af politiske prioriteringer - er hvordan man skal se ud på sine valgplakater. Giv mig en thumbs up for løst hår og et hjerte for opsat hår.”

Godt gættet. Citatet er fra et Facebook-opslag. Selvom kandidaten ikke er fra Helsingør, kom det i mit feed. Sikkert fordi jeg er ”venner” med vedkommende. Også i virkeligheden, men det betyder ikke noget i denne sammenhæng. Hun opstiller for et parti, jeg aldrig har stemt på.

Citatet var ledsaget af to portrætfotos. Det ene viser den midaldrende kvinde med opsat hår. Det andet med udslået. I baggrunden er en skærm af samme slags, som jeg husker fra barndommens årlige skolefotografering i gymnastiksalen. Hun er iført pænt tøj og diskret makeup. Knold i nakken eller ej. I mine øjne fremstår hun sympatisk og helt almindelig. Hvis ellers den karikatur findes længere i et samfund, hvor vi hylder individer som unikke snarere end som medlemmer af et fællesskab.

Annonce

Så vidt jeg kan se, er billederne ikke behandlede eller manipulerede, som jeg foretrækker at kalde det. Når gadebilledet om kort tid forvandles til en skov af politikerportrætter klynget op i lygtepælene, frygter jeg at skaden er sket: at hendes portræt har været en tur gennem billedredigeringen, for at fjerne rynker og give øjnene en smaragdlignende glød.

Som jeg ser det, er de mange billedmanipulerede politikerportrætter i det offentlige rum et demokratisk problem. At de mennesker, vi vælger til at varetage vores interesser, udstiller glansbilleder af sig selv, er i bedste fald utroværdigt. I værste fald giver det vigtige vælgergrupper mindre lyst til at sætte deres kryds.

Aslak Gottlieb

Men hvorfor nu være så mavesur på forhånd? Jeg er selv ret forfængelig, når jeg optræder fx som konferencier i offentlige sammenhænge. Så må jakkesættet ikke være tilfældigt. Skoene skal matche. Og som fast udstyr i inderlommen ligger der altid en kam til håret.

Som jeg ser det, er de mange billedmanipulerede politikerportrætter i det offentlige rum et demokratisk problem. At de mennesker, vi vælger til at varetage vores interesser, udstiller glansbilleder af sig selv, er i bedste fald utroværdigt. I værste fald giver det vigtige vælgergrupper mindre lyst til at sætte deres kryds.

Sammenligner vi stemmeprocenten i Danmark internationalt, placerer vi os højt. Men når det kommer til kommunale og regionale valg, er der plads til at gøre det meget bedre. Stemmeprocenten blandt yngre vælgere (og etniske minoriteter) ligger notorisk lavt. Så snart vores voksne børn flytter hjemmefra, falder deres lokale valgdeltagelse markant.

Generationen af unge voksne er opvokset som centrum i en rundkreds af (velmenende) forældre, skolelærer, pædagoger, forskere, politikere og meningsdannere der som med en stemme udtrykker deres bekymring over den overfladiske livsstil ”de unge” dyrker på sociale medieplatforme som Instagram, Snapchat og Tik-Tok. Apps, som har indbygget funktioner til netop billedmanipulering, der får portrætter (af dig selv) til at se ud på bestemte måder og fremstå anderledes, end du er skabt fra naturens hånd.

Og det lige præcis her, at kæden knækker. Som far til fire børn i alderen 13-23 år ved jeg, at hykleri er den mest livsfarlige af alle forældres dødssynder. Er du ikke selv tro mod de værdier, du præker for dit afkom, virker de faktisk modsat og du risikerer, at dine børn vender dig ryggen.

Derfor skal vi være hudløst ærlige, også om vores rynker og appelsinhud, når vi som voksne stiller op til tillidshverv. Ikke mindst i kategorien lokalpolitik, som vi har en fælles opgave at få næste generation til at interessere sig for.

Måske bemærkede du i sidste fredags udgave af Avisen Danmark en mærkværdig to-sides annonce, tilsyneladende fra en udefineret koalition af ”danske kommuner” og mediehuse i koncernen Jysk Fynske Medier. Annoncørerne appellerer til regeringen om at prioritere mediestøtten til lokale nyhedsmedier højere. Et af argumenterne er, at aviser som Helsingør Dagblad understøtter en høj valgdeltagelse til november.

Teksten ledsages af netop lokale politikerportrætter. For at være nøjagtig optræder 45 borgmestre fra hele landet. De 43 er midaldrende+ mænd med samme hudfarve som jeg selv. To kvinder kunne det blive til. Forstå mig ret. Jeg har intet mod hvide mænd i deres bedste alder. Men selvom det retfærdigvis skal siges, at borgmestrene repræsenterer partier fra hele det politiske spektrum, udstiller annoncen et strukturelt problem, som stikker dybere end de glansbilledproblematikken. Nemlig at repræsentationen i lokalpolitik ikke er repræsentativ. Det får vi ikke løst ved det kommende valg. Men vi kunne begynde med at kommunikere troværdigt i det offentlige rum, ved ikke at lyve os yngre, end vi er.

Om Aslak Gottlieb

Aslak Gottlieb er selvstændig specialkonsulent i mediebranchen, medudgiver af tidsskriftet Social Kritik og lærebogsforfatter. Lokalt er han partner i netværket Vi samler hele Helsingør, formand for foreningen Helsingør Europæisk Kulturhovedstad 2032 samt medlem af bestyrelsen i Helsingør Teater. Han er tidligere skolelærer på Grydemoseskolen i Espergærde, hvor han bor med sine kone, som han har fire børn med.

Annonce
Helsingør For abonnenter

Koster tæt på en milliard kroner: Her skal Espergærdes veje og indkørsler graves op, så kloakvandet ikke ender i Øresund

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Festen udebliver for de erhvervsdrivende til kulturnat i Hornbæk: - Vi tjener ikke på det

Helsingør For abonnenter

Beboere frygter 48 meter høj mobilmast: Det smadrer landsbyen

Debat

Klumme: Udflugter til udkanten

Sport

Stadig ingen point: - Det er alt for tidligt at bekymre sig

Helsingør

Natteaktion i Helsingør: 12 røg i politiets fælde

Navne For abonnenter

Claus så sin datter blive gift fra sengen på hospicet: Børn og børnebørn betød alt for ham

Debat

Normalen er og bør ikke være først at få bad efter en måned

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Helsingør

Gik selv ind i Kronborg Røgeri for at 'hente sin løn': Nu har lokal fiskehandler fået sin dom

Erhverv

Stjerneadvokat afsløret: Skal betale millionbeløb tilbage

Sport

FC Helsingør i direkte duel om førstepladsen: - Vi er et fuldstændig fantastisk sted

Helsingør For abonnenter

Kommunen fejler fortsat i socialsager: Så mange klager rammer Helsingør

Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Annonce