Annonce
Debat

Klumme: Kulden tager og kulden giver...

Klummeskribent: Lars Michael Nielsen.Foto: Lars Johannessen
Annonce

Det er længe siden, at det har været så koldt som vi har det for tiden. Hvor vi oplever at naturen bider fra sig, og vinteren viser tænder på godt og ondt. Der er sikkert mange, der nyder at vi kan stå på skøjter på de frosne søer, og at sneen for en gangs skyld ikke bliver til gråt sjap så snart, den rammer jorden, men bliver liggende og lyser op.

Samtidig er der mange, der når de nu er ude på søerne og i naturen ser forskellige slags vilde dyr, der kæmper mere end sædvanligt for at finde føde, er døende eller allerede er døde. Facebook og andre medier svømmer over med indlæg om, at man skal hjælpe dem og at det er synd for dem. Men jeg tillader mig at sige, at man skal lade være, selvom det for nogen kan være lidt følelsesmæssigt hårdt at se et rådyr der ligger død på marken eller en døende svane på isen. For døden er en præmis for livet.

De dyr der dør nu i den kolde tid, er de ”svageste” dyr i bestandene. Dem der overlever, er de bedst tilpassede som senere giver deres gener videre til næste generation. Netop dette er en af grundpillerne i evolutionen. Dem der er bedst tilpasset overlever. Sat lidt på spidsen kan man sige, at begynder vi at redde de dårligst tilpassede individer ødelægger vi arterne. Lidt ligesom at sammenligne en mops med en ulv. Hvilket individ er bedst tilpasset til at overleve i naturen?


Nogle vil måske synes, at det er koldt og kynisk ikke at hjælpe et dyr i nød, men ved ikke at gribe ind er vi faktisk med til at styrke naturen.

Lars Michael Nielsen


Hvordan tror I, en svane med et næb der ser ud som om den er fløjet ind i en dør vil klare sig? Ud over at være med til at drive den naturlige evolution bliver de dyr der dør nu i vores kolde tid til ådsler, og det er godt, for ådsler er virkelig noget vi mangler i den danske natur.

Lovgivningen, som den er lige nu, gør det nemlig mere eller mindre forbudt at efterlade døde dyr i naturen uanset dødsårsag. På den korte bane bliver ådslerne en lettilgængelig fødekilde til ræve, havørne, musvåger og andre dyr der spiser kød. Til foråret vil masser af insekter få gavn af de døde dyr. Alt lige fra små sorte og orange ådselbiller der graver døde dyr ned og lægger æg på dem, til smukke sommerfugle nyder godt af al den ekstra energi, de let kan få fat på fra de ådsler der må være tilbage til den tid.

Nogle vil måske synes, at det er koldt og kynisk ikke at hjælpe et dyr i nød, men ved ikke at gribe ind er vi faktisk med til at styrke naturen. Ikke kun ved at vi lader evolutionen råde men også som beskrevet ovenfor. Der kommer mad til en masse andre dyr, som ellers kunne have det svært, og faktisk er mere trængte i den danske natur end knopsvaner og rådyr.

Jeg tør godt allerede nu love jer, at når foråret kommer så vil der stadig være rådyr kid og rævehvalpe i skoven. I søerne vil både ællinger og gæslinger tøffe rundt som små dunbolde efter deres forældre. Hvis I lige tænker over det en ekstra gang, så vil den næste generation af dyreunger vi kommer til at se være lidt sejere, end dem der var sidste gang. De har nemlig fået deres gener fra deres forældre, som var tilpasset til at overleve en streng vinter med tocifrede minusgrader, frosne søer og et snedækket landskab.

Om Lars Michael Nielsen

Lars Michael Nielsen, 1983, er biolog, guide og naturformidler. Han elsker friluftslivet med alt, hvad det byder på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Anmeldelse af 'Sommerdahl': Hyggeligt med nye mord i guddommeligt smukke omgivelser

Helsingør

Se video: Statsministeren svarer på dagbladets spørgsmål om hårdtramte caféer

Annonce