Annonce
Debat

Klumme: Lytter vi og reagerer, når livets vigtige alarmer går i gang?

Klummeskribent Carol Krogstrup.Foto: Lars Johannessen

Livet og dets omstændigheder sender os advarselssignaler hele tiden. En alarm går i gang og indikerer om, at vi skal svare. Det er nødvendigt at være opmærksom på disse alarmer, og det er ofte ikke et spørgsmål om man har lyst eller ej.

Livet er, på sin egen specielle måde og ved mange lejligheder, god ved os. Den giver os flere muligheder, for at svare på de alarmer som den sender. Selv efter at vi ignorerer dem igen og igen. Desværre er der altid et tidspunkt, når den sidste alarm lyder og hvor det røde lys tændes, og man er nået til et punkt, hvor det er for sent at vende om. Det punkt hvor man ikke længere rigtig kan gøre noget ved problemet.

Vi er nu omkring otte uger inde i 2021. Mange af alarmerne er enten allerede gået i gang eller begynder at gå i gang, når det kommer til de konsekvenser som begrænsningerne vedrørende covid-19, og nu også B117-virus, har på vores lokalsamfund. De negative konsekvenser af restriktionerne er ikke til at komme udenom og kan ikke bortforklares. Nogle mærker dem mere end andre på grund af forskellige livssituationer, men realiteten ændrer sig ikke fordi at nogle har nemmere forhold under lockdown.

Faktum er, at det har været en lang lockdown. Og ligesom den intense frost og lave temperatur, vi har oplevet her i februar måned, ser vi også ud til at være delvis frosset fast i en lockdown-tilstand i øjeblikket.

Der er absolut ingen tvivl om, at en lockdown har været nødvendig og at alle har været en del af det. Det er i vores egen interesse, at alle stadig gør deres allerbedste for at overholde hygiejne-anbefalingerne, holde os indenfor vores bobler og passer på hinanden i god afstand.


Livet og dets omstændigheder sender os advarselssignaler hele tiden. En alarm går i gang og indikerer om, at vi skal svare. Det er nødvendigt at være opmærksom på disse alarmer, og det er ofte ikke et spørgsmål om man har lyst eller ej.

Carol Krogstrup


Når det er sagt, er det vigtigt også at indse, at lige så hastigt som vi har været til at lukke og slukke for de fleste ting, er det lige så hastigt vi nu også skal begynde at åbne op for nye strategier. Den generelle trivsel for alle de forskellige befolkningsgrupper bør have lige så stor prioritet.

Der er bestemt mange forskellige meninger om dette emne og forskellige forslag til de bedste tilgange. Der er absolut intet galt med forskellige holdninger. Der hvor det går galt er, når de forskellige holdninger ikke får en platform eller en mulighed for at blive udtalt.

For mange år siden i mine gymnasie år præsenterede nogle få af os fra min klasse digtet "De blinde mænd og elefanten," skrevet af John G. Saxe, foran skolen. Et digt der formår at eksemplificerer de begrænsninger, der opstår ved ikke at åbne op til flere meninger, selv når de kan virke anderledes end ens egne.

Kernen i historien er, at nogle blinde mænd der aldrig har set en elefant før, alle forsøger at beskrive en elefant ved at røre ved en. Selvom de rører ved den samme elefant, rører de hver forskellige steder på den og beskriver den ene del, som de rører ved. Deres konklusioner om hvad en elefant er baserer sig derfor på deres begrænsede oplevelse, af den del af elefanten som de rørte ved. De blinde mænd ender med at blive hysteriske og skændtes med hinanden i stedet for at lytte til hinanden. Jeg er sikker på, at der er så meget man kan lære af John G. Saxes digt, men en af de mange lektioner jeg personligt lærer af dette digt, er at livet er komplekst, og at vi er nødt til at lytte mere til hinanden. Særligt i tider med krise.

Nogle gange er den bedste måde at nå frem til den bedste beslutning, i forskellige faser af en krise eller en kompleks situation i livet, ved at se på udfordringen fra alle vinkler og dets forskellige perspektiver, og ikke blive intimideret af at involvere alle relevante parter i processen. Især når alle alarmer er gået i gang!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce