Annonce
Debat

Klumme: Op al den ting…

Klummeskribent: Kenneth Plon, 1956, helsingoraner. Usikker og rodløs ungdom - spillede musik og havde småjobs, mens andre tog deres uddannelse. Blev far i '82 og begyndte at meditere. Underviser i meditation og healing siden '86. Foto: Torben Sørensen
Annonce

Coronakrisen har hærget vores sind og optaget det meste af den offentlige debat i over et halvt år. Den frygtede sygdom har rokket ved den - i lang tid gældende - demokratiske moral i vores velfungerende samfund, henimod en - efter mit skøn - sær og uåben politisk form.

Jeg har fra starten følt det underligt, at den normalt åbne debat i Folketinget, hvor oppositionen kritiserer regeringen og omvendt, har været næsten ikke eksisterende. Ret tidligt i forløbet kom der et pip fra Jakob Ellemann-Jensen, som kritiserede regeringen for netop dette: Ikke at informere de andre partier åbent omkring corona, hvilket han lod forstå ellers var den almindelige kultur i Folketinget. Og jeg tænkte: ”Yes, nu får vi en debat om, hvad der foregår!”

Men nej! Dagen efter, ikke en lyd. Og næsten ingen pip siden. I et helt halvt år? Hvad sker der? Og hvorfor denne fornemmelse af hemmeligheder? Netop nu ser det ud til, at oppositionen begynder at røre på sig og stille kritiske spørgsmål – spændende om det åbner for debatten, eller om den igen bliver tiet ihjel og glemt. Jeg har altid syntes, at jeg tilhører rød blok - lige nu virker samarbejde imidlertid vigtigere, end hvilken farve der er ved magten.


Et stort dilemma ved sygdomsforskning ser ud til at være, at det oftest er medicinalfirmaerne, som står bag. Og fordi der er så mange penge på spil for dem, må det jo næsten være sådan, at der bliver forsket mere i, hvordan medicin og vacciner virker, end i naturlige forløb uden kemi.

Kenneth Plon


Men dét, jeg har rigtig lyst til at minde om i disse coronatider, er noget, der efter min mening altid har haltet bagefter. Nemlig en åben debat om, hvad sygdom egentlig er – og hvad vi som mennesker selv kan gøre for at styrke vores sundhed.

Det sidste halve år har der været så meget fokus på og frygt for corona, at god, gammeldags, sund fornuft, som efter min mening er at se holistisk på sygdom – og corona er jo altså en sygdom – har været glemt.

Af uforståelige grunde holder sundhedsmyndighederne fast i at skræmme i stedet for at opbygge og styrke. Som eksempel på dette hænger der på min arbejdsplads et opslag fra før corona, som opfordrer til, at man skal lade sig vaccinere mod influenza.

Det meste af teksten går ud på at forklare (skræmme os til), at der ikke findes andet middel end vaccinen. Der står blandt andet, at det er en myte, at man ved at holde sig i god form kan undgå at få influenza. Det er muligvis rigtig nok – man undlader bare at styrke den positive side og sige det nok så væsentlige: ’Men det hjælper!’

Det hjælper at leve sundt, både med kost, motion og ved at undgå stress. Man styrker kroppens immunsystem. Og det gør man også ved at træne kropsbevidsthed, altså det at være i kontakt med sin egen krop. Og en meget væsentlig ting er, at kroppen – og dette har jeg selv oplevet mange gange – som regel kommer styrket ud af en sygdomsperiode! Kroppen bliver så at sige nulstillet ved egen – og naturlig – kraft.

I sin gamle og smukke hyldest til Gud minder Brorson os om denne suveræne og universelle kraft: ”Gik alle konger frem på rad, i deres magt og vælde, de mægted ej det mindste blad, at sætte på en nælde.” Vi mennesker kan udrette vidunderlige ting, også gennem vores lægevidenskab. Men i bund og grund er vi natur, og dét må vi aldrig glemme!

Engang da min ældste datter var lille, var vi på et kursus i Frankrig. Min datter fik feber, og en tysk læge, som desuden var homøopat, tilså hende. Det viste sig, at hun havde mæslinger. Ifølge ham var børnesygdommene vigtige milepæle i kroppens udvikling, og mæslinger var kongen over dem alle. Han talte begejstret om denne, nu frygtede, børnesygdom. Og min datter havde et almindeligt mæslingeforløb med et par dages feber og lysfølsomhed i øjnene.

Jeg tror ikke, vi ved endnu, hvad det betyder på lang sigt, at vi for eksempel vaccinerer vores børn mod børnesygdomme eller os selv mod influenza. Svækker vi vores kroppe ved at undgå at lade dem gå igennem sygdomme?

Et stort dilemma ved sygdomsforskning ser ud til at være, at det oftest er medicinalfirmaerne, som står bag. Og fordi der er så mange penge på spil for dem, må det jo næsten være sådan, at der bliver forsket mere i, hvordan medicin og vacciner virker, end i naturlige forløb uden kemi.

Kroppen er, som alt andet i naturen, en fantastisk selv-helende organisme, der konstant arbejder på at være i balance. Og det er min opgave, gennem min måde at leve på, at støtte den.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Den ukendte hospitalsnormering

Annonce