Annonce
Debat

Klumme: Opstart efter lockdown?

Klummeskribent Sascha Hirtsgaard.Foto: Lars Johannessen

I hele det sidste år har min mavefornemmelse omkring corona sjældent slået fejl. Om end det har omhandlet nedlukning, åbning, nye retningslinjer osv.

Så da voksne Mette (det kalder vi Fru Frederiksen) gjorde klar til sin genåbningsplan, den store, havde der været så meget snak om liberale erhverv, hvor jeg som frisør er. Så håbet for at vi ville komme med efter påske var stor, og jeg havde en god fornemmelse i maven. Jeg indrømmer så, jeg faldt i søvn med Holly da de sene forhandlinger var i gang. Jeg vågnede dog op hen på natten og kunne se min telefon var fuld af beskeder. De første havde skrevet til mig lige efter midnat. Ikke kun sms men også på Messenger, både min egen og salonens. Så på egen mail og salonens. På min egen Instagram og salonens. Waow, det var vildt. 350 kunder der alle gerne ville have tid, den første dag vi åbner.


Annonce

Men det er klart, at en smule angst sniger sig ind, for om lidt venter der arbejdsdage på +10 timer.

Sascha Hirtsgaard


Det er er jo ikke rigtig muligt, da der ganske enkelt ikke er nok timer i døgnet, og vi ikke er blæksprutter. Men fra start af nedlukningen havde vi besluttet, at den mest fair måde at rykke kunderne på var i den rækkefølge, som de stod i fra december måned. Så nu startede det helt store puslespil med at få alle flettet ind, ind imellem dem som havde været smarte at booke frem i tiden.

Vi vil jo helst ikke skuffe nogen og ved at alle trænger. Men nu, efter flere dage foran computeren, er det lykkes at få alle ind. Det er lidt som den store bordplan til en fest. Et puslespil med 10.000 brikker. Da det puslespil var gået op, og salonen igen var gennemgået, sprittet af, rengjort og varer bestilt hjem, så indrømmer jeg at en lille smule panikangst sneg sig ind. For hvad med alt det med coronapas? Når myndighederne at få styr på deres app? Vil det være muligt for kunderne at få en test? Hvis de ikke kan, skal vi afvise kunder og spilde tider?

Når jeg så ser på de sociale medier i de lukkede grupper for frisører, bliver man bare mødt af brok. Og så bliver jeg flov på mit fags vegne, over at de kan brokke sig over de retningslinjer der er sat, for at vi kan åbne vores saloner, hvilket vi har skreget om i lang tid. Hvor er det pinligt, når man sammenligner os med vores super seje kollegaer på Bornholm, der har haft åbent siden den 1. marts 2021 under samme retningslinjer, uden at de har brokket sig. Uden at opleve problemer. Måske de har måtte afvise et få antal på grund af manglende test osv. Men de har slet ikke brokket sig. Så tænk at brokke sig på forhånd? Jeg bliver så flov. Men jeg ved, vores kunder har styr på det, og håber vores lokale testcentre kan følge med. Jeg er så klar til at komme ud af min hjemme-boble. Komme i gang med at lave det jeg er bedst til: hår!

Men det er klart, at en smule angst sniger sig ind, for om lidt venter der arbejdsdage på +10 timer. Så det er at gå fra slow til fuld speed. Men jeg og mit personale er som cirkusfolk. Lige så snart vi træder ind i salonen og mærker ”savsmulden” under fødderne, er vi klar.

Jeg ved, at mine seje kollegaer i byen også er klar. For en af de positive ting der er kommet af denne lange lockdown, er et fedt sammenhold mellem mig og Marianne Kyhl, som har salonen rundt om hjørnet. Vi har aldrig snakket sammen. Men i efteråret 2020 mødtes vi tilfældigt en morgen på p-pladsen og faldt i snak. Hun var den første kollega, der skrev, da salonen blev lagt ned af corona. Desuden har vi mødtes med Benedikte Kiær til en snak om vores store arbejde med eksempelvis elever. Det venskab der er kommet, sætter jeg stor pris på, for jeg mener ikke, at vi er konkurrenter men kollegaer. Byen er stor nok til os alle. Jeg er så trist over den modstand, hun har fået på grund af hendes flytning til Stjernegade. Hun har min fulde opbakning.

Christine fra Centrum Salonen har jeg kendt, siden hun var helt ung, da hun var kæreste med min bror. Så vi har altid haft et bånd og har også skrevet sammen om de tanker, der har været ind imellem. Så intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Jeg har kæmpe respekt for mine kollegaer, og synes vi alle er TOP seje, fordi vi har kæmpet i mange måneder nu. Men nu har jeg en bøn til borgerne om at passe på, nu hvor nabokommuner ikke får lov at åbne alligevel: Hold afstand, sprit af og bliv testet.

Om Sascha Hirtsgaard

Sascha Hirtsgaard, 1975, bor i Hornbæk og er mor til en miniklon af hende selv. For Sascha er arbejde nærmest en livsstil. Hun elsker at have mange bolde i luften og bruger hele verden som sin legeplads.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Søren stod på speederen for at redde sine dyr: - Så ringede naboen og spurgte hva' faen det var for en måde at køre på

Debat

Klumme: Når en leder tager fejl

Annonce