Annonce
Debat

Klumme: Sprit & mirakler

Klummeskribent: Kenneth Plon, 1956, helsingoraner. Usikker og rodløs ungdom - spillede musik og havde småjobs, mens andre tog deres uddannelse. Blev far i '82 og begyndte at meditere. Underviser i meditation og healing siden '86. Foto: Torben Sørensen
Annonce

Nej, denne klumme handler ikke om alkoholens fortræffeligheder. Overskriften fortæller, hvad de to følgende historier handler om.

Den første, den om sprit, er om noget så aktuelt som håndsprit. Den klare væske som vi i øjeblikket dagligt og gavmildt udsætter vore hænder og klode for.

Historien begynder i starten af coronatiden – cirka i april 2020. Jeg fik en slem hovedpine, som varede i to døgn, hvilket er usædvanligt længe for mig. Desuden havde jeg fået en sær smagsforstyrrelse, som gjorde, at jeg havde en underlig fremmed smag i mund og svælg.

Det mindede om en mellemting mellem kaffegrums, ristet brød, havregrød, stegte ting og andre sære madvarer – altså en svært definerbar smag.

Da jeg på mit arbejde har at gøre med såkaldt udsatte mennesker, lod jeg mig coronateste. Testen var negativ - jeg havde ikke corona.

Men smagsforstyrrelsen blev ved, og så for ikke så længe siden – omkring 1. september – kom jeg til at lugte til mine fingre på vej hjem fra arbejde. Jeg havde lige sprittet min hænder af, og dér var lugten af den smag, som var så udefinerbar! Noget faldt på plads: ”Det er sgu da spritten!!”, tænkte jeg.


Den håndsprit som mit foretrukne supermarked – jeg handler der næsten dagligt – har stående ved indgangen, indeholder, udover selve spritten, to stoffer: Isopropylalkohol og et andet - for mig ukendt, men ifølge Google - meget giftigt stof.

Kenneth Plon


Hjem og ’Google’! Som sædvanlig bød Google på hele paletten. Der var alskens divergerende oplysninger om, hvorvidt håndsprit indeholder giftige stoffer og om, hvorvidt kroppen optager det gennem huden. Så jeg kunne sagtens få bekræftet min mistanke.

Den håndsprit som mit foretrukne supermarked – jeg handler der næsten dagligt – har stående ved indgangen, indeholder, udover selve spritten, to stoffer: Isopropylalkohol og et andet - for mig ukendt, men ifølge Google - meget giftigt stof. En professor i mikrobiologi udtalte sig om netop denne håndsprit og undrede sig over, at den overhovedet var tilsat disse to stoffer, da de intet havde med desinficering at gøre.

Jeg Googlede så videre og læste mig til, at Isopropylalkohol, eller propan-2-ol som det kaldes udenpå håndspritbeholderen, ”kan ved langvarig eller gentagen påvirkning, ved hudkontakt, eller ved indånding af dampe, give skader på centralnervesystemet.”

Det er selvfølgelig fristende at sige, ’Yes! Hvad sagde jeg!’ Men jeg er forsigtig af natur og ved godt, at man kan Google sig til hvad som helst, så jeg nøjes med at fortælle min historie og så i øvrigt undgå håndsprit så vidt muligt – og i stedet vaske hænder ofte og grundigt. Og smagsforstyrrelsen er faktisk i bedring!

Oven på den grumme historie, kommer så én om et lille hverdagsmirakel. Jeg sidder med min elskede hustru på vores foretrukne café på Stengade og nyder en kaffe med godt med piskefløde i. Ved næste bord sidder en mor med en lille dreng på nok 2 år og en barnevogn stående ved siden af.

Drengen begynder med høj stemme at brokke sig over et eller andet. Moderen tysser på ham og peger ned i barnevognen, hvor der altså så nok befinder sig et endnu mindre barn. Drengen ignorerer hendes formaninger og begynder at græde højlydt. Den lille i barnevognen vågner med et hyl. Moderen er nu presset, vi sidder nemlig en del mennesker på et forholdsvis lille område uden for caféen.

Mormoderen dukker op inde fra caféen med drikkevarer og prøver på god gammeldags vis at tysse drengen ned ved at tale strengt og indtrængende til ham. Den lille familie emmer af frustrationer. Jeg skæver til en mand overfor og kan ikke rigtig aflæse, om han er irriteret over støjen. Krisen tager til.

Så ser jeg manden smile og fornemmer, at han, ligesom min hustru og jeg, har ondt af især moderen, som tydeligvis har det skidt.

Med hans og min hustrus usagte samtykke i ryggen vender jeg mig mod moderen og fanger hendes blik. ”Bare rolig!” siger jeg, ”det gør ikke noget. Vi har selv haft små børn, vi kender det godt.”

Moderen smiler taknemmeligt tilbage, og miraklet sker: Børnene holder op med at græde! I løbet af sekunder er harmonien genoprettet og holder resten af tiden ud. Da fruen og jeg et kvarter senere rejser os for at gå, sidder familien der stadig og hygger.

Sådan! Alting hænger sammen!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Holdet

Ugens medlem af Holdet: Ole Traulsen

Debat

Debat: Kritik af hjemmeplejen

Danmark

Politikere er ikke i særlig kategori: Middelfarts 46-årige borgmester lod sig covid-19-vaccinere på samme tid som plejehjemsbeboere

Annonce