Igennem livet danner vi alle venskaber på kryds og tværs. På kryds af generationer, interesser, kontinenter, trosretninger og meget meget mere.
Det være med naboens søn, som du klatrede i træer med og fangede insekter sammen med. Det kan være venskaber gennem ens børnehavetid, ens skoletid - ja, venskab mellem dig og din hund. Venskabet med gamle fru Hansen på den anden side af vejen, og venskaber man skaber gennem ens arbejdsliv.
Nogle venskaber glider ud af sig selv; du flyttede, du fik ikke lige holdt kontakt, du fik en ny kæreste i anden by. Livet er foranderligt, og tiden flyver afsted.
Nogle mennesker evner at pleje deres venskaber, altså det er jo lidt som at vande den grønne stueplante… Man behøver ikke at fylde underskålen helt op med vand hver gang, nogle gange kan planten godt tørre lidt ud, så er det bare at fylde på den igen.
Det ville være pinligt, hvis jeg sagde, at jeg er en af dem, der er god til at pleje mine venskaber… Altså jeg tror (og håber), at mine venner ved, at jeg ”er der”, når det virkelig gælder, og jeg er altid god for en hurtig snak i farten. Men jeg vinder i hvert fald ikke en guldmedalje i at være den, der passer sine stueplanter til perfektion. Jeg er vildt god til at have venskaber, hvor det er mine venner, der lige stikker næsen forbi, eller veninden der arrangerer den årlige ”get together” eller bare den hyggelige middag. Jeg er til gengæld vildt god til at sige ”ja tak”, og jeg håber, at selv om jeg snakker som et vandfald, at jeg er lige så god til at lytte og komme med fornuftige inputs, hvis det byder sig eller i det mindste bidrage til den gode stemning… Ej for pokker da, hvor jeg håber, mine venner tænker, at jeg er værd at samle på, så de gider blive ved med at holde ”snor i mig”.
Camilla LysgaardNogle mennesker evner at pleje deres venskaber, altså det er jo lidt som at vande den grønne stueplante… Man behøver ikke at fylde underskålen helt op med vand hver gang, nogle gange kan planten godt tørre lidt ud, så er det bare at fylde på den igen
Desværre ophører nogle af vores venskaber også, fordi vores ven/veninde går bort. Når man mister sådan nogle venskaber, er det bare rigtig hårdt, især når man synes, at der var plads til langt mere tid i det venskab.
Jeg har et venskab, som begyndte, da jeg trådte mine første Birkenstock sandaler til hos Noa Noa (tøjfirma). Mit første ”rigtige job”. I ved, sådan et med løn (okay elevløn), hårdt arbejde (hold kæft, vi tømte bare mange container i det firma, og ’alle som én’ skulle være med til at slæbe de tungeste kasser ind på lageret, om du så var en nydelig kontorelev eller arbejdede på lageret, tømmes skulle den container, og det var i en fart, for chaufføren holdt på taxameter!).
Nå, men ikke længe efter jeg begyndte i mit job, kom Lotte til som lageransvarlig. Lotte kunne fortælle de sjoveste og vildeste historier, hun kunne bande og svovle som en havnearbejder, knokle igennem som en bryggerhest og tømme den obligatoriske fredagsøl hurtigere, end jeg kunne nå at sige ’Ib’.
Hun var sød, omsorgsfuld, havde et hjerte af guld, og der var altid plads til en til i hendes selskab, også selvom du ikke spillede håndbold, eller ikke kunne sprætte en papkasse op med en hobbykniv på to sekunder. Hun tilbød flere gange om året at passe min umulige indekat i hendes lille lejlighed. Selvom den både kradsede på hendes tapet og ødelagde gulvtæppet gang på gang, smilede hun troligt, når jeg kom anstigende med krapylet.
Hun gav en krammer, når der var brug for en, og en skæld ud når der var brug for det. Og så var hun bare et af de absolut sjoveste mennesker, jeg har brugt tid sammen med.
Alle, der kendte Lotte, kan skrive under på, at ethvert selskab kun blev festligere og endnu hyggeligere, når Lotte deltog.
Jeg takker for, at jeg har været en af de heldige, der fik lov til at få et sådant venskab. Takker for, at Lotte sørgede for, at jeg har haft masser af sjove oplevelser, hyggelige snakke, sørgelige snakke og kloge snakke. Beriget min ’venskabs-bank’ med et venskab jeg bestemt aldrig vil glemme og altid vil skatte højt.
Så det er bare om at huske på det der med de venskaber.
Om du er den, der er rigtig god til at sørge for, I ses, eller du er den, som tager imod, er ikke det afgørende. Så længe der er et venskab, så skal det nok gå alt sammen.
Om Camilla Lysgaard
Camilla Lysgaard er designer og indehaver af Lulu’s Love. Hun er tidligere medlem af bestyrelsen i Helsingør Handel. Camilla er gift med Jan og bor i Højstrup. De har sammen de voksne børn Valdemar og Mathilde.