Annonce
Debat

Klumme: Velsignet opkald fra skjult nummer

Klummeskribent Aslak Gottlieb.Foto: Lars Johannessen

Det er ikke en aprilsnar, når du lige om lidt læser, at jeg har oplevet min egen begravelse. For det har jeg altså. Og det var en meget trist begivenhed. Uudholdelig, faktisk. Jeg kunne knap være i mig selv af bare sorg, som jeg lå der med åben kiste, for at det ikke skal være løgn.

Tilstede var min kone, vores fire børn, mine tre brødre og vores forældre. Fremmødt var også venner, mere familie, bekendte, kolleger, naboer og mine tidligere elever, som jeg underviste, da jeg var skolelærer. Endda forældre til eleverne viste deres deltagelse i min død ved at møde frem. Så meget havde jeg åbenbart betydet for dem, selvom det var lang, lang tid siden, jeg arbejdede som skolelærer. Menneskehoben var så stor, at der ikke var plads til alle i kirken.

Men hov. Her bliver vi nødt til at stoppe op. Ellers bliver jeg bare beskyldt for blasfemi. Det er jo Jesu død og budskaber, påsken handler om. Også selvom vi drukner højtiden i påskebryg og snapsegilder. I øvrigt tror jeg ikke på liv efter døden, så hvordan skulle jeg nu kunne sidde og skrive tårevædet om begivenheden?

Jo, for fem år siden fik jeg et opkald fra helvede. Ikke bare en af de der telefonsælgere fra skjult nummer, som vil have dig til skifte el-selskab. Men et opkald, jeg ikke bare kunne afvise. Mest for min egen skyld, faktisk. Tilbuddet, som jeg hørte det, lød noget i retning af: ”Hallo, det er Djævelen. Der opstået en ekstraordinær situation hos os. Det betyder at du kan springe ventelisten over og komme herned før tid. Undlad at foretage dig noget. Så går det helt af sig selv”.

Som 42-årig var tilbuddet selv sagt ikke noget for mig. Og for nu at blive konkret, var det min siden afdøde og savnede læge, Albert Sørensen, som personligt ringede mig op. Han gav mig den dystre besked, at jeg havde kræft. En type, som man ret nemt kan kurere, men alligevel. Benene blævrede under mig som gelé og jeg følte mig pludselig meget, meget lille.


I sidste uge overstod jeg min sidste kontrol og kan nu erklære mig 100 kræftfri. For at aflaste hospitalerne på grund af corona blev frikendelsen forkyndt af en læge over telefonen. Et velsignet opkald fra skjult nummer om genopstandelse, med forlov.

Aslak Gottlieb


Det var som rungede lyden af tusind malmklokker inde i hovedet på mig, da Albert lagde på. Og så begyndte den indre filmrulle at spole frem til min begravelse som viste mig en ynkeligt selviscenesat fremstilling af et kæmpemæssigt, tårevædet event. En forfængelig side af mig selv, jeg ikke kendte, blev afdækket i et svagt øjeblik uden mental kontrol og med direkte adgang til underbevidstheden. Ikke bare forfængelighed af den type, man kan tilfredsstille som kræsen kunde hos Mr. August. Mere i retning af det hovmodige der som bekendt er en dødssynd, hvis vi skal blive i det religiøse. Uak.

Herfra gik behandlingen stærkt. Kort tid efter kom jeg under kniven og har siden været rask. Som kræftpatient bliver du rutinemæssigt kontrolleret for tilbagefald i fem år. I begyndelsen hver anden måned. Derpå med faldende intensitet. Sammenlagt har jeg på konto afgivet hundredvis af blodprøver og ligget i CT-scanneren så mange gange, at jeg næsten er begyndt at lyse op i mørket.

Og nu kommer vi til pointen. I sidste uge overstod jeg min sidste kontrol og kan nu erklære mig 100 kræftfri. For at aflaste hospitalerne på grund af corona blev frikendelsen forkyndt af en læge over telefonen. Et velsignet opkald fra skjult nummer om genopstandelse, med forlov.

Næste dag poppede et vigtigt budskab i mig Facebook-feed. Det kom fra vores lokalafdeling i Kræftens Bekæmpelse og annoncerede datoen for Stafet for Livet, der sidste år blev ramt af corona-aflysning. I år er det den 4. september på Kulturhaven. Sæt kryds i kalenderen. Det er stadig langt fra alle kræftpatienter, der kommer lykkeligt og ukompliceret ud af deres sygdom. Som jeg ser det, er der hårdt brug for, at vi står sammen om at bekæmpe kræft og støtte de, som bliver ramt af den.

Jeg håber vi ses, og at vi bliver endnu flere end til ”min begravelse”.

Om Aslak Gottlieb

Aslak Gottlieb er direktør for online mediet Kiosk. Lokalt er han partner i netværket Vi samler hele Helsingør og medlem af bestyrelsen i Helsingør Teater. Han har fire børn og bor i Espergærde, hvor han tidligere var lærer på Grydemoseskolen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Divisions-formand kalder forslaget et frontalt angreb - eks-OB-direktør Thomas Christensen ser hele fodbold-verdens balance truet

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Annonce