Annonce
Debat

Klumme: Findes der ghettoer i Danmark?

Klummeskribent Julie Yapa Schmidt Sørensen.Foto: Torben Sørensen

Det tyder på, at Nøjsomhed forsvinder fra regeringens ghettoliste i denne måned, fordi området med stor sandsynlighed vil huse mindre end 1000 beboere og derfor ikke kan betegnes som en ghetto. Men bør Nøjsomhed og andre udsatte boligområder i Danmark i det hele taget omtales ghettoer? Et ord der forbindes med Warszawa ghettoen under 2. Verdenskrig og har en så stærk forhistorisk betydning. Er det en sammenligning, vi ønsker, og er det dét billede, vi vil male af vores boligområder?

”Fattig og isoleret bydel med en ensartet befolkning, ofte med en bestemt etnisk baggrund eller fra en bestemt samfundsklasse”.

Denne sætning er definitionen på en ghetto ifølge Den Danske Ordbog, der også forklarer, at betegnelsen henvender sig til områder som Harlem i USA. Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens brugte i sin nytårstale, i 2004, sætninger som: ”Mange års fejlslagen udlændingepolitik har for eksempel skabt indvandrerghettoer”, ”ghettodannelser fører til vold og konfrontation” og ”vi må stoppe den ulykkelige ghettodannelse”. Siden har ordet ghetto vundet frem som en normal term om danske udsatte boligområder.

Jeg kan tydeligt huske hans tale, selvom jeg var en ung teenagepige på bare 14 år. Jeg blev forundret over hans ordvalg, fordi i min verden var ghettoer dystre områder med fattigdom, lav livskvalitet og masser af skyderier. Det var i hvert fald det, jeg havde set på film og hørt sorte musikere rappe vredt og fortvivlet om. Det billede kunne jeg ikke forbinde med trygge, rige Danmark.


Jeg mener ikke, at vi i en så velstående velfærdsstat som den danske har områder, der kan kaldes ghettoer. Det er misvisende og skaber et unødvendigt, overdrevet negativt billede hos samfundet.


Anders Foghs tidligere partifælde og daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen valgte ligeledes at anvende ordet ghetto i sin åbningstale i Folketinget i 2010, og i dag bliver det flittigt benyttet af samtlige politikere og journalister, uden højde for hvilke billeder de skaber hos den generelle borger, der normalt ikke slår vejen forbi Nøjsomhed eller Tingbjerg. Det er problematisk, fordi ordet er forbundet med historiske konnotationer, der er medvirkende til, at danske boligområder og deres beboere oplever geografisk stigmatisering.

Det er ingen hemmelighed, at udsatte boligområder som Vollsmose, Tingbjerg og Nøjsomhed har kæmpet med socioøkonomiske udfordringer og til dels kriminalitet, som har krævet ekstra stor bevågenhed. Men jeg mener ikke, at vi i en så velstående velfærdsstat som den danske har områder, der kan kaldes ghettoer. Det er misvisende og skaber et unødvendigt, overdrevet negativt billede hos samfundet.

I sommer var mine forældre på cykelferie i Aarhus, hvor min far var nysgerrig på at opleve det meget omdiskuterede socialt udsatte boligområde Gellerupparken. Han ville se med sine egne øjne og selv opleve området, efter det i længere tid havde fyldt så meget på den politiske dagsorden og omtalt i stor stil hos medierne. Jeg husker, at han kom hjem til Helsingør med flere aha oplevelser efter sin ”ghettosafari”. Hans oplevelser levede på ingen måde op til det billede, der blev skabt i medierne, og de associationer han havde med ordet ghetto. Det lignede et helt normalt boligområde, som han sagde.

Det samme gør de øvrige områder på regeringens ghettoliste, som jeg har besøgt. Der er ikke overdrevet stor fattigdom, jeg var ikke bange for at blive overfaldet, og jeg har heller ikke haft brug for en skudsikker vest. Jeg synes derfor, at vi skal stoppe med at bruge ordet ghetto. Vi skal ikke stoppe med at kaste lys over de problemer og udfordringer, der gør sig gældende i de pågældende områder. Men vi skal tænke over, hvordan vi snakker om dem og ikke mindst, hvilke ord vi vælger at bruge.

Om Julie Yapa Schmidt Sørensen

Julie Yapa Schmidt Sørensen, 1989, er opvokset i Helsingør og for nyligt vendt tilbage til sin hjemstavn. Nyuddannet i journalistik og socialvidenskab med en passion for mennesker, undervisningspolitik og krokodiller.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce