Annonce
Debat

Klumme: Vi er sunde, men gider ikke være frelste

Klummeskribent: Jette Schwartz er barnefødt og uddannet i Helsingør, gift og mor til fire voksne børn, aktiv korsanger og kirkegænger, vinterbader, selvstændig optiker i Snekkersten. Hun elsker poesi, italiensk og ophold udendørs. Foto: Lars Johannessen
Annonce

Denne overskrift stod på et dameblads ekstramagasin om sundhed. Indrømmet: Jeg trænger til at leve lidt sundere, så jeg bladrede i det, da det lød besnærende.

Forsiden var med tre lækre blondiner med stram hud, faste lår og dejlige smil. Jo, dem ville jeg gerne ligne. Det var Bøving, Norup og Bellaiche.

Indeni det fine magasin var så en beskrivelse af de tre damers livsstil. De motionerede hver dag, spiste en masse grøntsager og "tillod" sig selv en småkage eller lidt sødt en gang imellem. Nå ja, det var da til at leve med. Jo måske er det muligt at gøre noget godt for sig selv og blive en lækker steg her i livets tredje trimester.

Jeg kom til at bladre videre, og så kan det ellers nok være, formaningerne stod i kø på de næste sider. Jeg nævner i flæng:

  • Dårlig samvittighed skal du bekæmpe
  • Du skal synge chanting
  • Giv dig selv zoneterapi og akupressur
  • Spis mad mod inflammation!
  • Sig farvel til hovedpine
  • Træk vejret med lette øvelser
  • Meditér over dit indre dyr
  • Naturlige løsninger til kvinders intime behov
  • Er du robust nok?
  • 5 ting du skal vide om dit immunforsvar, fra vand over tandbørstning til håndvask, motion og afslapning
  • Kosttilskud
  • Spis antiinflammatorisk, drop de tomme kalorier, lav squats
  • Så stor en rolle spiller din tarm...


Det er da ikke underligt, at kvinder bliver stressede. Mon der er tilsvarende tekster i mandebladene? Hvis vi bruger så meget tid på at passe på os selv, hvornår får vi så tid til at gøre noget for andre?

Jette Schwartz


Nej, nej, nej, nu kunne jeg ikke længere. Hvor langt er vi nået? Er vi en samling svæklinge, der slet ikke ved, hvordan vi skal tage hånd om os selv? Og hvis vi gør det, skal vi så tage hele pakken af ovenstående? Hvad gør det ved os, at vi altid skal være bedre? Efterlader det os med uforløst skyld og skam over vores liv?

Det er da ikke underligt, at kvinder bliver stressede. Mon der er tilsvarende tekster i mandebladene? Hvis vi bruger så meget tid på at passe på os selv, hvornår får vi så tid til at gøre noget for andre?

Min generation er opdraget med rundkredsdiskussioner, konsensus, fællesskabet over individet, og at de andres behov er mindst lige så vigtige som ens egne.

Selv oplevede jeg, at måden at leve på ændrede sig kraftigt for omkring 20 år siden. Pludselig var det legitimt at sige "mig først". Jeg oplevede, at mange omkring mig gik kraftigt op i at leve sundt, spise det rigtige, dyrke individet og en masse motion, i stedet for at pleje fællesskabet.

Jeg følte mig helt forkert. Der var simpelthen noget, jeg ikke havde lært hjemmefra. Det gav mig en oplevelse af at være blevet snydt eller at være udstyret med de forkerte værktøjer. Og så skulle man ellers til at begynde at "kigge indad". Uha, den var svær. Indad... Ja, hvad er der dér?

Mens vi kigger indad, tror jeg vi mister noget i jagten på det gode liv. Uanset hvor meget jeg har overvejet det, kommer jeg hele tiden tilbage til, at livet gør mig godt, når jeg er sammen med andre mennesker.

Jeg elsker at hjælpe andre, at finde deres behov, at give dem et skub, en kærlig omfavnelse eller bage dem en kage. At se andre blive glade gør mig selv dobbelt glad. Jeg føler, jeg bliver brugt til noget godt, at mine evner duer, at jeg kan spejle mig i deres glæde og leve længe på den. Er det en svaghed eller en styrke? Det ved jeg ikke - jeg ved bare, det gør mig godt. Men det kan være svært at gøre det rigtige - det tager vi en anden gang.

Tilbage til damebladet. Ja, jeg ved det godt, der er en vis sandhed i de fleste af de forslag, der var i det dameblad. Men kunne vi nøjes med mindre? Nu - efter yngelplejen for mit vedkommende er vel overstået, og børnene fløjet fra reden - er det nok naturligt at tage lidt hånd om mig selv, men mindre kan vel også gøre det?

Jeg tror bare, jeg fortsætter som hidtil. Skærer måske den tredje portion dessert væk, sammen med det fjerde glas vin, hvorefter jeg tager en dyb indånding og lægger mig på sofaen.

Væk mig blidt med et kys, det er sundt!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce