Annonce
Helsingør

Kommunen frikendt: FCH's stadionleje er helt i orden

Arkivfoto.

Ankestyrelsen konkluderer, at der ikke er årsag til en tilsynssag i aftalen mellem FC Helsingør og kommunen.

Helsingør: Ankestyrelsen har intet at udsætte på den aftale, som Helsingør Kommune har indgået med FC Helsingør om leje af Helsingørs nye stadion på Gl. Hellebækvej igen. Det viser en afgørelse fra styrelsen, som tilbageviser en klage fra flere Helsingør-borgere.

"Efter en gennemgang af sagen finder vi ikke anledning til at rejse en tilsynssag. Vi gør derfor ikke mere i sagen", lyder konklusionen i Ankestyrelsens behandling af klagen.

Det var Jørgen Busch Christensen, Jørgen Bodilsen og Karin Claudia Steinberg, engagerede i henholdsvis Lokaldemokraterne og Enhedslisten, som havde klaget over stadionlejen. De mente, at Helsingør Kommune bevidst holdt lejen lav som en skjult støtte til virksomheden FC Helsingør.

Annonce

Overholdt lovgivningen

I samme anledning - Helsingør Kommunes aftale med FC Helsingør om leje af det kommunale stadion - er der blevet klaget til forskellige instanser flere gange tidligere. Med samme resultat som nu.

- Også denne afgørelse viser, at vi har overholdt lovgivningen. Det er fint nok, at folk udnytter retten til at klage. Og det er godt at få afprøvet ved de instanser, at vi gør det rigtige, især hvis mange mennesker går rundt og tro, at vi er forkert på den. Personligt har jeg hele tiden troet på, at vi naturligvis overholdt reglerne, siger Betina Svinggard.

Svinggard er socialdemokratisk byrådsmedlem og formand for udvalget for idræt og fritid. Samme udvalg er den konservative Jens Bertram næstformand i. Og han hilser afgørelsen på

- Det kommer simpelthen ikke bag på mig, at vi har handlet inden for de rammer og muligheder, som vi har. Det er jo vores udgangspunkt. Og jeg er tilfreds med, at vi endnu engang er blevet bekræftet i det. Vi har jo lagt det hele åbent op og har ingen intentioner om at skjule noget som helst. I har jo også i avisen beskrevet aftalen i detaljer, siger Jens Bertram.

Annonce

Ikke anledning

Den seneste aftale mellem Helsingør Kommune og FC Helsingør handler om lejen af stadion på Gl. Hellebækvej, der bliver brugt af kommunen til en lang række sportsaktiviteter og af FC Helsingør til hjemmekampe og træning.

FC Helsingør betaler 300.000 kroner om året til kommunen i leje. Men det var for lidt, mente klagerne. De overvejer muligheden for at klage videre i systemet.

"Efter en gennemgang af sagen finder vi ikke anledning til at rejse en tilsynssag. Vi vurderer ud fra de foreliggende oplysninger, at en nærmere undersøgelse af sagen ikke vil føre til en konstatering af, at Helsingør Kommune har handlet i strid med regler, vi påser overholdelsen af", skriver Ankestyrelsen.

Annonce

Overvejer ny klage

Nu overvejer Busch Christensen at klage til Folketingets ombudsmand for brud på god forvaltningsskik fra kommunens side. Den slags tager Ankestyrelsen sig ikke af.

- Vi vil finde ud af, hvad vi gør. Min vurdering er, at der stadig er nogle ting at gå efter. Det er forventeligt, at Ankestyrelsen siger det her. De har vurderet, at kommunen ikke er gået over grænsen. Det må vi tage til efterretning, men jeg er indstillet på at klage over brud på god forvaltningsskik til ombudsmanden, siger Jørgen Busch Christensen.

FC Helsingør ligger lige nu nummer 1 i 2. division. Skulle klubben rykke op i 1. division, vil lejen stige til mere end de 300.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Lajboschitz klar til genåbning af sine to Hornbæk-hoteller: - Krisen giver os en chance for at gøre noget på helt nye måder

Debat

Præsten skriver: Øjetrim

Helsingør

Politiet var i gang med en anden sag: Så blev de overdynget med skældsord fra flere mænd

Annonce