Annonce
Helsingør

Kommunen i jobopslag: Kan du gøre Helsingør til Nordsjællands kulturhovedstad?

Helsingør Kommune er på jagt efter en leder, der fremover skal stå i spidsen for Bymuseet, Skibsklarerergården og Værftsmuseet. Foto: Torben Sørensen Kalabas
Helsingør Kommune søger en ny museumsleder, der kan genstarte og udvikle de lokalhistoriske museer med fokus på Øresundstolden. Også Flynderupgård skal have ny leder.

HELSINGØR: ‘Du får mulighed for at udvikle forståelsen og formidlingen af kommunens unikke kulturhistorie i fremtiden’

Sådan lyder det i et jobopslag fra Helsingør Kommune, der søger en ny leder, der skal stå i spidsen for Bymuseet, Skibsklarerergården og Værftsmuseet.

Derudover er kommunen også på jagt efter en ny leder af Flynderupgård, der fremover skal være et selvstændigt natur- og kulturhus under Helsingør Kommune.

Annonce

Som Helsingør Dagblad tidligere har beskrevet, står de kommunale museer midt i en krise, hvor en række ledere har trukket sig - blandt andet på grund af uenigheder om udviklingen af museerne og udskillelsen af Flynderupgård.

I sommeren 2020 blev museerne kvalitetsvurderet af Slots- og Kulturstyrelsen, og her blev det konkluderet, at driften af Museerne Helsingør ikke var tilfredsstillende. Det centrale kritikpunkt var, at museerne er utidssvarende, og styrelsen stillede i samme ombæring krav om en overbevisende plan for forbedringer.


Det skal være en god leder og en dygtig formidler, der kan tænke to, fem og ti år ud i fremtiden

Michael Mathiesen, udvalgsformand


Helsingør Kommune søger derfor en museumsleder, der kan bidrage til, at ‘løfte Helsingør ind som Nordsjællands Kulturhovedstad, når det gælder om at formidle lokal og national kulturarv’, fremgår det af jobopslaget.

Det skal være en person, ‘der har mod, lyst, vilje og evne til at genstarte Museerne Helsingør, som har energi og talent til at gennemføre det store udviklingsprojekt’, lyder det også.

- Det skal være en god leder og en dygtig formidler, der kan tænke to, fem og ti år ud i fremtiden. Så vi kan blive endnu mere kendt på vores historie heroppe, uddyber Michael Mathiesen, der er formand for Kultur- og Turismeudvalget i Helsingør Kommune.

Den nye museumsleders vigtigste opgaver

I et bilag til jobopslaget fremgår den nye museumsleders strategiske fokusområder og opgaver:

På kort sigt drejer det sig om:

Formuleringen af museernes nye vedtægter, der skal besluttes inden sommeren 2021.

Udvikling af overordnet strategi for den nye museumsinstitution, der skal besluttes

inden udgangen af 2021.

Udvikling af forretningsplan og ansættelse af fagligt personale til vakante stillinger

inden udgangen af 2021.

Planlægning af markeringerne: 50 året for bevaring af bykernen (1973),

Købstadsjubilæum (1426), Øresundstold (1429).

Et vigtigt element i kommunens plan for museernes fremtid er at samle fokus på Helsingørs historie om Sundtolden.

‘Værftshistorien skal fortsat formidles, men forventningen er, at museet først og fremmest fokuserer på Øresundstoldens historie med den historiske by i centrum’, lyder det i jobopslaget.

'Et uforløst potentiale'

Og netop den historiske bykerne rummer et ‘stort uforløst potentiale’ i formidlingen.

‘Helsingør har en af Europas bedst bevarede historiske bykerner, hvilket ses som et stort uforløst potentiale for det nye bymuseum. I få andre byer kan man opleve så mange smukt restaurerede bygninger i arkitektoniske stilarter, der spænder fra 1500-tallet og frem til nu’.

Ved at fokusere på sundtolden er der mulighed for et større samarbejde mellem de kulturelle institutioner i Helsingør, påpeger Michael Mathiesen:

- Ved at spidse blyanten og fokusere på sundtolden, så tror vi på, at der er meget større mulighed for at finde synergi i samarbejdet med Kronborg og M/S Museet for Søfart - en trefork, der fortæller de forskellige historier, siger Michael Mathiesen.

Kommunen søger også en ny leder af Flynderupgård, der fremover skal være et selvstændigt natur- og kulturhus under Helsingør Kommune. Foto: Torben Sørensen/Kalabas.dk.

I jobopslaget fremgår det også, at den nye leder skal være ‘visionær, strategisk, kreativ og innovativ samtidig med, at du også er handlings og resultatorienteret’.

Derudover skal det være en profil, der er “erfaren indenfor kulturledelse med et kommercielt mindset og synlige resultater i bagagen”.

Det forventes, at den nye museumsleder tiltræder den 1. marts 2021.

Fakta: Museerne Helsingør

Museerne Helsingør er et kommunalt drevet museum bestående af Bymuseet, Skibsklarerergården og Værftsmuseet.

Museet blev grundlagt i 1911 og har i dag en samling bestående af over 46.000 museumsgenstande, 1100 hyldemeter med arkiv-materiale og cirka 160.000 fotos, kort og tegninger.

Til samme tiltrædelsesdato skal der også findes en ny leder af Flynderupgård, der skal gøres til et selvstændigt natur- og kulturhus under Helsingør Kommune.

I dette jobopslag fremgår det, at Lystgård Flynderupgård skal udvikle sig til et ‘et udflugtsmål, der inspirerer til oplevelser i landskabet tæt på dyr og natur. Stedet skal formidle Nationalpark Kongernes Nordsjælland og stedets kulturhistoriske arv. Fokus er på den kultiverede natur både i dag og i gamle dage’.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Barslund fyrer medarbejdere midt i konkurs-forhandlinger: - Jeg har kollegaer, som er på vej ned i flyttekasser

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Undersøger fordele ved metrodrift på Kystbanen: 'Flere afgange og forbedret punktlighed'

Helsingør For abonnenter

Hård kamp om elsket strand: Udskældt havneudvidelse rykker tættere på

Helsingør

Advarsel til trafikanter: Pas på sne- og isglatte veje

Sport

Hjalte Froholdt spiller i NFL, men det er ikke gået som forventet: - Det handler bare om at klø på

For abonnenter

Stakkels børnefamilier: Der er grotesk meget jule-tv, men her er de tre vigtigste

Helsingør

Vildt uheld: Bil endte med hjulene i vejret - mand sad fast derinde

Helsingør

Handelsforeningen vil træffe historisk beslutning efter en helt håbløs julesøndag: - Hvor er alle folk henne?

Sygeplejersken Luca afleverer sin opsigelse: Han håber, at flere end 1000 vil følge trop

Navne For abonnenter

Ida har pakket 672 gaver ind til børn på Helsingørs krisecentre: -Det er dejligt at glæde andre

Erhverv For abonnenter

Efter forsinkelser og knas med Kina: Nu åbner Bettina butik og satser på international succes

Helsingør

Nye coronatal: Smitten eksploderer i lokalt område

Annonce