Annonce
Helsingør

Kommunen til svenske ansatte i ældreplejen: Pas på i fritiden

De ansatte i ældreplejen, der bor i Sverige, opfører sig dansk også i fritiden, er meldingen. Foto: Lars Johannessen

150 ansatte i ældreplejen i Helsingør bor i Sverige, hvor corona-strategien er en helt anden.

Annonce

Helsingør: Mange ansatte i Helsingør Kommunes ældrepleje bor i Helsingborg og arbejder i Helsingør - for eksempel på et af kommunens plejehjem eller i hjemmeplejen. Kommunens forventning er, at disse cirka 150 ansatte opfører sig som om, at de var i Danmark, selv om de har fri og er i Sverige.

Der har været megen omtale i medierne om, at der er enorm forskel på, hvordan Danmark og Sverige indtil videre har tacklet coronavirus-pandemien. På denne side af Øresund er der lukket ned for det meste fra skoler til indkøbscentre og caféer og ydre grænser, og forsamlinger på mere end 10 personer straffes med bøde - i Helsingborg og resten af Sverige kører de fleste grundskoler, børnehaver, den offentlige sektor og store dele af hverdagslivet videre som normalt, og kun forsamlinger over 500 mennesker er forbudt.

Bekymringen over situationen har også ført til, at Ældre Sagen har kontaktet regeringen for at gøre opmærksom på problematikken.

Annonce

Også privat

Forskellen mellem de danske og svenske forholdsregler har betydet spørgsmål til Helsingør Kommune om netop de 150 ansatte, der efter arbejdstid kan tage hjem til Sverige og opføre sig svensk. For de samme medarbejdere arbejder med ældre og svage, der bestemt ikke skal smittes af virussen, bragt til Helsingør fra Helsingborg, hvor corona-strategien indtil videre er en helt anden.

- Vi har været og er løbende i dialog med medarbejderne i Center for Sundhed og Omsorg, også medarbejdere der er bosiddende i Sverige, om, at de skal følge de gældende retningslinjer for Danmark både i arbejdsliv og så vidt muligt også privat. Tilbagemeldingen fra medarbejderne bosiddende i Sverige er, at det gør de, oplyser Margrethe Kusk Pedersen, chef for kommunens Center for Omsorg og Sundhed.

Annonce

Bekymrede ansatte

Helsingør Dagblad erfarer, at på langt de fleste af kommunens plejehjem og lignende har ledelsen har talt med medarbejdere bosat i Sverige om situationen og om forventningen om, at de tager de danske forholdsregler med sig hjem efter arbejdstid. Ifølge avisens oplysninger har en del af de Helsingborg-bosatte medarbejdere ligefrem givet udtryk for, at de er bekymrede over håndteringen af coronavirus-smittefaren i Sverige.

Kommunen kan naturligvis ikke diktere, hvordan folk skal opføre sig uden for arbejdstid. Men Center for Omsorg og Sundhed appellerer til, at alle de ansatte opfører sig, som myndighederne anbefaler - de danske myndigheder vel at mærke - under corona-krisen. Det er en tid, hvor vi skal beskytte os selv og andre, og vi skal passe ekstra på sårbare og ældre borgere, understreger Margrethe Kusk Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Styrelse slår fast - skoler bør aflyse alle lejrskoler og klassefester

Sport

Bagom Bolden: Formentlig ikke set bedre

Annonce