Annonce
Debat

Kronik: Ulovligt byggeri og politisk magtmisbrug

Byggeriet på Mørdrupvej 15-19; det gamle Teknisk Forvaltning, var som bekendt ikke lovligt. "Vores lokalpolitikere ved at der ikke er nogle myndigheder til at varetage borgernes interesser, når der begås overgreb i byggesager, derfor tør de tage beslutninger, der er lovstridige", fortæller Peter Dantzer, Espergærde.Privatfoto


Byggeriet på Mørdrupvej 15-19; den gamle teknisk forvaltning, var som bekendt ikke lovligt. Borgernes kamp for at håndhæve lovgivningen og bevare det gamle villakvarter var forgæves, og i dag må vi konstatere, at det har ændret miljøet og trivslen i området.

Tidligere var der ro i området. På det tidligere Teknisk Forvaltnings græsplæne legede børnene om aftenen, den gamle rododendron blomstrede i den tidlige sommer, og der lugtede af nyslåede græsplæne. En uglefamilie havde sågar slået sig ned i toppen på det flere 100 år gamle fyrretræ - der var trivsel og miljø i området.

I dag er børn, ugler og natur væk og forvandlet til smækkende bildøre, smækkende skraldespandslåg, biler ind og ud konstant. Billygter igennem stuen, 24-7. Det flyder med skrald overalt og udsigt til boligblokkenes skraldespande pynter heller ikke – området er ændret fra et smukt gammelt villakvarter til et trist boligblokkvarter.

Annonce


Ingen tvivl om at politikerne har været presset af det faktum at byggeriet var påbegyndt, aftaler med bygherre med mere, men det kan undre at, de to store aktører i dette; Socialdemokratiet og Konservative, turde gå til den slags yderligheder.


Og alt dette på trods af de selvsamme politikere få år forinden havde vedtaget en kommuneplan, som understregede at nybyggeri skulle være under hensyntagen til det gamle villakvarter og maximalt to etager. Men hvordan kunne det gå så galt?

Det startede, da politikerne solgte grund og treetages byggeprojekt til en lokal entreprenør familie uden borgernes viden, uden hold i kommuneplanen og uden lokalplan - dette var brud på planlovens §13 og §1 (der skal foreligge en lokalplan inden man går ind i aftaler og at denne lokalplan skal udarbejdes sammen med borgerne). Vi gjorde naturligvis både politikerne, borgmesteren og forvaltningen opmærksom på dette, både mundtligt og skriftligt samt med et brev fra vores advokat.

På trods af dette blev forslaget sendt i salen til afstemning og vedtaget af et snævert flertal. Sagen blev indklaget til Planklagenævnet som gav os medhold: Byggeriet var ulovligt. Der blev udstedt byggestop og den netop vedtagne lokalplan blev ophævet.

Helsingør Kommune forsøgte sig nu med en ny lokalplan som kunne rumme bygherrens planer, men det var efterhånden ret tydeligt at byggeriet passede skidt ind i det gamle villakvarter, samt at borgerne ikke ville have boligblokbyggeri i området. Det snævre politiske flertal var da nu også forsvundet.

Herefter fulgte en række kedelig brud på habilitetsreglerne (Lisbeth Læssøe har været inhabil jævnfør forvaltningslovens §3), brud på de foreningsretlige afstemningsregler (Gitte Kondrup’s højlydte kommandoer til Daniel Petersen under selve afstemningsakten - der er doms præcedens for brud på disse regler) mm.

Ingen tvivl om at politikerne har været presset af det faktum, at byggeriet var påbegyndt, aftaler med bygherre mm. Men, det kan undre at de to storaktører i dette, Socialdemokratiet og Konservative turde gå til den slags yderligheder.

Flere samtaler med vores borgmester Benedikte Kiær samt Jens Bertram, medlem af By-, Plan- og Miljøudvalget, var nytteløse. Kommentarer som: “Det er meget muligt, at det ikke er lovligt - det må vi tage bagefter”, vidner om at man har været ligeglad med lovligheden og borgerne.

Forklaringen fik vi senere, da vi indklagede sagen til myndighederne.

Kommunaldirektøren nægtede at undersøge forløbet og svarede i øvrigt til sidst slet ikke på vores henvendelser. Planklagenævnet mente ikke, at det sorterede under dem. Folketingets ombudsmand kunne ikke behandle sagen før alle andre ankemuligheder var udtømt - sagen endte hos tilsynet med kommuner som brugte et års tid til at kigge på sagen.

I et langt brev fra tilsynet meddeler de os til sidst, at de valgte ikke at gå ind i sagen – b.la. fordi at byggeriet allerede stod der. Jeg kan oplyse, at vi havde medsendt foto bevis på manglende overholdelse af byggestop, påbegyndt nedrivning før høringsperioden var overstået og meget mere - bevisbyrden var indiskutabel.

Sagen blev herefter sendt til Folketingets Ombudsmand, som meddelte os at sagen nu var forældet.

Det er tydeligt at man fra myndighedernes side ikke ønsker at blande sig i kommunens processer, og det er tydeligt at vores kommunalpolitikere er vidende om dette og udnytter det. Politikerne sidder altså med en kæmpe magt som de til tider misbruger til skade for borgerne, i dette tilfælde borgere på Mørdrupvej og Gefionsbakken.

Annonce
Helsingør

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Navne For abonnenter

Vognmand fra Saunte med interesse for mennesker, mursten og musik: Anders har taget sit sidste billede

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Udrykning i Helsingør: Mindst 20 personer i masseslagsmål

Helsingør For abonnenter

Fritidshus steg 2,6 millioner på et år

Helsingør

Klimaforskere varmede op til topmøde: Vandstanden i Helsingør stiger, hvis isen begynder at smelte på Arktis

Erhverv

Helsingør-virksomhed er med i forreste række på klimatopmøde: - Vi vil gerne sætte tanker i gang hos verdens statsoverhoveder

Helsingør

Jette, Mette og Ann-Britt i fælles opråb: -Vi har simpelthen ikke tid nok til de ældre

Erhverv For abonnenter

Allan giver sit livsværk videre: - Det bliver ligesom at få min anden ungdom

Debat For abonnenter

Kommentar: Gæstfrihedens svære kunst

Helsingør

Bergs Bureau: Fredet mur i frit forfald - hvorfor griber de ansvarlige ikke ind?

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Helsingør

Ældreplejen har massiv mangel på medarbejdere: Sådan vil politikerne forbedre forholdene

Helsingør For abonnenter

Fremmed kvinde fødte tre børn i Amandas hus: Nu skaber hun nyt liv i den gamle fødeklinik

Alarm 112

55-årig kvinde er dræbt af knivstik i Tisvildeleje

Annonce