Annonce
Debat

Kronik: Vaccine og samfundssind

Jonathan Schwartz.Foto: Torben Sørensen

KRONIK: I dag tog jeg Lille Nord til Hillerød for at få mit andet og sidste stik mod covid-19. Jeg kendte omgivelserne og proceduren fra det første stik. Jeg var tryg ved det hele. Solskinsvejret hjalp, men jeg tog for meget varmt tøj på. Jeg bar min Detroit Tigers baseballkasket mod solen, mest fordi jeg ville fejre dagens begivenhed: Kampen mod corona i både Danmark og i mit hjemland.

Jeg kan ikke huske, at vi lærte ordet ”samfundssind” i danskundervisningen for indvandrere. Termen er nu ofte brugt i forbindelsen med pandemien. Jeg tænkte, med erfaringen fra mit første besøg til vaccinehallen i Hillerød, at stemningen af ro og orden havde noget med samfundssind at gøre. Ellers er ”fællesskab”, det ord man hører oftest, når man vil give ros til et arrangement. Men fællesskabet nævnes ofte i en ”vi sejler op ad åen” situation. Alle sidder rundt et bord, synger, gynger, skåler flere gange, og bliver ved til man er træt og fællesskabet opløses.

Det er ikke det samme med samfundssind i Hillerøds vaccinehal. Der skal være pænt og ordentligt, stille og venligt, både blandt personale og medborgere - os som er stikmodtagere. Høflighed er en vigtig del af samfundssind. Min kone siger, at stemningen ved vaccinationen minder lidt om den på valgsteder på valgdagen, hvor enhver kommer med sin egen stemme, og den individuelle handling er personlig og respektfuld. En stik i skulderen ligner en stemmeseddel i valgurnen. Ikke noget med at råbe højt og skubbe andre.

Annonce

Jeg blev anvist min plads, ved bås nummer 27 (mit lykketal), hvor jeg skulle vente på mit skud. Jeg blev mødt af en ung kvinde, og hun spurgte om mit navn og CPR-nummer. Jeg sagde mit CPR-nummer på det mest perfekt dansk, jeg overhovedet kunne. Hun spurgte, hvor jeg kom fra. ”Fra Amerika,” svarede jeg. ”Jeg vidste det," sagde hun, ”jeg kommer også fra USA, og jeg bruger den samme accent som dig, når jeg giver mit CPR-nummer.”

Så begyndte en meget hyggelig samtale, mens hun forberedte at stikke mig i venstre skulder. Vi var begge gift med en dansker. Hun kom fra New York City, jeg fra Detroit. Vi havde begge to læst på universiteter i Boston. Så kom en dejlig snak om baseballhold, hvordan folk fra Boston hader New York Yankees, og at min søn bakker op om Bosten Red Sox, og jeg holdt stadigvæk med Detroit Tigers. Jeg viste hende min kasket som bevis! Jeg spurgte hende, mens jeg tog min sweater på: ”Er det ikke godt, vi har en ny præsident i Washington?” Hun var meget enig. Trump var en skam.

Mit korte besøg i rum 27, Hillerøds vaccinehal var snart forbi. Vi takkede pænt og tog afsked med albuerne. Jeg tog plads til at vente i 15 minutter. Men da tiden var gået, blev jeg fem minutter mere, fordi jeg fik et klart indtryk af, at Hillerøds vaccinehall er præcis, hvad man mener med samfundssind.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Det ny Hestemøllestræde: Så kan regnen bare komme

Helsingør For abonnenter

Folk står i kø for at købe luksus-lejligheder med Kronborg-udsigt: Klar til byggeri på omstridt grund

Annonce