Annonce
Helsingør

Kronprinsens shorts kommer fra Helsingør

Lone Sonne Søndergaard glæder sig til KMD-festen i Helsingør. (Foto: Torben Sørensen) Foto: Torben Sørensen

FE226 i Bjergegade i Helsingør handler om jern og ironmandistancen.

Annonce

Erhverv: Da kronprins Frederik for nylig cyklede forrest til Royal Run i København, var han iført et par shorts med en ganske særlig historie.

Historien finder vi i Bjergegade 4 i Helsingør, hvor den nye forretning FE226 er åbnet for kort tid siden.

FE226 er henholdsvis den kemiske betegnelse for jern og den samlede distance, hvis man gennemfører en ironman. Og begge dele er præcis, hvad det handler om her i butikken.

- Vi har valgt at placere vores forretning i Helsingør, fordi der ligger så mange klubber og foreninger i området, hvor det handler om løb og triatlon. Nu kommer også det store KMD Ironman 70.3 event i Helsingør, siger Lone Sonne Søndergaard, der ejer forretningen sammen med sin mand Morten Søndergaard.

Annonce

Fin velkomst

Butikken er en videreudvikling af den webshop, som blev åbnet efter Morten Søndergaard etablerede firmaet for halvandet år siden.

- Vi producerer designtøj til triatleter, som er slidstærkt, ventilerende, i en god kvalitet og med nogle særlige detaljer.

- Som triatlet dyrker man motion i mange timer ad gangen, og derfor designer vi vores tøj, så der ikke er sømme og lommer og andet, der kan komme til at sidde og gnave, siger Lone Sonne Søndergaard, der får produceret alt tøj i Europa.

I sortimentet kan man blandt andet fremhæve en dragt, en såkaldt aeroforcedragt, som er udført i et design og i et materiale, som benyttes både til svømning, cykling og løb. Dragten er testet af nogle af de hurtigste triatleter.

- Vi har fået en rigtig fin velkomst her i Helsingør, men det har været lidt svært at få folk til at komme ind i butikken. Det tager nok lidt tid, før forretningen er kørt rigtigt ind, siger Lone Sonne Søndergaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce