HUMLEBÆK: En butiksdetektiv anmeldte torsdag eftermiddag klokken 17:36, at en kvinde blev tilbageholdt ved Super Brugsen i Humlebæk Centret.
Kvinden havde stjålet en dåseøl, et glas oliven og kapers fra butikken, dog ville kvinden forlade butikken uden at oplyse sit navn, og derfor blev politiet tilkaldt.
Da politiet kom frem viste det sig, at det drejede sig om en 39-årig kvinde, der ikke havde nogen kendt adresse.
Hun blev sigtet for butikstyveriet.