Annonce
Sport

Lærestreg skærper landsholdets fokus før dyst i Moldova

Danmark har vundet seks ud af seks VM-kvalifikationskampe og har en målscore på 22-0. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danmark havde svært ved at nedbryde Færøerne i september, og den erfaring kommer landsholdet til gode før mødet med Moldova, som i marts blev tævet 8-0.

Den største sejr i 34 år. Det var realiteten for fodboldlandsholdet i marts, da Danmark tævede Moldova med 8-0 i Herning.

På baggrund af den overlegne opvisning synes det logisk, at Danmark lørdag aften atter uddeler en øretæve i udekampen mod den tidligere sovjetrepublik, men i den danske lejr har man travlt med at mane til besindighed.

For nok medgiver landsholdsspillerne, at de er storfavoritter til at tage sejren og udbygge sin suveræne stime i VM-kvalifikationen, men de tager opgaven yderst alvorligt efter at have fået en lærestreg for en måned siden.

Annonce

I rollen som storfavoritter døjede de danske fodboldstjerner gevaldigt med at slå undertippede Færøerne i september, og først i slutfasen fik danskerne scoret det forløsende og afgørende 1-0-mål. Den kamp skærper indstillingen før mødet med Moldova.

- Det må ikke blive en sovepude for os, at vi vandt 8-0 mod dem senest. Det er det, der er farligt. Vi var lidt bange oppe på Færøerne og blev lidt skræmte, så vi ved godt, hvad der skal til.

- Nogle gange kan de der udekampe mod sådan et hold, der stiller sig ned og forsvarer 110 procent i hele kampen, godt blive svære, siger Mikkel Damsgaard.

Han var blandt de store oplevelser, da Danmark slog Moldova i marts. I den kamp spillede Christian Nørgaard også en stor rolle som playmaker på Danmarks centrale midtbane.

- Vi må ikke tro, at vi møder et dårligt hold, fordi vi vandt 8-0, for vi var også meget effektive i den kamp.

- Vi fik et wake-up call på Færøerne. Selv om man er kæmpefavorit, er det stadigvæk fodbold, og der er stadig kun 11 spillere på hvert hold, når der bliver fløjtet op, og derfor er det ikke så nemt, som det kan se ud til udefra.

- Det kræver ekstremt stor tålmodighed i sådan en kamp, men vi ved godt, at vi er favoritter og skal vinde sådan en kamp, siger Nørgaard.

Landstræner Kasper Hjulmand har siden i mandags italesat over for spillerne, at lørdagens opgave kræver en topprofessionel indsats. Han fortæller, at han er overbevist om, at budskabet er gået ind.

Mens det i marts var de danske reserver, som uddelte prygl til Moldova, bliver det A-kæden, som lørdag skal spille Danmark tættere på VM i Qatar.

Det skyldes, at alle spillerne har haft mindst seks dages kamppause, og at der kun er to kampe i landsholdsterminen og ikke tre. Det kan meget vel være samme hold, som spiller på tirsdag i den på papiret vanskeligere kamp mod Østrig i Parken.

- Jeg kommer til at rotere mindre. Hvis jeg roterer, er det udelukkende af taktiske årsager. Der er ikke noget forudbestemt rent fysisk, som da vi havde tre kampe på seks dage i marts og september, hvor jeg på forhånd planlagde det, fordi det ikke kan lade sig gøre at spille med høj intensitet med det samme hold tre gange på seks dage.

- Det hensyn skal jeg ikke tage denne gang. Alle kan spille de to kampe. De valg, jeg træffer, er udelukkende taktisk baseret, eller hvis jeg ser nogen, der ser bedre ud end andre, siger Kasper Hjulmand.

Vinder Danmark over både Moldova og Østrig, er VM-billetten i hus.

Opgøret mod Moldova begynder lørdag aften klokken 20.45 dansk tid.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Kæmpe virksomhed fyrer medarbejdere midt i konkurs-forhandlinger: - Jeg har kollegaer, som ikke kan betale husleje

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Undersøger fordele ved metrodrift på Kystbanen: 'Flere afgange og forbedret punktlighed'

Helsingør For abonnenter

Hård kamp om elsket strand: Udskældt havneudvidelse rykker tættere på

Helsingør

Advarsel til trafikanter: Pas på sne- og isglatte veje

Sport

Hjalte Froholdt spiller i NFL, men det er ikke gået som forventet: - Det handler bare om at klø på

For abonnenter

Stakkels børnefamilier: Der er grotesk meget jule-tv, men her er de tre vigtigste

Sport For abonnenter

Forsvarsgeneral nedtrykt efter uafgjort: - Det værste pointtab i min FC Helsingør-tid

Helsingør

Handelsforeningen vil træffe historisk beslutning efter en helt håbløs julesøndag: - Hvor er alle folk henne?

Sygeplejersken Luca afleverer sin opsigelse: Han håber, at flere end 1000 vil følge trop

Navne For abonnenter

Ida har pakket 672 gaver ind til børn på Helsingørs krisecentre: -Det er dejligt at glæde andre

Erhverv For abonnenter

Efter forsinkelser og knas med Kina: Nu åbner Bettina butik og satser på international succes

Helsingør

Vildt uheld: Bil endte med hjulene i vejret - mand sad fast derinde

Annonce