Annonce
Debat

Læserbrev: SOS fra dem der fortsat overlever her i Hornbæk trods skrig, skrål, lort og Bacardi

- Festerne starter ofte om eftermiddagen og kulminerer på alle måder i natte- og morgentimerne, skriver Maria Hofman. Arkivfoto: Lars Johannessen.


Annonce

Læserbrev: Skrig, skrål, lort og Bacardi. Velkommen til det nye mekka for narcissistiske ”se mig”, ”hør mig”, grænseløse børn og unge samt nogle voksne, som ikke magtede forældrerollen, men nu stangstive forsøger sig med at være ung med de unge og undskylder uacceptabel adfærd med at ”vi har jo alle været unge engang.”

”Musikken”/lydterroren pågår dagen lang på de fleste af ugens dage. Uanset om man havde tænkt sig at sidde i haven og læse en bog, eller være på stranden og slappe af og lytte til bølgernes brus, så bliver det totalt umuligt, når man tvinges til at blive slået i hovedet med heavy beat fra en soundbox i timevis. Forsøger man kommunikation med udøveren af lydterror, kan man opleve alt fra: ”Ej, det er jeg da ked af, det tænkte jeg slet ikke på” – til grove kommentarer, der afslører en stærkt begrænset IQ.


Hvis det købestærke publikum forlader Hornbæk, bliver det en død ghetto, hvor et par sommermåneders invasion af spiritus drikkende gæster ikke kan holde liv i Hornbæk.

Maria Hofmann


Almindelig sommerfest og glæde drukner i lydterror fra soundboxe, som enten stilles ud i haven, på stranden, eller bæres rundt med, så vi alle er tvungen til at deltage i de dødssyge ”parties” med stangstive lallende individer, der udvider privatsfæren til deres alene overalt hvor de færdes. Soundboxe hører ikke til i det offentlige rum, men i lukkede festsale eller til udendørs enkelt-koncerter.

Festerne starter ofte om eftermiddagen og kulminerer på alle måder i natte- og morgentimerne. Kedeligt at laveste fællesnævner endnu engang tyranniserer mere velfungerende individer, der har investeret i, og ønsker afslapning og nydelse i naturskønne områder. Både dyreliv og mennesker lider under massiv lydterror og faktisk benyttes musikterror til tortur. Alle har ret til ro om natten og fred i en del af døgnets timer, så de kan fungere.

Jeg har talt med folk, der sætter deres bolig til salg og folk der bliver truet med knive eller overvejer grænseoverskridende selvtægt. Hvis det købestærke publikum forlader Hornbæk, bliver det en død ghetto, hvor et par sommermåneders invasion af spiritus drikkende gæster ikke kan holde liv i Hornbæk.

Kan det virkelig være meningen?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Annonce